Stadfæstelse af afslag på dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 og vandløbslovens § 69 vedrørende ejendom i Ikast-Brande Kommune

Kommunen bemærkede, at det ikke kunne fastslås, om amtet havde accepteret andegården i dens daværende form i starten af 1990'erne, men at søen i mosen var udvidet siden da. Kommunen oplyste, at § 3-registreringen er vejledende, og at et skovareal var taget ud af beskyttelsen, da det var groet ud af § 3-registreringen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) stadfæstede Ikast-Brande Kommunes afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet lagde vægt på, at praksis for dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 er restriktiv, og at der skal foreligge særlige omstændigheder, som f.eks. naturforbedrende funktioner, for at en dispensation kan meddeles. En almindelig økonomisk interesse er ikke tilstrækkelig.

Nævnet bemærkede, at efter Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 2, nr. 2 og Naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 3 må der ikke foretages ændringer i tilstanden af beskyttede moser og lignende. Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation fra forbuddet i § 3, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2. Forbuddet i Vandløbsloven § 69 om 2-meter bræmmer langs vandløb og søer giver ikke hjemmel til dispensation.

Nævnet begrænsede sin prøvelse til de væsentligste forhold, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 11, stk. 2.

De forskellige tiltags påvirkning af § 3-arealerne

MFKN fandt ikke, at de ansøgte forhold/tiltag udgjorde særlige tilfælde, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på den restriktive praksis, og at en dispensation ville skabe uheldig præcedens. Tiltagene blev vurderet som ikke-naturforbedrende, men udelukkende til fordel for klagerens virksomhed og ejendom.

Hegn i 2-meter bræmme efter vandløbsloven

Nævnet konstaterede, at hegnet var opsat i strid med Vandløbsloven § 69, da vandløbet var udpeget med krav om 2-meter bræmme. Da vandløbsloven ikke giver hjemmel til at dispensere fra dette forbud, kunne klagen over afslag på dispensation ikke imødekommes.

Afregistrering af § 3-beskyttelsen

MFKN fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at arealerne var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet henviste til, at både den mindre og de større søer havde eksisteret i en længere årrække før etablering af andehold og bro, og at der i 2009 var konstateret typiske mosevegetationsarter på arealet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Ikast-Brande Kommunes afgørelse af 25. august 2016.

Fredning – Stevns Klint

Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.

Klagerens argumenter

• Markdriften er ændret for at opnå en mere rationel drift.
• Den etablerede sø kan erstatte mosearealet.
• Der er plantet træer ved en grøft, som også kan erstatte mosearealet.
• Lang sagsbehandlingstid fra kommunen.