Klage over FynsNets a.m.b.a.'s anvendelse af målested for afregningsmåling

Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 24. april 2006, hvilket betød, at FynsNet a.m.b.a. fortsat kunne foretage afregningsmåling på 10 kV-siden af Ravdex A/S's 60/10 kV transformerstation i Birketved.

Nævnets Begrundelse

Nævnet lagde til grund, at elforsyningslovens formål er at sikre en elforsyning, der tager hensyn til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Det blev anset for at være i overensstemmelse med lovens hensigt, at den enkelte slutbruger selv bærer konsekvenserne af egne investeringer, herunder energieffektiviteten af den transformerstation, de ejer. På baggrund heraf fandt Energiklagenævnet det mest hensigtsmæssigt, at målepunktet var placeret foran stationen, dvs. på 60 kV-siden af 60/10 kV-stationen.

Trods denne principielle holdning til målepunktets placering, vurderede nævnet i den konkrete sag, at det ville være forbundet med betragtelige omkostninger at flytte målepunktet på alle tilsvarende installationer. Nævnet lagde vægt på, at den af Ravdex A/S foreslåede alternative løsning på 3,7 mio. kr. ikke ville være i overensstemmelse med Energinet.dk's tekniske krav til målenøjagtighed. Desuden bemærkede Energiklagenævnet, at det af ligebehandlingsgrunde ikke var muligt kun at flytte målestedet i Birketved for Ravdex A/S alene.

Energiklagenævnet traf afgørelse efter elforsyningsloven § 89 og præciserede, at afgørelsen ikke tog stilling til, hvorvidt det ville være urimeligt i forhold til den samfundsøkonomiske og miljømæssige anvendelse af energi, at også fremtidige installationer etableres med målepunkt efter den af elforbrugeren anskaffede transformer.

Århus Amts indvendinger

Århus Amt fastholdt, at den eksisterende beregningsmetode, baseret på installeret effekt og benyttelsestid (delvist målt med timemålere), var tilstrækkelig nøjagtig. De argumenterede for, at der ikke var lovkrav om, at måling nødvendigvis skulle ske via elmålere, og at et så økonomisk byrdefuldt indgreb krævede lovhjemmel. Amtet estimerede anlægsudgifter på flere millioner kroner og årlige driftsudgifter på næsten en halv million kroner, hvis kravet blev gennemført for alle anlæg i amtet. De påpegede, at Energitilsynets afgørelse var tvetydig, da den på den ene side godkendte Galten Elværk Net A/S' krav, men på den anden side henledte opmærksomheden på, at samfundsøkonomiske hensyn bør tilgodeses, så målerkrav står i rimeligt forhold til omkostningerne. Amtet henviste også til en tidligere afgørelse fra Elprisudvalget fra 1996, der tillod afregning af umålt strøm til vejbelysning, hvis effekt og brændetid var kendt.

Energitilsynets bemærkninger

Energitilsynet fastholdt, at målerkravet var i overensstemmelse med elforsyningsloven § 22, stk. 1, nr. 2 og elforsyningsloven § 22, stk. 3, samt de generelle forpligtelser i elforsyningsloven § 20, stk. 1, nr. 4. De henviste også til elforsyningsloven § 22, stk. 4 og Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v. § 10, som fastsætter, at systemansvarlige virksomheder skal udarbejde målerforskrifter. Tilsynet mente, at formålet med målerbestemmelserne var at sikre korrekt afregning, PSO-betalinger, netydelser og systembalance. De afviste Århus Amts henvisning til 1996-afgørelsen, da den var truffet under en ældre lovgivning med et andet fokus. Tilsynet understregede, at et frit elmarked kræver eksakte målinger, og at måling ved kilden i stedet for forbrugeren ville forhindre opgørelse af nettab.