Elforsyningsloven § 67

Bestemmelsen viderefører principperne i § 9 a, stk. 4-6, i den hidtil gældende elforsyningslov. I forhold til disse bestemmelser er det i overensstemmelse med praksis på området præciseret, at det alene påhviler ejeren af anlægget at afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-elnettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Undtagelsesbestemmelsen i stk. 3 omfatter også vindmøller opstillet i den eksklusive økonomiske zone og på søterritoriet.

Til § 68

Elektricitetsproduktion fra vindmøller, der ikke er elværksejede, er hidtil blevet reguleret i medfør af kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, med senere ændringer. Men som følge af aftalen om elreformen vil elektricitet fra disse vindmøller for fremtiden blive reguleret i medfør af denne lov. Der er derfor behov for, at de bemyndigelser miljø- og energiministeren har i kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. videreføres i denne lov.

Bestemmelsen viderefører derfor bemyndigelserne i kapitel 2 i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., i det omfang disse bemyndigelser ikke optræder andet steds i loven. Det er hensigten, at de principper for nettilslutning af vindmøller, der fremgår af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. samt bekendtgørelse om vindmøllers tilslutning til elnettet, jf. bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998, videreføres for vindmøller, der opstilles på land. Der vil endvidere kunne fastsættes regler om principper for nettilslutning af vindmøller på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Herudover fastlægger bestemmelsen i stk. 1, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostninger ved at være tilsluttet til elnettet. Miljø- og energiministeren kan efter denne bestemmelse bl.a. fastsætte regler om, hvilke omkostninger der kan pålægges vindmølleejere i form af abonnementsbetaling.

Bestemmelsen i stk. 2 fastlægger, at miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder, herunder netvirksomhederne, opgør, hvor mange kWh de enkelte vindmøller har produceret. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at størrelsen af det pristillæg, der i en overgangsperiode vil blive ydet til elektricitet produceret af vindmøller, bl.a. afhænger af, hvor mange kWh den enkelte vindmølle har produceret.

Efter de gældende regler i bekendtgørelsen om vindmøllers tilslutning til elnettet, jf. bekendtgørelse nr. 1148 af 13. december 1996, som ændret ved bekendtgørelse nr. 392 af 23. juni 1998, træffer elforsyningsselskaberne afgørelse i sager om opfyldelse af tilslutningsbetingelser, fordeling af omkostninger ved nettilslutning og vilkår for afregning af vindmøllestrøm. Afgørelserne kan påklages til Energistyrelsen, men klageadgangen til miljø- og energiministeren er afskåret. I henhold til stk. 2 kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om, at afgørelser i medfør af stk. 2 kan delegeres til de kollektive elforsyningsvirksomheder. Det forventes, at denne kompetence delegeres til netvirksomhederne. Denne delegation til private er fundet hensigtsmæssig, idet nettilslutning af vindmøller ofte foretages af elforbrugere, der i forvejen har kontakt til den netvirksomhed, i hvis område vindmøllen skal opstilles. Det er endvidere den lokale netvirksomhed, der måler og afregner elektricitet produceret af vindmøllen. Den hidtidige ordning har fungeret godt, og det findes derfor forsvarligt at fortsætte hermed. Det forudsættes, at delegationsbemyndigelsen ikke vil blive benyttet i videre omfang end hidtil.

Miljø- og energiministeren fører tilsyn med regler udstedt i medfør af stk. 1 og 2. Det forventes, at miljø- og energiministeren i medfør af bestemmelsen i § 78, stk. 3, vil henlægge klageadgangen til Energitilsynet, og at klageadgang til miljø- og energiministeren vil blive afskåret i medfør af § 90, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelserne i stk. 3 og 4 er en videreførelse af bemyndigelserne i § 10 e i lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 837 af 7. oktober 1992, med senere ændringer. Størrelsen af gebyrer opkrævet i medfør af bestemmelsen i stk. 4 vil alene svare til de til formålet afholdte udgifter.

Til kapitel 10

Priser og betingelser for elektricitet

Elforsyningsvirksomhedernes priser og betingelser