Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Stevns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til to broer, Bro 1 og Bro 2, beliggende ved en sø på en sommerhusgrund i Strøby. Søen, der er ca. 800 m² stor, er en beskyttet naturtype i henhold til Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1. Klager erhvervede ejendommen i 2010 og havde tidligere fået dispensation til anlæggelse af en sti rundt om søen, dog med vilkår om, at kun en mindre del (under 10 %) måtte udføres som gangbro, og at der ikke måtte ske opfyldning af søen med sten eller grus.
Klager anlagde en ca. 10 m x 1 m bro (Bro 1) parallelt med søen og en 1 m x 1 m bro (Bro 2) vinkelret ud i søen. Klager hævdede, at etableringen af Bro 1 skete i samråd med en kommunal medarbejder, som efterfølgende godkendte udførelsen. Kommunen udstedte dog påbud om fjernelse af broerne den 26. januar 2015, da de ikke var i overensstemmelse med den oprindelige dispensation. Kommunen anerkendte dog, at dialogen med den tidligere medarbejder kunne have givet klager en opfattelse af, at Bro 1 var i orden, og tilbød økonomisk kompensation for dette forhold. Bro 2 var derimod etableret uden kommunens inddragelse.
Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede i 2015 kommunens påbud om fjernelse af broerne, idet de var opført i strid med dispensationen. Nævnet bemærkede dog, at spørgsmålet om den tidligere medarbejders tilkendegivelser kunne inddrages i en vurdering af en eventuel lovliggørende dispensation efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3. Efterfølgende afslog Stevns Kommune en ansøgning om lovliggørende dispensation, men denne afgørelse blev hjemvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016, da kommunen skulle vurdere, om dialogen med medarbejderen udgjorde en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation.
Stevns Kommune traf den 18. april 2016 igen afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til begge broer. Kommunen vurderede, at broernes placering og udformning skyggede kantzonen og dele af søen, hvilket påvirkede den biologiske mangfoldighed. Kommunen fastholdt dog, at klager kunne have været i god tro ved etablering af Bro 1 på grund af dialogen med den tidligere medarbejder, men fastholdt afslaget for Bro 2, da denne var etableret uden kommunal inddragelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, jf. Naturbeskyttelseslovens § 3. Nævnet vurderede, om der kunne gives lovliggørende dispensation til de etablerede broer, og om dialogen med en tidligere kommunal medarbejder udgjorde en særlig omstændighed.
For Bro 1 fandt nævnet, at der forelå en særlig omstændighed, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at der havde været en dialog mellem klager og en tidligere kommunal medarbejder, som kunne opfattes som en godkendelse af broen. Desuden blev det tillagt vægt, at kommunen selv anerkendte, at klager som følge af kommunens ageren kunne have været i den opfattelse, at broens udformning og placering var i overensstemmelse med Naturbeskyttelseslovens § 3. Dette førte til, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede Stevns Kommunes afslag til en dispensation for Bro 1.
For Bro 2 fandt nævnet ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Nævnet lagde vægt på, at Bro 2 ikke indgik i den oprindelige dispensation fra 2012, og at den ikke var etableret som en del af stien, men vinkelret ud i søen. Klagerens argumenter, herunder korrespondance med den tidligere medarbejder, ændrede ikke denne vurdering, da korrespondancen kun omhandlede en ulovlig stensætning og ikke de to broer. Nævnet stadfæstede derfor Stevns Kommunes afslag på lovliggørende dispensation for Bro 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Stevns Kommunes afgørelse af 18. april 2016 om afslag på lovliggørende dispensation til Bro 1 til en dispensation. Nævnet stadfæster Stevns Kommunes afgørelse af 18. april 2016 om afslag på ansøgning om lovliggørende dispensation til Bro 2. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1.
Regeringen har fremsat et lovforslag, der skal modernisere det 45 år gamle strandområde og give de fem ejerkommuner friere rammer til at udvikle faciliteterne.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Ringsted Kommunes afgørelse om, at en renovering/retablering af en bådebro med opholdsterrasse ved Jystrup Sø ikke krævede dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper og Naturbeskyttelseslovens § 16 om søbeskyttelseslinje.
Sagen omhandler en bådebro med opholdsterrasse ved Jystrup Sø, hvor klager anførte, at opførelsen krævede dispensation, da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at der var tale om renovering af en eksisterende bro.
For 45 år siden blev det syv kilometer lange strand- og naturområde, Køge Bugt Strandpark, anlagt på den sjællandske vestegn. Med sine mange natur- og strandområder, fire lystbådehavne og kunstmuseet Arken er strandparken allerede i dag et trækplaster for områdets op mod 200.000 indbyggere og gæster fra hele regionen.
Fredag d. 7. februar kl. 10:30 vil minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin besøge Greve Marina for at markere fremsættelsen af lovforslag om modernisering af Køge Bugt Strandpark.
Sagen omhandler Lemvig Kommunes dispensation til opførelse af et sommerhus, terrasse og parkeringsareal på en ejendom, d...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Herning Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdy...
Læs mereLovforslag om begrænsning af plantebeskyttelsesmidler på befæstede og stærkt permeable arealer
