Afvisning af dækning for graviditetskomplikationer på rejseforsikring grundet manglende akut sygdom

Klageren havde en årsrejseforsikring i Tryg Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække graviditetskomplikationer under en ferierejse.

Sagens omstændigheder

Klageren rejste på ferie den 19. januar 2014 med planlagt hjemrejse den 26. januar 2014. Den 25. januar 2014 blev hun indlagt på et hospital på rejsedestinationen på grund af en slem blødning, da hun var gravid i 17. uge. Hun blev udskrevet efter to døgn og fløj hjem den 30. januar 2014. Tryg Forsikring afviste at dække udgifterne til hospitalsbehandling, forlænget ophold og hjemrejse, da de mente, at hendes lidelse ikke kunne karakteriseres som akut sygdom.

Klageren anførte, at hun havde fået tilladelse til at rejse fra danske gynækologer, og at graviditet ikke er en sygdom. Hun var uforstående over for, at selskabet efterlod dem i et fremmed land uden hjælp til hjemrejse. Hun ønskede at få dækket udgifter til hjemtransport, sygehus, svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Tryg Forsikring anførte, at klagerens årsrejseforsikring var et supplement til Den Offentlige Rejsesygesikring, og at udgifter til behandling af sygdom og tilskadekomst derfor henhørte under denne. Selskabet henviste til, at klageren havde haft kraftig blødning inden afrejsen og var blevet undersøgt på hospitalet, hvor der blev fundet forliggende moderkage. Selskabet mente derfor ikke, at der var tale om en akut opstået sygdom under ferien. Selskabet afviste også krav om tabt arbejdsfortjeneste og svie og smerte, da forsikringen ikke dækker dette. De henviste desuden til Erstatningsansvarsloven, men fandt ikke at betingelserne heri var opfyldt.

Hospitalsepikrisen viste, at klageren den 14. januar 2014 blev undersøgt på gynækologisk akutstue på grund af frisk vaginalblødning. Det blev konstateret, at en del af moderkagen lå foran livmodermunden, og hun blev tilrådet at sygemelde sig i en uge. Det fremgik dog også, at det var okay, at hun rejste, hvis blødningen var ophørt på afrejsetidspunktet.

SOS Internationals læge beskrev, at klageren havde oplyst om en blødningsepisode ca. 14 dage før indlæggelsen, og at hun var blevet undersøgt på gynækologisk afdeling, hvor en ultralydsundersøgelse viste lavt siddende moderkage. Lægen ordinerede hjemrejse som rask passager, men angav, at patienten desværre var blevet misinformeret, da hun havde en risikograviditet.

Nævnet fandt, at udgifterne til behandling af sygdom og tilskadekomst hørte under Den Offentlige Rejsesygesikring og ikke årsrejseforsikringen, jf. punkt 3 i forsikringsbetingelserne.

Nævnet fandt, at klageren på hospitalet modtog behandling for vaginal blødning, som hun også var blevet behandlet for umiddelbart inden afrejsen. Derfor var den sygdom, der medførte behov for forlænget ophold og ny hjemrejse, ikke opstået akut i forsikringsbetingelsernes forstand. Det forhold, at den behandlende læge ikke frarådede hende at rejse, kunne ikke føre til et andet resultat.