Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indbragt for Energiklagenævnet af Biogaskonsulent Ole Elmose på vegne af en gårdejer. Klagen vedrører Energitilsynets afgørelse af 4. august 2003, som fastslog, at EnergiMidt Net A/S's krav om, at elproduktionen fra gårdejerens biogasanlæg skulle tilsluttes og måles på højspændingssiden af en eksisterende 10/0,4 kV transformator, ikke stred mod Elforsyningsloven § 67, stk. 1 eller Elforsyningsloven § 77, stk. 1.
Biogaskonsulenten udtrykte utilfredshed med Energitilsynets sagsbehandling og den efterfølgende afgørelse. Hovedpunkterne i klagen var:
Energitilsynet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at tilsynets ressourcer ikke tillod besigtigelser, men at et møde var blevet tilbudt og afvist. Tilsynet havde lagt de tekniske oplysninger fra EnergiMidt til grund, da der ifølge tilsynet var en teknisk begrundelse for den valgte tilslutningsform, og at omkostningerne var holdt inden for det maksimale, som anlægsejere skal afholde efter loven. Spørgsmålet om fremtidig egenproduktion blev afvist som værende for tidligt at vurdere.
EnergiMidt anførte, at det ikke var muligt at afsætte elproduktionen fra biogasanlægget på 0,4 kV-niveau på grund af risiko for spændingsstigninger ud over det anbefalede. Selskabet henviste til en konklusion fra et møde i Energistyrelsen i 1999 og et brev fra Energistyrelsen fra 2002, som begge understøttede, at afregning skal ske på det spændingsniveau, hvor elektriciteten kan afsættes. EnergiMidt fremhævede, at biogasanlæggets produktion var væsentligt større end elenergisalget fra den offentlige transformatorstation på 0,4 kV-niveau, hvilket ville medføre unødvendige omkostninger og energitab for selskabets øvrige elforbrugere, hvis tilslutningen skete på lavspændingssiden. Selskabet præciserede, at deres praksis siden 2002 har været at fastlægge det faktiske tilslutningspunkt som det teknisk set billigste, under hensyntagen til alle relevante forhold. Den tidligere tilslutning af et analogt anlæg på lavspændingssiden skete før EnergiMidts dannelse og var uhensigtsmæssig.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 4. august 2003. Nævnet fandt, at Energitilsynet med rette kunne lægge EnergiMidts beregninger til grund, jf. Elforsyningsloven § 84 og Elforsyningsloven § 87, stk. 1, nr. 6.
Nævnet bemærkede, at Elforsyningsloven § 67 ikke direkte omhandler tilfælde, hvor ejeren af et anlæg ønsker en anden tilslutning end til 10/20 kV-nettet. Dog fandt nævnet, at et netselskab, hvis det er begrundet i tekniske og objektive forhold, bør kunne modsætte sig tilslutning på et lavere spændingsniveau end det, der er omhandlet i Elforsyningsloven § 67.
EnergiMidts argumenter om, at tilslutning på lavspændingssiden ville medføre en større spændingsstigning end anbefalet, og at elforbrugerne ville blive pålagt unødvendige omkostninger i forbindelse med transformation af elproduktionen til 10 kV, blev anset for at være saglige hensyn i henhold til Elforsyningsloven § 67. Selvom afregningsprisen pr. produceret kWh fra biogasanlæg er højere på 0,4 kV-niveau, vejede energiselskabets økonomiske og tekniske grunde til at kræve elproduktionen leveret på 10-20 kV-niveau tungere.
Energiklagenævnet konkluderede, at EnergiMidts begrundelse var objektiv, rimelig og i overensstemmelse med Elforsyningsloven § 67.

Forsyningstilsynet har godkendt Energinets nye tekniske krav til samplacerede og overplantede anlæg, der sikrer gennemsigtighed og effektivitet ved tilslutning til transmissionsnettet.


Greve Kommune klagede over Energinet.dk's afgørelse om at give afslag på en ansøgning om årsbaseret nettoafregning for et solcelleanlæg. Anlægget var installeret på en ejendom, der både husede et kommunalt idrætscenter og et cafeteria, som var forpagtet ud til en erhvervsdrivende virksomhed.
Sagens kerne var, om solcelleanlægget opfyldte betingelsen om at være tilsluttet en forbrugsinstallation i "ikke-erhvervsmæssigt benyttet bebyggelse", hvilket er et krav for at opnå den gunstige ordning med årsbaseret nettoafregning.
Energinet.dk afslog ansøgningen med den begrundelse, at ejendommen blev anvendt til både ikke-erhvervsmæssige og erhvervsmæssige formål. Da solcelleanlægget forsynede begge dele via en fælles forbrugsinstallation, var kravet om tilslutning til en udelukkende ikke-erhvervsmæssig installation ikke opfyldt. Kommunen havde installeret en bimåler for at adskille cafeteriaets forbrug, men Energinet.dk vurderede, at en bimåler ikke kunne anvendes til at adskille forbruget, da dens målinger ikke kan registreres af netvirksomheden.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Klagenævnet afviser samtlige klagepunkter fra Green Power Denmark og stadfæster Forsyningstilsynets benchmarkingmetode for 2020.
Greve Kommune anførte, at en formel tilslutning af den eksisterende bimåler til nettet ville sikre en adskillelse mellem det erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige forbrug og dermed overholde reglerne. Kommunen fremhævede desuden, at aktiviteterne på ejendommen primært var af kultur- og fritidsrelateret karakter.

Sagen omhandler en klage fra en privat husstand (klager) over Energitilsynets afgørelse vedrørende omkostninger til nett...
Læs mere
Sagen vedrører Greve Kommunes klage over Energinet.dk's afslag på en ansøgning om årsbaseret nettoafregning for et solce...
Læs mere