Stadfæstelse af pålæg om tilslutningspligt til fjernvarme

• Visionen i Silkeborg Kommunes Varmeplan 2011-2020 om CO2-neutral varmeforsyning inden 2030 og stop for fossile brændsler.
• Fjernvarmeværkernes fleksibilitet i brændselsvalg og evne til at lagre energi.
• En samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr. ved etablering af fjernvarme.
• Bedre udnyttelse af energiressourcer gennem kraftvarmeproduktion.
• Beregninger, der viste, at hovedparten af forbrugerne ville opnå billigere eller uændrede varmeudgifter.
• Nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investering på 76 mio. kr. i nye ledninger.

Kommunen henviste til Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12, Tilslutningsbekendtgørelsen § 2 og Projektbekendtgørelsen som lovgrundlag for afgørelsen.

Klagerens synspunkter

Klager anførte en række synspunkter til støtte for sin klage:

• Høringsfristen: Borgerne fik ikke individuel meddelelse om forlænget høringsfrist, og det kan ikke forudsættes, at ældre borgere har internetadgang.
• Partshøring: Borgerne blev ikke individuelt partshørt i forbindelse med afgørelsen om ændring af områdeafgrænsningen fra naturgas til fjernvarme.
• Saglighed og forskelsbehandling: 980 borgere tvinges til fjernvarme, mens 50.000 andre tilbydes det. Store forskelle i tilslutningsomkostninger. Nye lavenergihuse bidrager ikke til omkostningerne.
• Økonomi: Tilslutning er meget dyr (over 100.000 kr. ifølge VVS-firma), og banker/realkreditforeninger vil ikke låne penge. Ønsker mulighed for at skifte ved naturlig udskiftning af naturgasfyr.
• Værdiforringelse: Tilslutningspligten vil medføre en betydelig værdiforringelse af ejendommene (60.000-120.000 kr. pr. ejendom) og pålægger husejerne at finansiere anlægsudgifter på 76 mio. kr.
• Dispensation: Klager er 61 år og dermed for ung til at være omfattet af dispensationsreglerne for folkepensionister.
• Brugerøkonomi: Klagerens hus er mindre end det anvendte regneeksempel (140 m²), og udregninger fra HMN Naturgas I/S viser, at færre end halvdelen vil have økonomisk incitament. Frygt for prisstigninger ved salg af fjernvarmeværket.
• Klimahensyn: Varmetab i rør på 17%, øget CO2-udslip, og muligheden for CO2-neutral biogas i eksisterende naturgasrør tilsidesættes. Tilslutningspligten fjerner incitament til grøn energi.
• Mangelfuldt grundlag: Kommunens afgørelse er truffet på et for løst og mangelfuldt grundlag.

Energiklagenævnet stadfæstede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til Silkeborg Varme A/S. Nævnet fandt, at kommunens sagsbehandling, herunder manglende partshøring over opdaterede brugerøkonomiske beregninger for 2012, var repareret under klagesagsbehandlingen, da klageren fik mulighed for at fremkomme med bemærkninger. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.

Godkendelse af projektforslag

Energiklagenævnet vurderede, at kommunen har et vidt skøn til at pålægge tilslutningspligt i henhold til Varmeforsyningsloven §§ 11 og 12. Beslutningen skal baseres på saglige hensyn, såsom miljøhensyn, varmepriser eller beskyttelse af investeringer, og positiv brugerøkonomi er ikke et krav. Projektforslaget indeholdt de nødvendige oplysninger i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, og høringsprocessen var i overensstemmelse med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4, Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 5 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 20, stk. 1. Kommunens afgørelse var baseret på saglige hensyn, herunder miljøhensyn, bedre energiudnyttelse og sikring af investeringer.

Nævnet præciserede, at pålæg af tilslutningspligt og ændring af områdeafgrænsning er to separate projekter. Klagerens indvendinger vedrørende samfundsøkonomiske beregninger for områdeafgrænsningen kunne ikke behandles, da den afgørelse ikke var påklaget til Energiklagenævnet inden for fristen i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg § 29, stk. 2.

Fritagelse og dispensation

Energiklagenævnet stadfæstede kommunens afslag på dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2, da klageren er førtidspensionist og ikke folkepensionist, som bestemmelsen alene omfatter.

Spørgsmålet om fritagelse fra tilslutningspligt på grund af uforholdsmæssigt bekostelige omstillingsomkostninger, jf. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 15, nr. 1, var ikke behandlet af kommunen. Energiklagenævnet videresendte derfor sagen til Silkeborg Kommune for en konkret vurdering af dette spørgsmål som første instans, jf. Forvaltningsloven § 7, stk. 2.

Klageren blev orienteret om muligheden for at ansøge om dispensation efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 2, hvis klager bliver folkepensionist inden for tilslutningsfristen, eller efter Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 17, stk. 1, hvis pålægget medfører en urimelig økonomisk situation. Ansøgning herom skal indsendes til kommunen, når tilslutningspligten er ved at indtræde.

Afgørelsen er truffet i henhold til Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 21, stk. 1, jf. Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.

Kommunens begrundelse for tilslutningspligt

Silkeborg Kommunes byråd godkendte projektforslaget den 27. februar 2012. Afgørelsen af 7. marts 2012 pålagde klagerens ejendom tilslutningspligt. Kommunen begrundede afgørelsen med visionen om en CO2-neutral varmeforsyning inden 2030, ønsket om at udfase fossile brændsler, fjernvarmens fleksibilitet i brændselsvalg og evne til at lagre energi. Desuden blev der lagt vægt på:

• En samfundsøkonomisk fordel på 37 mio. kr.
• Bedre udnyttelse af energiressourcer gennem kraftvarmeproduktion.
• Forventning om billigere eller uændrede varmeudgifter for hovedparten af forbrugerne.
• Nødvendigheden af tilslutningspligt for at sikre værkets investering på 76 mio. kr. i nye ledninger.

Klagerens synspunkter og sagsbehandlingsfejl

Klageren udtrykte utilfredshed med at skulle skifte fra naturgasfyr og anførte, at ejendomsretten var ukrænkelig. Energiklagenævnet bemærkede, at kommunen ved godkendelsen af projektforslaget havde inddraget opdaterede beregninger for brugerøkonomien for år 2012, som ikke havde været en del af det materiale, der blev sendt i høring i 2011. Dette udgjorde en sagsbehandlingsfejl i henhold til Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Dog fandt Energiklagenævnet, at fejlen var repareret, da klageren under klagesagens behandling for nævnet blev bekendt med de nye oplysninger og fik mulighed for at kommentere dem. De opdaterede beregninger ændrede ikke projektforslagets karakter i en sådan grad, at det var i strid med Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 3, stk. 1, nr. 8 og Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg § 4.