Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på en ansøgning om dispensation til etablering af 24 campingenheder til korttidscampering inden for strandbeskyttelseslinjen på Løgismosestrand Camping i Assens Kommune. Arealet, der ønskes anvendt, er ca. 0,4 hektar stort og ligger mellem stranden og de eksisterende campingenheder, inden for den oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje. Området fremstår åbent og græsklædt.
Campingpladsen er omfattet af lokalplan nr. 4.2-3 fra 2014, hvor det omhandlede areal er udlagt som delområde B3 til campingformål. Lokalplanen nævner også en tinglyst deklaration fra 1969, der forbyder faste telte eller caravanpladser inden for 100 meter fra stranden.
Klager ansøgte i juli 2015 om dispensation til de 24 enheder, hvor der kun ville blive opsat elstandere for at bevare områdets åbne karakter. Kystdirektoratet meddelte afslag den 6. december 2016. Begrundelsen var, at de ansøgte enheder ikke var omfattet af den eksisterende udlejningstilladelse, og at den lempeligere praksis for eksisterende virksomheder kun gælder for arealer landværts den tidligere 100-meter strandbeskyttelseslinje. Kystdirektoratet vurderede desuden, at arealet ikke havde været brugt til camping i mindst 39 år, og at en udvidelse ville intensivere brugen af det kystnære område i strid med formålet med strandbeskyttelseslinjen.
Klager påklagede afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet (senere Miljø- og Fødevareklagenævnet) den 1. januar 2017. Klager anførte, at deklarationen fra 1969 tilsigtede korttidscampering, at der var vundet hævd på arealet til campingbrug, og at Naturstyrelsen tidligere havde udvist et positivt syn på etablering af pladser på arealet. Klager fremhævede også, at Naturstyrelsen ikke havde stillet spørgsmål ved etableringen af enhederne under høringen til lokalplanen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afslag på dispensation til etablering af 24 campingenheder inden for strandbeskyttelseslinjen.
Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 indeholder et generelt forbud mod tilstandsændringer inden for strandbeskyttelseslinjen, med det formål at friholde kystområderne for indgreb. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde efter Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, og bestemmelsen administreres meget restriktivt.
Nævnet bemærkede, at den ansøgte udvidelse ligger inden for den oprindelige 100-meter strandbeskyttelseslinje, hvor administrationen er særligt restriktiv. Den lempeligere praksis, der blev indført med kystloven i 1994, gælder kun for den udvidede del af strandbeskyttelseslinjen (mellem 100 og 300 meter fra kysten).
Baseret på fremlagte luftfotos fandt nævnet, at arealet ikke kontinuerligt har været anvendt til campering siden mindst 1977, men i stedet har fremstået som et åbent areal til boldspil og ikke har været en integreret del af campingpladsens enheder.
Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt ikke, at der forelå et sådant særligt tilfælde, der kunne begrunde en fravigelse af den restriktive praksis. Nævnet lagde vægt på den uønskede præcedensvirkning, en dispensation ville kunne få i tilsvarende sager. Den tinglyste deklaration fra 1969 kunne ikke føre til et andet resultat, og nævnet fandt ikke, at klager havde en berettiget forventning om at kunne udnytte arealet til det ansøgte formål. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17.
By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.
Kystdirektoratet
Plan- og Landdistriktsstyrelsen
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling Odsherred, over Kystdirektoratets afgørelse af 29. november 2019. Afgørelsen gav dispensation til etablering af yderligere 16 campingenheder på en eksisterende campingplads inden for strandbeskyttelseslinjen i Odsherred Kommune. Campingpladsen, der ligger ca. 310 meter fra kysten ved Nyrup Bugt, ønskede at udvide med 16 enheder på et løvskovsareal på 1.680-1.800 m², hvoraf ca. 650 m² ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. Udvidelsen var begrundet i et større pladsbehov som følge af større telte og autocampere. Ejendommen er delvist omfattet af den udvidede strandbeskyttelseslinje, som strækker sig ca. 400 meter ind i kystlandskabet, og delvist af skovbyggelinjen. Det ansøgte løvskovsareal er dog ikke omfattet af skovbyggelinjen.
Artiklen beskriver baggrunden for projektet om kystfodring og sandressourcer, hvor klimaændringer øger presset på de danske kyster.
I rapporten fremlægges, hvilke barrierer der i dag opleves på campingområdet, samt forslag til udviklingsmuligheder og justeringer af reglerne.
I 2012 ansøgte den tidligere lejrchef om dispensation til en lignende udvidelse, men fik afslag fra Naturstyrelsen Roskilde i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1 og Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1. Naturstyrelsen vurderede, at udvidelsen var ønsket i retning mod kysten, men tilkendegav, at en placering vest for den nordlige del af pladsen kunne forventes at opnå dispensation.
Kystdirektoratet meddelte i 2019 dispensationen med henvisning til lovbemærkningerne til ”kystloven” fra 1994, som åbner for en lempeligere adgang til dispensation for eksisterende erhvervsvirksomheder i den udvidede strandbeskyttelseszone. Direktoratet lagde vægt på, at udvidelsen ikke skete mod kysten, og at den var i overensstemmelse med Naturstyrelsens tilkendegivelse fra 2012.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at der var alternative placeringsmuligheder uden for strandbeskyttelseslinjen, som burde udnyttes. De fremhævede også, at løvskovsarealet, hvor udvidelsen var planlagt, naturmæssigt hang sammen med en urørt, kommunalt ejet skov, og at en dispensation ville medføre en negativ påvirkning af naturen og landskabet. Desuden blev det anført, at de tilladte enheder i stort omfang ville blive brugt til fast opbevaring af campingvogne og telte, hvilket ville gøre dem til stationære anlæg.
Ejendommens ejer oplyste under sagens behandling, at udvidelsen ikke var etablering af nye enheder, men en genskabelse/omfordeling af eksisterende enheder for at tilpasse sig større campingvogne. Ejeren fastholdt, at Naturstyrelsen i 2012 havde tilkendegivet, at den nu ansøgte placering kunne forventes at opnå dispensation.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Naturstyrelsens afslag på opstilling af 10 mobilehomes med tilhørend...
Læs mereSagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afslag på dispensation til overdækning af terrasser på otte campinghytte...
Læs mere