Elforsyningsloven § 97

Denne regel indeholder bestemmelser om de betingelser, hvorunder de hidtidige virksomheder på elområdet har ret til at få bevilling til virksomhed, som efter denne lov er bevillingspligtig. Udgangspunktet er, at virksomheder, der ved lovens ikrafttræden driver virksomhed, herunder virksomhed som i modsætning til tidligere gøres bevillingspligtig, ved lovens ikrafttræden har ret til at få bevilling til virksomheden.

    Bestemmelsen tager navnlig sigte på at sikre, at de nuværende distributionsselskaber kan få såvel en netbevilling, som en forsyningpligtbevilling, hvis de ønsker dette og opfylder betingelserne herfor.

    Stk. 2 fastsætter, at det er en betingelse for meddelelse af bevilling til kollektiv elforsyningsvirksomhed, at (andele af) elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder er direkte ejet af den virksomhed, der skal drive netvirksomheden.

    Under den eksisterende ordning gælder der ingen særlige bestemmelser om, hvem der kan være ejer af elforsyningsvirksomheder. De pågældende virksomheder er på nuværende tidspunkt ofte samlet i én juridisk person, men lovforslaget vil medføre, at der i et vist omfang skal oprettes selvstændige selskaber med begrænset ansvar med henblik på udførelse af elproduktions- og elforsyningsvirksomhed. Kapitalandele i disse nyoprettede selskaber vil skulle placeres i det selskab (eller anden form for juridisk person), der fremover vil skulle drive netvirksomheden. Som det fremgår af § 47, stk. 2, vil net- og transmissionsvirksomhed dog kunne drives inden for rammerne af én juridisk person.

    Såfremt kapitalandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse besiddes indirekte af den virksomhed, der vil skulle drive netvirksomhed - hvorved forstås, at netvirksomheden besidder kapitalandelene indirekte som følge af besiddelse af kapitalandele i andre selskaber mv. - vil bestemmelsen indebære, at kapitalandelene vil skulle overføres til netvirksomheden. Kapitalandele i de omhandlede virksomheder, der direkte eller indirekte besiddes af den kommende netvirksomheds ejere, vil også skulle overføres til netvirksomheden, førend denne virksomhed kan opnå den fornødne bevilling. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder.

    Stk. 2 opstiller således et organisatorisk krav, hvorefter det er en betingelse for meddelelse af bevilling, at der i relation til eksisterende elforsyningsvirksomheder (eller ejerandele heri), som ligger inden for en fælles ejerkreds, etableres en juridisk struktur, hvor det er netvirksomheden, der er den direkte modervirksomhed for de øvrige virksomheder.

    Bestemmelsen tjener et dobbelt formål:

    Lovforslaget indebærer, at elproduktionsvirksomheder (kraftværker m.v.) ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, der har været lovfæstet siden ikrafttrædelsen af den nugældende elforsyningslov den 1.1.1977. Hvile-i-sig-selv princippet medfører, at optjente værdier som udgangspunkt skal benyttes til at nedbringe omkostningerne ved virksomhedens fremtidige drift, og i det omfang den eksisterende ordning har muliggjort en opsparing af værdier i elproduktionsvirksomhederne, har det derfor været forudsat, at disse værdier skulle komme forbrugerne til gode, jf. dog § 74, stk. 3.

    Ved at placere det direkte ejerskab til elproduktionsvirksomhederne i netvirksomheden opnås, at udlodninger fra elproduktionsvirksomheder eller kapitalgevinster ved afståelse af ejerandele i disse virksomheder som udgangspunkt kun kan benyttes til netvirksomhedens bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 70. I overensstemmelse med de forudsætninger, der ligger til grund for den eksisterende ordning, sikres det derfor, at de værdier, der er opsparet i perioden siden 1.1.1977, kommer forbrugerne til gode. Som det fremgår af bemærkningerne til § 74, stk. 3, vil netvirksomheden som ejer af (andele af) elproduktionsvirksomheder derimod fortsat kunne disponere frit over dels den egenkapital, der stammer fra tiden før den nuværende lovs ikrafttræden den 1.1.1977, dels den kapital, som der i øvrigt har kunnet disponeres frit over allerede under den hidtil gældende elforsyningslov.

    Ejere af elproduktionsvirksomheder har under den eksisterende ordning som nævnt ikke kunnet have nogen berettiget forventning om, at der kunne opstå (yderligere) fri kapital, som kunne benyttes til udlodning eller lignende. Når elproduktionsvirksomhederne ikke længere vil være underlagt hvile-i-sig-selv princippet, må dette forventes at medføre en ikke ubetydelig forøgelse af elproduktionsvirksomhedernes værdi. Også denne værdistigning vil i medfør af den foreslåede ordning komme forbrugerne til gode.

    Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 36, som sikrer, at den beskrevne ejerstruktur opretholdes, sålænge elproduktionsvirksomheden bevares inden for en fælles ejerkreds, jf. nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse.

    I relation til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder sikrer stk. 2, at kommercielle ejerinteresser ikke får indflydelse på de kollektive elforsyningsvirksomheders drift, hvilket kunne være skadeligt for en fri konkurrence og skabe en risiko for misbrug. Bestemmelsen skal på dette punkt ses i sammenhæng med § 38, der modvirker denne risiko for så vidt angår tiden efter lovens ikrafttræden.

    I medfør af stk. 3 har miljø- og energiministeren mulighed for at dispensere fra betingelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

    Det er ikke muligt at udelukke, at bestemmelsen i stk. 2 - såfremt der ikke er mulighed for at dispensere herfra - vil kunne indebære, at der kun kan opnås bevilling ved overførsel af ejerandele mellem virksomheder, der ikke kan anses for at ligge inden for samme ejerkreds. Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, såfremt den virksomhed, der søger netbevilling, delvis ejes af en juridisk person, der ikke besidder ejerandele i de transmissionsvirksomheder m.v., der i øvrigt ligger inden for den fælles ejerkreds. Det samme vil gælde, hvis kravet i stk. 2 fører til, at det indbyrdes forhold mellem ejernes andele i en transmissionsvirksomhed m.m. forrykkes. I givet fald ville kravet om overførsel af ejerandele til netvirksomheden kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, hvilket ikke er tilsigtet.

    Dispensationsadgangen forudsættes kun benyttet i netop de tilfælde, hvor en håndhævelse af stk. 2 ville kunne udgøre et ekspropriativt indgreb.