Danica Pension: Afslag på invalideydelser efter ophør af udbetaling - Erhvervsevnetab

Sagen drejer sig om en forsikringstager, der har en livsforsikring med dækning for erhvervsevnetab i Danica Pension. Forsikringstageren klager over, at selskabet har standset hans invalideydelser efter den 1/9 2014.

Sagens omstændigheder

Klageren, der er født i 1962, blev udlært som maskinsnedker i 1986 og som værksfører i 1991. Han har været beskæftiget inden for træindustri i næsten hele sit arbejdsliv, og han blev pr. 15/11 2010 ansat som produktionsleder. I august 2012 blev han sygemeldt på grund af hovedpine, træthed og dårlig hukommelse, og han blev opsagt pr. 31/10 2012. Selskabet har ydet invalideydelser fra den 24/12 2012 til den 1/9 2014, men afviser yderligere dækning med henvisning til, at det ikke er godtgjort, at hans generelle erhvervsevne er varigt nedsat med mindst halvdelen.

Klagerens påstande og argumenter

Klagerens advokat har anført, at selskabet skal anerkende, at klagerens erhvervsevne er nedsat med 2/3 eller halvdelen i ethvert erhverv, og at klageren derfor er berettiget til fortsat præmiefritagelse og fortsat udbetaling af forsikringsydelser fra den 1. september 2014 til ordningens ophør. Advokaten har henvist til, at klageren er diagnosticeret med en svær belastningsreaktion, som er generelt erhvervshindrende, og at han har stærkt invaliderende kognitive symptomer. Det er dokumenteret, at klageren alene har været i stand til at arbejde 15 timer pr. uge med skånehensyn, og at alle forsøg på at øge arbejdstiden har medført en forværring af tilstanden.

Selskabets påstande og argumenter

Selskabet har anført, at klagerens generelle erhvervsevne ikke er nedsat til halvdelen eller mindre. Selskabets lægekonsulenter har gennemgået de lægelige oplysninger og har ikke fundet dokumentation for sygdom i hverken det centrale eller perifere nervesystem. Selskabet har anfægtet, at klagerens kognitive symptomer kan påvises objektivt og har henvist til, at den neuropsykologiske test har vist normale upåfaldende forhold. Selskabet har endvidere anført, at reglerne om indtægtsnedgang i fleksjob ikke er opfyldt, da klageren ikke har en lønnedgang på halvdelen i forhold til, hvad personer med samme alder og uddannelse kan tjene.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at hans generelle erhvervsevne var varigt nedsat med mindst halvdelen efter den 1/9 2014.

Nævnet lagde vægt på, at klageren som følge af en længerevarende arbejdsmæssig belastning i en lederstilling havde en svær belastningsreaktion, hukommelses- og koncentrationsvanskeligheder samt øget trætbarhed. Skånehensynene var, at han ikke indtog en lederstilling, arbejdede på nedsat tid og med mulighed for ekstra tid til nogle opgaver, der var forudsigelige, af passende sværhedsgrad og gerne af mere rutinemæssig karakter. Nævnet lagde endvidere vægt på, at han i kommunalt arbejdsprøvningsforløb formåede at trappe op til 15 ugentlige arbejdstimer. På baggrund af det anførte var det nævnets vurdering, at klageren ikke havde bevist, at han ikke ville kunne opretholde en stilling på minimum halv arbejdstid, hvis de relevante skånehensyn varetages.