Indtægtsrammer og ansvarsfordeling for kunder på transmissionsnettet

Nævnet fastslår, at kundeforhold for forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet ikke er omfattet af en netvirksomheds bevilling. Dette bygger på en fortolkning af elforsyningsloven.

Ifølge elforsyningslovens § 5 er en netvirksomhed defineret ved driften af et distributionsnet. Kunder, der er tilsluttet udenom distributionsnettet, falder derfor uden for denne definition. At klageren ejer målerudstyret, ændrer ikke på dette, da elforsyningslovens § 51, stk. 4 forudsætter, at bevillingshavere ejer de anlæg, der anvendes til de bevillingspligtige aktiviteter.

Ansvaret for måling og kundehåndtering

Ansvaret for måling følger ansvaret for nettet. Elforsyningslovens § 20, stk. 1, nr. 4 pålægger både transmissions- og netvirksomheder at måle levering og aftag af elektricitet i deres respektive net. For netvirksomheder præciseres dette i elforsyningslovens § 22, stk. 1, nr. 2, som angiver, at de skal måle elektricitet transporteret igennem virksomhedens net.

Forarbejderne til elforsyningslovens § 19 understøtter, at det er transmissionsvirksomheden, der varetager kundeforholdet til forbrugere på transmissionsnettet.

Ingen berettiget forventning

Energiklagenævnet afviser, at klageren kunne have en retligt beskyttet berettiget forventning. Klageren har ikke kunnet fremlægge afgørelser eller tilkendegivelser fra myndigheder, der understøtter deres opfattelse. Tværtimod følger det direkte af loven og dens forarbejder, at ansvaret ligger hos transmissionsvirksomheden.

På denne baggrund konkluderes det, at indtægter, omkostninger og værdien af aktiver relateret til kunder på transmissionsnettet ikke kan indregnes i klagerens reguleringsregnskab.

Klager og de fusionerede selskaber har i perioden 2005-2015 indsendt reguleringsregnskaber til Energitilsynet i henhold til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 30. Energitilsynet påbegyndte i april 2016 en gennemgang af de bagudrettede indtægtsrammer for 2005-2014 og anmodede om oplysninger vedrørende korrektioner og ændrede forhold.

Energitilsynets Afgørelse af 29. maj 2017

Energitilsynet traf afgørelse om klagers indtægtsrammer for 2005-2015 med følgende hovedpunkter:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Forbrug fra kunder direkte tilsluttet transmissionsnettet skal ikke medregnes i klagers indtægtsrammer, da de ikke er omfattet af klagers netbevilling. Dette omfatter også relaterede indtægter, omkostninger, afskrivninger og netaktiver. Energitilsynet henviste til Energistyrelsens vejledende udtalelse fra november 2016 og forarbejderne til Elforsyningsloven § 19. Desuden blev det fremhævet, at klager ikke har leveret elektricitet til disse kunder i henhold til definitionen i Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 2, nr. 22 og kravet i Elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2.

• Håndtering af stikledninger: Korrektioner til oplysninger i årsrapporter indsendt efter den 31. august i indsendelsesåret skal være væsentlige, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4. Væsentlighedskriteriet var dog ikke gældende for 2004-2007. Energitilsynet foretog bagudrettede korrektioner for Energi Fyn City Net for 2005-2007 og en varig forhøjelse af klagers indtægtsramme fra 2015. Andre korrektioner blev ikke anset for væsentlige.

• Håndtering af gebyrindtægter: Gebyrindtægter og -omkostninger skal indgå i reguleringsregnskaber og indtægtsrammer, jf. Elforsyningsloven §§ 69 og 70. For Energi Fyn City Net og Energi Fyn Nyborg Net skulle indtægtsrammerne forhøjes fra 1. juli 2012, jf. Elforsyningsloven § 70, stk. 1. Klager havde ikke berettiget forventning om, at en anvendt proxy-metode var korrekt. Klager havde fra 2009 til 30. juni 2012 udeladt gebyrindtægter og -omkostninger, hvilket Energitilsynet korrigerede. Tilsynet pålagde klager at korrigere oplysninger for 1. juli 2012 til 2014, jf. Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 5.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Energitilsynet erkendte, at der var fejl i klagers indtægtsrammeskemaer for 2005-2015.

Klagers Synspunkter

Klager ønskede afgørelsen ændret og anførte følgende:

• Forbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet: Klager mente, at forbruget skulle medregnes, idet de historisk havde varetaget måleransvar og kundeforhold for disse kunder, herunder Banedanmark, efter overtagelse af 60 kV nettet. Klager henviste til Elforsyningsloven § 35, stk. 1 og Elforsyningsloven § 19, samt Energitilsynets metodegodkendelse af nettariffen for transmissionskunder, som gav en berettiget forventning. Klager påpegede også en usaglig forskelsbehandling sammenlignet med Energitilsynets afgørelse vedrørende SEAS-NVE Net A/S.

• Stikledningers regulatoriske behandling: Klager argumenterede for, at korrektionerne skulle gennemføres uden væsentlighedsvurdering, da de skyldtes en ændret opfattelse hos Energistyrelsen og Energitilsynet. Klager henviste til Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af lov om elforsyning § 23, stk. 3 og 4 og Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder omfattet af elforsyningsloven § 21, stk. 3 og 4. Klager mente, at Energitilsynet havde udvist passivitet.

• Indregning af gebyromkostninger og gebyrindtægter: Klager anførte, at gebyrer kun skulle indregnes fra 1. juli 2012 og frem, da ændringen i Elforsyningsloven § 70, stk. 1 trådte i kraft på dette tidspunkt og ikke var en præcisering af gældende ret. Klager henviste til lovforarbejderne og et brev fra Energitilsynets formand.

• Fejl i indtægtsrammeskemaer: Klager påpegede, at der var beregningsfejl i Energitilsynets skemaer for 2007 vedrørende afskrivninger og netaktiver for stikledninger, som burde korrigeres.