Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Sagen omhandler en klage fra et boligselskab over Energitilsynets afgørelse om ikke at gribe ind over for et "ekstra abonnement" opkrævet af Skuldelev Energiselskab A.m.b.a. Boligselskabet, der repræsenterer boligkomplekserne Havrevænget og Rugvænget, henvendte sig i januar 2007 til Energitilsynet for at få klarlagt grundlaget for denne afgift.
Skuldelev Energiselskab forklarede, at afgiften var en belastningsafgift rettet mod storforbrugere.
Energitilsynet meddelte i august 2008, at de ikke ville foretage sig yderligere i sagen. Tilsynet henviste til, at de allerede i 2006 havde påpeget, at selskabets manglende differentiering af faste afgifter var urimelig i henhold til Varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette havde ført til en forhandlingsløsning i maj 2007, hvor Skuldelev Energiselskab forpligtede sig til at indføre en gradueret fast afgift, så snart selskabets økonomi tillod det. Energitilsynet vurderede, at den nye henvendelse ikke indeholdt oplysninger, der gav anledning til at genåbne sagen, men at man ville følge op på den indgåede aftale.
Boligselskabet klagede til Energiklagenævnet og anførte, at belastningsafgiften ikke var en fast afgift, da den varierede mellem de to boligkomplekser fra år til år, og at den ikke fremgik af leveringsaftalerne. Klager påpegede desuden en væsentlig sagsbehandlingsfejl, idet Energitilsynet ikke havde partshørt dem over de oplysninger, som Skuldelev Energiselskab havde fremsendt.
Energiklagenævnet stadfæstede Energitilsynets afgørelse af 12. august 2008 om at afvise at realitetsbehandle klagen.
Nævnet fastslog, at Energitilsynet i henhold til Elforsyningsloven § 78 og § 80 fungerer som en tilsynsmyndighed og ikke har pligt til at behandle alle klager. En pligt til at realitetsbehandle en sag opstår kun, hvis der er en konkret og begrundet mistanke om en lovovertrædelse af betydning. Da Energitilsynet allerede havde behandlet spørgsmålet om tarifering hos Skuldelev Energiselskab og indgået en forhandlingsløsning, fandt Energiklagenævnet, at den nye henvendelse ikke rejste en ny, begrundet mistanke. Derfor var Energitilsynet berettiget til at afvise sagen.
Energiklagenævnet anerkendte, at Energitilsynet havde begået en sagsbehandlingsfejl ved ikke at partshøre klageren i overensstemmelse med Forvaltningslovens § 19. Nævnet vurderede dog, at denne fejl var blevet rettet under klagesagens behandling, da Energiklagenævnet selv havde sendt alle sagens akter i høring hos klageren. Klageren fik dermed mulighed for at kommentere alle oplysninger i sagen. På den baggrund fandt nævnet ikke anledning til at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Energitilsynet.
Energiklagenævnet har fastslået, at der er hjemmel til at opkræve omkostninger for fjernvarmeunitordninger, og har derfor ophævet Forsyningstilsynets tidligere afgørelse i en sag om Halsnæs Varme A/S.
Ankenævnet på EnergiområdetAnkenævnet på Energiområdet
Egedal Boligselskab (tidligere Smørum Boligselskab), repræsenteret ved KAB, indbragte en klage for Energiklagenævnet vedrørende Smørum Kraftvarme a.m.b.a.'s (herefter værket) beregning af faste afgifter for boligafdelingen Smørum Gårdhuse. Klagen omhandlede Energitilsynets besvarelse af 13. oktober 2011, hvor tilsynet afslog at rejse en tilsynssag, samt Energitilsynets afgørelse af 31. januar 2012, hvor tilsynet afslog at genoptage sagen.
Afdelingen, der består af 137 rækkehuse, modtog oprindeligt varme fra værket via én måler, hvorefter varmeafgiften blev fordelt internt. I november 2002 overgik leveringen til direkte levering til de enkelte beboere med virkning fra 1. juni 2001. Uenigheden opstod omkring beregningen af faste afgifter for krybekældre. Klager mente, at rumfanget af krybekældrene skulle reduceres med en faktor 0,3, da værket anvendte en lignende reduktion for parcelhuse i nærområdet. Værket opkrævede derimod fuld fast afgift for krybekældrene, dog med en reduktion på 0,5 for den del af det samlede rumfang, der oversteg 250 m³.
