Klage over pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

Nævnet fandt, at projektforslaget om tilslutningspligt generelt indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1-10. Kommunen har et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningslovens §§ 11 og 12, og en positiv brugerøkonomi er ikke et ufravigeligt krav. Kommunens behandling af projektforslaget blev fundet at være i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg §§ 4, 5, og 20, stk. 1.

Mangelfuld vurdering af dispensation fra tilslutningspligt

Den afgørende mangel i Silkeborg Kommunes afgørelse var kommunens vurdering af ansøgningen om forlængelse af tilslutningsfristen. Kommunen havde vurderet ansøgningen efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, stk. 1, som omhandler uforholdsmæssigt bekostelige installations- eller bygningsmæssige ændringer. Energiklagenævnet fastslog, at ansøgningen i stedet skulle have været vurderet efter Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, der giver mulighed for dispensation eller forlængelse af fristen i særlige tilfælde.

Nævnet fremhævede, at tidspunktet for installering af et individuelt forsyningssystem, omkostningerne herved, omkostningerne ved tilslutningspligten og den forventede restlevetid for det individuelle system kan udgøre et særligt forhold, der berettiger en forlængelse af tilslutningsfristen. Dette er i tråd med forarbejderne til Varmeforsyningslovens § 12, stk. 2, som tilsiger, at overgangen til kollektiv forsyning bør falde sammen med den naturlige udskiftning af individuelle anlæg for at undgå unyttiggørelse af væsentlige dele. Da Silkeborg Kommune ikke havde foretaget denne konkrete vurdering af fyrets restlevetid, led afgørelsen af en væsentlig mangel og blev derfor ophævet og hjemvist.

Vejledningspligt

Energiklagenævnet henstillede desuden til Silkeborg Kommune, at kommunen som led i sagens fornyede behandling i fornødent omfang besvarer klagerens spørgsmål i henhold til kommunens almindelige vejledningspligt, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Ansøgningen om godkendelse af projektforslaget om tilslutningspligt blev sendt i høring den 9. juni 2011. Høringsbrevet informerede om, at tilslutning for eksisterende bebyggelse skulle ske inden ni år, og at projektforslaget kunne ses på kommunens hjemmeside. Kommunen begrundede sin indstilling om at godkende tilslutningspligten med, at det ville fremskynde tilslutningen og øge den samlede tilslutningsgrad, hvilket var samfundsøkonomisk fordelagtigt og ikke forventedes at medføre større udgifter for den gennemsnitlige forbruger.

Klagers synspunkter og ansøgning om fritagelse

Ejeren af ejendommen fremkom med bemærkninger den 7. august 2011, hvor det blev anført, at ejendommen blev opvarmet med naturgas kombineret med et brændefyr (salamanderkedel), som havde været anvendt siden 1977 og var en væsentlig opvarmningskilde. Ejeren forventede at anvende brændefyret mere efter pensionering og frygtede væsentligt forøgede varmeudgifter ved tilslutningspligt.

Kommunens sagsbehandling og partshøring

Energiklagenævnet bemærkede, at Silkeborg Kommune ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget nye brugerøkonomiske beregninger for 2012, som ikke var en del af det oprindelige høringsmateriale fra 2011. Desuden var en rapport fra Rambøll og værkets e-mail af 13. december 2011 vedrørende omstilling af varmeanlæg nye faktiske oplysninger. Disse oplysninger var af væsentlig betydning for sagens afgørelse og til ugunst for parten. Ifølge Forvaltningsloven § 19, stk. 1 skulle kommunen have partshørt ejeren over disse nye oplysninger.

Energiklagenævnet fandt dog, at denne sagsbehandlingsfejl var repareret, da ejeren under klagesagens behandling for nævnet var blevet bekendt med de nye oplysninger og havde haft mulighed for at fremkomme med bemærkninger. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 om indholdsmæssige krav til projektforslag eller Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4 om skriftlig underretning.

Retsgrundlaget for tilslutningspligt

Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12 giver kommunalbestyrelsen et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt for at fremme kollektiv forsyning baseret på saglige hensyn som miljø, varmepris eller sikring af investeringer. En positiv brugerøkonomi er ikke et lovkrav. Projektforslaget skal godkendes og indeholde nødvendige oplysninger, jf. Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 2 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3. Energiklagenævnet vurderede, at projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger, og at kommunens fremgangsmåde med høring var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Kommunens beslutning om at godkende projektforslaget var baseret på saglige hensyn.

Afslag på fritagelse

Ejeren anmodede om fritagelse fra tilslutningspligten med henvisning til brændefyret. Reglerne om fritagelse fremgår af Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15. Specifikt Bekendtgørelse om tilslutning til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 2 vedrører bygninger med træfyr, der kan dække mere end halvdelen af varmebehovet. Energistyrelsens vejledning definerer et træfyr som et fyringsanlæg, der udelukkende kan anvendes til fyring med træ. Da ejerens brændefyr ikke kun kunne fyre med træ, var det ikke omfattet af denne bestemmelse.