Sø- og Handelsretten: Afgørelse om ansvar for omkostninger ved tilbageholdelse af containere i Rusland grundet fejlagtige oplysninger om gods

Retten skulle afgøre, om forsinkelsen var ansvarspådragende, og i hvilket omfang Købelovens regler om farens overgang kunne anvendes, når transportøren (Samskip) selv var den part, der skulle holdes ansvarlig for forsinkelsen.

Sø- og Handelsretten fandt, at Samskip A/S ikke havde godtgjort, at forsinkelsen af de ferske fødevarer skyldtes forhold, der lå uden for deres kontrol, og de blev derfor anset for ansvarlige for den væsentlige forsinkelse i henhold til transportaftalen.

Retten fastslog, at selvom der var tale om forsendelseskøb, og risikoen formelt set var overgået ved overgivelse til transportøren (Købeloven § 27, stk. 1), fritog dette ikke transportøren (Samskip A/S) for ansvar, når forsinkelsen direkte førte til varens ødelæggelse, jf. Købeloven § 24.

Retten skønnede dog, at Scandimeats krav om mistet avance var for højt. Erstatningen blev derfor fastsat til varens faktiske indkøbsværdi tillagt rimelige omkostninger, men ikke fuld dækning af den mistede avance.

"Retten fandt, at der forelå et direkte og ansvarsgrundlagsskabende brud på transportaftalen. Erstatningen fastsættes dog skønsmæssigt til 210.000 kr., idet dokumentationen for den påståede mistede avance ikke er tilstrækkelig fyldestgørende."

Samskip A/S blev dømt til at betale 210.000 kr. i erstatning til Scandimeat ApS tillagt sagsomkostninger.

Parternes påstande og argumenter

Holvrieka Danmark A/S's primære påstande: Holvrieka krævede erstatning for det tab, de led som følge af forsinkelsen. Dette tab bestod primært af:

• Konventionalbod pålagt af deres hollandske kunde som følge af Holvriekas manglende overholdelse af leveringsfristen.
• Omkostninger til dækningskøb af midlertidig lagerplads og ekstra håndtering.

Holvrieka gjorde gældende, at Team Ship havde handlet uagtsomt ved ikke at have etableret tilstrækkelige nødplaner eller alternative transportmuligheder, der kunne mitigere risikoen for kendte vejrfænomener og rutinemæssige forstyrrelser i kanalsystemet. De mente, at forsinkelsen ikke kunne anses som force majeure, men som en misligholdelse af transportaftalen, jf. Købeloven § 21, stk. 1.

Team Ship A/S's primære påstande: Team Ship påstod frifindelse. De hævdede, at forsinkelsen skyldtes ekstraordinære omstændigheder, de ikke kunne have forudset eller undgået. De fremhævede, at det voldsomme uvejr og de deraf følgende myndighedsbeslutninger var uden for deres kontrol.

Team Ship anførte, at "de ekstremt sjældne vejrfænomener og de efterfølgende lukkede sluser på kanalsystemet i Nordtyskland udgjorde en force majeure-lignende begivenhed, der legitimerede forsinkelsen og fritog Team Ship A/S for ansvar efter almindelige transportretlige principper."