Energiankenævnet har afvist at behandle en klage om en mulig misvisende motivationstarif med henvisning til manglende juridisk kompetence.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort fire principielle sager om ulovlige rykkergebyrer, dyre tilslutningsbidrag og grænsen mellem private aftaler og erhvervsaftaler.
Efter længere tids korrespondance uden enighed anmeldte værket sagen til Energitilsynet i december 2008. Klager anmodede i oktober 2011 Energitilsynet om at rejse en tilsynssag for at pålægge værket at beregne den faste afgift efter samme metode som for andre sammenlignelige forbrugergrupper, herunder med en reduktion af krybekældrenes rumfang med faktor 0,3, samt at tilbageføre for meget betalt afgift.
Energitilsynet afslog i sin besvarelse af 13. oktober 2011 at rejse en tilsynssag. Tilsynet henviste til, at civilretlige spørgsmål, herunder urimelig anvendelse af priser og krav om tilbagebetaling, lå uden for dets kompetence og skulle henvises til Ankenævnet på Energiområdet. Energitilsynet fastholdt sin praksis om, at det generelt ikke er urimeligt at opkræve fuld fast afgift af krybekældre med uisolerede varmerør, jf. Varmeforsyningsloven § 21, stk. 4.
Klager anmodede herefter Energitilsynet om at genoptage sagen, hvilket blev afvist den 31. januar 2012. Energitilsynet fastholdt, at der ikke var tale om prisdifferentiering i henhold til Varmeforsyningsloven § 20, stk. 5, men om at krybekældrene i Smørum Gårdhuse medregnes som opvarmeligt areal, da varmerørene i kældrene er en integreret del af husenes interne varmeanlæg og beslaglægger kapacitet. Tilsynet fandt ikke nye oplysninger, der kunne begrunde en genoptagelse.
Klager argumenterede for, at værkets praksis udgjorde en ulovlig og diskriminerende prisdifferentiering i strid med Varmeforsyningsloven § 20, stk. 5, da andre forbrugergrupper opnåede reduktion for opvarmede kælderrum. Klager påpegede, at de uisolerede rør i krybekældrene primært forhindrede fugtproblemer og ikke bidrog væsentligt til opvarmning af beboelsesrummene. Klager mente, at Energitilsynet ikke havde forholdt sig til sagens realitet.
Værket fastholdt, at der ikke var tale om forskelsbehandling. Hvis andre forbrugergrupper havde uisolerede varmerør, ville de blive opkrævet på samme måde som boligafdelingen. Værket forklarede, at de uisolerede rør var nødvendige for at forhindre råd i gulvene og fungerede som en del af opvarmningen. Værket tilbød at afregne afdelingen som øvrige forbrugere, hvis rørene blev isolerede.
Energitilsynet udtalte, at besvarelsen af 13. oktober 2011 ikke var en afgørelse i forvaltningsretlig forstand, men en tilkendegivelse. Afgørelsen af 31. januar 2012 var derimod en forvaltningsretlig afgørelse. Tilsynet fastholdt, at der ikke var tale om urimelig prisdifferentiering, da de uisolerede rør i krybekældrene i Smørum Gårdhuse medførte en belastning af fjernvarmenettet, der svarede til belastningen i beboelsesrum. Tilsynet understregede, at lige forhold skal behandles lige, og at de særlige konstruktionsforhold i afdelingen berettigede den fulde afgift.
Sagen omhandler en klage fra Slagslunde Fjernvarmelaug over, at E.ON Varme Danmark ApS (E.ON) ensidigt har ændret prissæ...
Læs mereEn klager indbragte en sag for Energiklagenævnet vedrørende Energitilsynets afgørelse af 25. maj 2010. Sagen omhandlede ...
Læs mereLov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022
