Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Vores Elnet A/S (herefter klager) indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgørelse af 18. juni 2018. Afgørelsen omhandlede klagers bagudrettede reguleringspris for reguleringsåret 2016. Sagen fokuserede primært på to hovedspørgsmål: hvorvidt forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnetværket skulle medregnes i klagers reguleringsregnskab for 2016, og hvorvidt aktiver som biler, rullende materiel og værktøj skulle indgå i beregningen af netaktiver.
Klager fusionerede med Energi Fyn Faaborg Net A/S og overtog otte andre netselskaber pr. 1. januar 2016, hvorefter der blev anmodet om sammenlægning af indtægtsrammerne. Klager indsendte sit reguleringsregnskab for 2016 den 31. maj 2017 i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 30.
Energitilsynet traf afgørelse den 18. juni 2018, hvor de udmeldte klagers bagudrettede reguleringspris for 2016. Afgørelsen indeholdt følgende punkter:
Energitilsynet fandt, baseret på Energistyrelsens vejledende udtalelse af 23. november 2016 og forarbejderne til elforsyningsloven § 19, at elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet ikke er omfattet af netvirksomhedens bevilling. Derfor skulle leverede mængder, indtægter, omkostninger, afskrivninger og værdien af netaktiver relateret til disse forbrugere ikke indregnes i reguleringsregnskabet. Klager blev pålagt at korrigere sit regnskab i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.
Energitilsynet vurderede, at netaktiver defineres i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 16 og elforsyningsloven § 5, nr. 11. De fandt, at biler, rullende materiel og værktøj ikke er en integreret og uadskillelig del af netaktiverne. Disse aktiver blev i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000) defineret som "andre aktiver". Klager blev pålagt at reducere sine netaktiver for 2016 med 1.309.014 kr.
Klager anførte, at de historisk set havde varetaget kundeforhold og måleransvar for transmissionskunder, der fulgte med ved købet af 60 kV nettet. De henviste til tidligere metodegodkendelser af tariffer for transmissionskunder i henhold til og , samt Energitilsynets praksis over for SEAS-NVE Net A/S, som ifølge klager skabte en berettiget forventning om, at disse kundeforhold var omfattet af deres netbevilling. Klager argumenterede desuden for, at alle aktiver, der anvendes til netaktiviteter, bør indgå i den regulerede økonomi, og henviste til (325/2001) og en e-mail fra Energitilsynet til NRGi Net A/S.
Forsyningstilsynet fastholdt, at klager ikke havde bevilling til at håndtere kunder tilsluttet transmissionsnettet, da dette er transmissionsvirksomhedens ansvar i henhold til elforsyningsloven § 5, elforsyningsloven § 19 og elforsyningsloven § 47. De afviste, at tidligere afgørelser eller vejledninger skabte en berettiget forventning, da de enten var fejlagtige, ikke rettet mod klager, eller ikke omhandlede det specifikke spørgsmål om kundehåndtering. Vedrørende netaktiver fastholdt Forsyningstilsynet, at "netaktiver" er et særligt regulatorisk begreb, der er snævrere end alle anlægsaktiver anvendt til netaktiviteter. De henviste til elforsyningsloven § 69, stk. 2 (gammel lov) og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 30 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000), som differentierede mellem netaktiver og andre aktiver. En udvidende fortolkning ville stride mod elforsyningsloven § 1 om at sikre billig elektricitet.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 18. juni 2018 i sin helhed.
Energiklagenævnet henviste til tidligere afgørelser og fastslog, at kundeforholdet til forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet ikke er omfattet af en netvirksomheds bevilling. Dette skyldes, at transmissionsvirksomhed og netvirksomhed som udgangspunkt ikke kan udøves af samme virksomhed, jf. elforsyningsloven § 47, stk. 1. Definitionerne i elforsyningsloven § 5, nr. 14 og elforsyningsloven § 5, nr. 5 viser, at netvirksomhed driver distributionsnet, mens transmissionsnet defineres i elforsyningsloven § 5, nr. 18 og drives af transmissionsvirksomhed, jf. elforsyningsloven § 5, nr. 19. Det net, der forbinder elforbrugeren med transmissionsnettet, ejes ikke af netvirksomheden, hvilket også understøttes af elforsyningsloven § 51, stk. 2. Måleforpligtelsen, jf. elforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 4 og elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2, følger den virksomhed, der har måleransvaret, hvilket for transmissionsnettet er transmissionsvirksomheden. Nævnet fandt ikke, at klager havde en retligt beskyttet berettiget forventning, da lovgrundlaget er klart, og klager er en professionel aktør. Energitilsynet er ikke forpligtet til at gentage en fejlagtig afgørelse.
Energiklagenævnet fandt, at Energitilsynet med rette havde korrigeret klagers netaktiver. Definitionen af netaktiver i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 16 og elforsyningsloven § 5, nr. 11 omfatter kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til strømførende anlæg. Der er ingen holdepunkter i ordlyden eller forarbejderne for at inkludere biler, rullende materiel og værktøj som netaktiver. Nævnet henviste desuden til, at Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 30 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder § 31 (290/2000) differentierede mellem netaktiver og "andre aktiver". En e-mail til NRGi Net A/S kunne ikke skabe en retligt beskyttet forventning for klager, da den ikke var offentlig eller rettet mod klager, og bilag 1 i bekendtgørelsen, som den henviste til, vedrører afskrivninger på alle anlægsaktiver, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 25, stk. 4, og ikke specifikt netaktiver, som kun er nævnt i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 25, stk. 5.
Afgørelsen blev truffet i henhold til elforsyningsloven § 89, stk. 1.

Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye tekniske krav til samplacerede og overplantede anlæg, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet ved tilslutning til transmissionsnettet.


Sagen omhandler en klage fra Vores Elnet A/S (tidligere Energi Fyn Net A/S) over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgørelse af 29. maj 2017 vedrørende selskabets indtægtsrammer for reguleringsårene 2005-2015. Klagen fokuserer på fire hovedpunkter: medregning af forbrug fra forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet, korrektioner til den regulatoriske håndtering af stikledninger, indregning af gebyrer, og fejl i indtægtsrammeskemaerne.
Klager fusionerede med Energi Fyn City Net A/S pr. 1. januar 2013 og med Energi Fyn Nyborg Net A/S pr. 1. januar 2014. Indtægtsrammerne for disse selskaber er inkluderet i den aktuelle sag. Klager overtog desuden dele af FynsNet A.m.b.a. og Verninge Transformatorforening, men disses indtægtsrammer er ikke en del af sagen.
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
Ankenævnets årsberetning for 2016 er nu klar
Klager og de fusionerede selskaber har i perioden 2005-2015 indsendt reguleringsregnskaber til Energitilsynet i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 30. Energitilsynet påbegyndte i april 2016 en gennemgang af de bagudrettede indtægtsrammer for 2005-2014 og anmodede om oplysninger vedrørende korrektioner og ændrede forhold.
Energitilsynet traf afgørelse om klagers indtægtsrammer for 2005-2015 med følgende hovedpunkter:
Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet skal ikke medregnes i klagers indtægtsrammer, da de ikke er omfattet af klagers netbevilling. Dette omfatter også relaterede indtægter, omkostninger, afskrivninger og netaktiver. Energitilsynet henviste til Energistyrelsens vejledende udtalelse fra november 2016 og forarbejderne til Elforsyningsloven § 19. Desuden blev det fremhævet, at klager ikke har leveret elektricitet til disse kunder i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 22 og kravet i Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.
Håndtering af stikledninger: Korrektioner til oplysninger i årsrapporter indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret skal være væsentlige, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4. Væsentlighedskriteriet var dog ikke gældende for 2004-2007. Energitilsynet foretog bagudrettede korrektioner for Energi Fyn City Net for 2005-2007 og en varig forhøjelse af klagers indtægtsramme fra 2015. Andre korrektioner blev ikke anset for væsentlige.
Håndtering af gebyrindtægter: Gebyrindtægter og -omkostninger skal indgå i reguleringsregnskaber og indtægtsrammer, jf. Elforsyningsloven §§ 69 og 70. For Energi Fyn City Net og Energi Fyn Nyborg Net skulle indtægtsrammerne forhøjes fra 1. juli 2012, jf. Elforsyningsloven § 70, stk. 1. Klager havde ikke berettiget forventning om, at en anvendt proxy-metode var korrekt. Klager havde fra 2009 til 30. juni 2012 udeladt gebyrindtægter og -omkostninger, hvilket Energitilsynet korrigerede. Tilsynet pålagde klager at korrigere oplysninger for 1. juli 2012 til 2014, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.
Fejl i indtægtsrammeskemaer: Energitilsynet erkendte, at der var fejl i klagers indtægtsrammeskemaer for 2005-2015.
Klager ønskede afgørelsen ændret og anførte følgende:
Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Klager mente, at forbruget skulle medregnes, idet de historisk havde varetaget måleransvar og kundeforhold for disse kunder, herunder Banedanmark, efter overtagelse af 60 kV nettet. Klager henviste til Elforsyningsloven § 35, stk. 1 og Elforsyningsloven § 19, samt Energitilsynets metodegodkendelse af nettariffen for transmissionskunder, som gav en berettiget forventning. Klager påpegede også en usaglig forskelsbehandling sammenlignet med Energitilsynets afgørelse vedrørende SEAS-NVE Net A/S.
Stikledningers regulatoriske behandling: Klager argumenterede for, at korrektionerne skulle gennemføres uden væsentlighedsvurdering, da de skyldtes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen og Energitilsynet. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21, stk. 3 og 4. Klager mente, at Energitilsynet havde udvist passivitet.
Indregning af gebyromkostninger og gebyrindtægter: Klager anførte, at gebyrer kun skulle indregnes fra 1. juli 2012 og frem, da ændringen i Elforsyningsloven § 70, stk. 1 trådte i kraft på dette tidspunkt og ikke var en præcisering af gældende ret. Klager henviste til lovforarbejderne og et brev fra Energitilsynets formand.
Fejl i indtægtsrammeskemaer: Klager påpegede, at der var beregningsfejl i Energitilsynets skemaer for 2007 vedrørende afskrivninger og netaktiver for stikledninger, som burde korrigeres.

Sagen omhandler en klage fra Radius Elnet A/S (herefter klager) over Energitilsynets afgørelse af 29. maj 2017 vedrørend...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra Cerius A/S (tidligere SEAS-NVE NET A/S) over Energitilsynets (nu Forsyningstilsynet) afgøre...
Læs mere