Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage vedrørende offentlighedens adgang langs stranden ud for en ejendom i Frederikssund Kommune. Klagen omhandlede Frederikssund Kommunes afgørelse af 31. juli 2016, som fastslog, at adgangen ikke var hindret eller vanskeliggjort.
Frederikssund Kommune traf afgørelsen efter henvendelser fra Danmarks Naturfredningsforening og klageren. Kommunen vurderede, at der var tilstrækkelig passage forbi en etableret stensætning, og at ejeren af ejendommen havde vundet hævd på et raftehegn.
Klagen blev indgivet den 30. august 2016 af en strandbruger. Klageren anførte, at offentlighedens adgang langs stranden var vanskeliggjort, og at ejendommens ejer ikke havde vundet hævd på det etablerede raftehegn. Sagen overgik til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 1. februar 2017 i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 24, stk. 6.
Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Frederikssund Kommunes afgørelse. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.
Nævnet fandt, at klageren ikke var klageberettiget i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1. Denne bestemmelse specificerer, hvem der kan påklage kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens Naturbeskyttelsesloven § 22. Klageren, som en interesseret privatperson og strandbruger, falder ikke inden for den kreds af klageberettigede, der er opregnet i loven, da nabohensyn og lignende ikke er beskyttet under naturbeskyttelsesloven.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.


Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et strandareal for offentlighedens adgang på en ejendom i Hellerup. Kommunen meddelte samtidig tilladelse til midlertidig opsætning af et mobilt trådhegn under visse vilkår.
Ejendommen er en parcelhusgrund ud mod Øresund, hvor der i forbindelse med byggearbejde på en kystbeskyttelsesmur var etableret et hegn af træplader. Dette hegn indhegnede et areal på ca. 114 m² af strandbredden, som tidligere var bevokset med rynket rose.
Gentofte Kommune havde tidligere, den 14. marts 2018, meddelt afslag på lukning af strandarealet og påbudt fjernelse af afskærmning, men tilladt midlertidig opsætning af en delvis afskærmning i et år. Kommunen henviste til , som fastslår offentlighedens adgang til strandbredder. Denne afgørelse blev stadfæstet af Miljø- og Fødevareklagenævnet den 9. november 2018, som vurderede, at arealet havde karakter af en strandbred. Nævnets afgørelse blev indbragt for Københavns Byret, som frifandt nævnet, og sagen er anket til Østre Landsret.
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
Fra tirsdag er det lovligt at bruge vinddrevne køretøjer på udvalgte strande
Kommunen havde i flere omgange forlænget den midlertidige tilladelse til byggepladshegnet på grund af forsinkelser i byggeriet. Den seneste ansøgning fra klager om forlængelse af tilladelsen til byggepladshegnet indtil udgangen af oktober 2020 blev afslået af Gentofte Kommune.
Klageren anførte, at afgørelsen var ugyldig på grund af hjemmelsmangel, idet det opsatte hegn ikke krævede kommunens tilladelse. Klageren argumenterede for, at:
Klageren anmodede desuden om en faglig vurdering af middel- og højvandstandslinje, strandbreddens udstrækning og vegetationens karakter.
Gentofte Kommune fastholdt, at det indhegnede areal var strandbred omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 22, og at hybenbuske/rynket rose er typisk strandbredsvegetation. Kommunen vurderede, at det opsatte byggepladshegn udgjorde en væsentlig hindring for offentlighedens adgang. Kommunen bemærkede også, at klageren havde fjernet eksisterende bevoksning og foretaget ny tilplantning af hybenlignende bevoksning, hvilket kommunen vurderede var ulovligt og varslede et påbud om fjernelse.
Da klageren ikke fjernede pladehegnet, udstedte kommunen et påbud og indgav politianmeldelse. Københavns Byret påbød klageren at fjerne eller ændre afskærmningen, hvilket blev stadfæstet af Østre Landsret. Pladehegnet blev herefter erstattet med et trådhegn.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Svendborg Kommunes og Faaborg-Midtfyn Kommunes fællesafgørelse...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet har afvist en klage over Naturstyrelsens afslag på dispensation til beplantning og opsætni...
Læs mereLov om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfonden for programperioden 2021-2027