Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage over Aarhus Kommunes afgørelse af 18. december 2015 vedrørende vedligeholdelsen af det offentlige vandløb Løjenkær Bæk. Klagen blev oprindeligt indbragt for Natur- og Miljøklagenævnet og senere overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Klager gjorde gældende, at Aarhus Kommune i 2015 ikke havde vedligeholdt Løjenkær Bæk i overensstemmelse med de gældende regulativer, særligt på strækningen fra Solbjerg Hovedgade til udløb i Solbjerg Sø (st. 2500-2950) og gennem Astrup Mose (st. 800-1500).
Løjenkær Bæk er et offentligt vandløb, hvoraf flere strækninger er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Vedligeholdelsen er reguleret af to hoveddokumenter:
Fællesregulativet fastsætter generelle vedligeholdelsesbestemmelser, herunder grødeskæring i slynget strømrende og oprensning af nedskred, grene og aflejringer. En tidligere bestemmelse om oprensning først ved 20 cm over regulativmæssig bund er slettet. Regulativet for Løjenkær Bæk specificerer grødeskæring én gang årligt mellem 1. juli og 30. september og nødvendig oprensning af sand og slam mellem 1. august og 31. oktober. For strækningen gennem Astrup Mose (st. 800-1500) er der fastsat en strømrende på 1,0 meter, men ingen bundbredde.
Aarhus Kommune afgjorde, at strækningen st. 2250-2950 var vedligeholdt i henhold til regulativerne med grødeskæring og løbende kontrol. For strækningen gennem Astrup Mose (st. 800-1500) vurderede kommunen, baseret på tilsyn og opmålinger, at en strømrende på minimum 1 meter var til stede i vinterhalvåret, og at der ikke var behov for vedligeholdelse. Kommunen erkendte dog, at to korte strækninger (st. 650-800 og 1500-1600) ikke var klippet som aftalt, og at supplerende vedligeholdelse var nødvendig.
Kommunen oplyste desuden, at den i 2016 ville bringe vandløbets dimensioner ved sti-broen (st. 2943) og strækningen nedstrøms byen (ca. st. 2625 til Solbjerg Sø) i regulativmæssig stand. De påpegede, at vandstanden i Solbjerg Sø i store perioder bestemmer vandstanden i Løjenkær Bæks nedre del. Vedrørende strækningen gennem mosen fastholdt kommunen, at regulativet ikke kræver en "klar" strømrende med frit vandspejl, men alene en garanteret afledningsevne.
Under klagesagens behandling anmodede nævnet om yderligere dokumenter, herunder dato for seneste opmåling. Aarhus Kommune oplyste, at den seneste opmåling af vandløbsbunden blev foretaget 1. april 2014 på hele strækningen og 23. november 2015 på strækningen fra st. 61-2508.
Miljø- og Fødevareklagenævnet traf afgørelse efter Vandløbsloven § 80, stk. 1, jf. Vandløbsloven § 27, stk. 1 og Vandløbsloven § 31, stk. 1. Nævnet vurderede vedligeholdelsen af Løjenkær Bæk på de to omstridte strækninger.
Nævnet fandt, at Aarhus Kommune havde grødeskåret inden for regulativets bestemmelser, da der var foretaget grødeskæring mere end én gang inden for perioden 1. juli til 30. september, samt en enkelt gang i juni, hvilket regulativet tillader som ekstraordinær grødeskæring. Opsamling af affald og grene var også i overensstemmelse med fællesregulativets bestemmelser om supplerende vedligeholdelse og oprensning.
Vedrørende oprensning bemærkede nævnet, at regulativet for Løjenkær Bæk i punkt 3 indeholder vandløbets dimensioner i den grødefri periode, herunder bundkoten. Den tidligere bestemmelse i fællesregulativet om oprensning ved 20 cm over regulativmæssig bund er ophævet. Nævnet forstod regulativets bestemmelser således, at aflejringer af sand og slam skal fjernes løbende, og ikke først når bunden er hævet med et bestemt antal centimeter. Da kommunen i 2014 havde målt aflejringer på op til 25 cm over regulativmæssig bund uden at foranledige oprensning, fandt nævnet, at kommunen ikke havde vedligeholdt vandløbet i overensstemmelse med de gældende regulativer på denne strækning.
Nævnet konstaterede, at regulativet for Løjenkær Bæk ikke stiller krav om grødeskæring gennem mosen, men kræver en strømrende på 1 meter i den grødefrie periode. Nævnet var uenig i kommunens fortolkning af, at strømrenden alene er et udtryk for afledningsevnen. Nævnet fandt, at Aarhus Kommune ikke havde dokumenteret, at regulativets bestemmelser om strømrendebredden var overholdt. Nævnet gjorde opmærksom på, at en eventuel vedligeholdelse af Løjenkær Bæk gennem mosen skal vurderes i forhold til risikoen for tilstandsændringer i vandløbet og mosen, som er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede desuden, at regulativet for Løjenkær Bæk er i strid med Vandløbsloven § 12, stk. 1, da det mangler krav til skråningsanlæg eller vandføringsevne. Nævnet henviste til, at kun skikkelsesregulativer, der angiver dimensioner for enhver strækning af vandløbet (bundbredde, skråningsanlæg, bundhældning og bundkoter), opfylder kravene i Vandløbsloven § 12, stk. 1, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Aarhus Kommunes afgørelse af 18. december 2015 for så vidt angår grødeskæring på strækningen st. 2500-2950. For så vidt angår oprensning på strækningen st. 2500-2950 ændrede nævnet afgørelsen til, at vandløbet i 2015 ikke var oprenset i overensstemmelse med regulativerne. Endvidere ændrede nævnet afgørelsen for strækningen st. 800-1500 til, at Aarhus Kommune ikke havde dokumenteret, at Løjenkær Bæk i 2015 var vedligeholdt i overensstemmelse med de gældende regulativer.
Formandskabet for De Økonomiske Råd analyserer i årets miljøøkonomiske rapport landbrugets CO2e-afgift, behovet for klimapolitiske buffere og effekten af statsstøtte til grøn forskning.

Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018 og 2019. Klageren anførte, at vandløbet ikke var vedligeholdt i henhold til det gældende regulativ, hvilket førte til oversvømmelser af klagerens landbrugsarealer. Klagen omfattede flere specifikke punkter, herunder utilstrækkelig grødeskæring, for lave brinker, for stejlt anlæg, og utilstrækkelig dokumentation fra kommunens side.
Hovedgrøften i Vaarst er et offentligt vandløb, der er omfattet af "Regulativ for kommunevandløb nr. 3.13, Hovedgrøften i Vaarst" af 7. januar 2004. Ifølge regulativet skal vandløbet vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation, baseret på en teoretisk skikkelse. Regulativet fastsætter også terminer for grødeskæring (1. juni – 30. juni og 15. august – 15. oktober) og krav til skærebredden (60-70% af bundbredden ved første skæring, fuld bredde ved sidste).
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Fristen for tinglysning af kommunernes påbud om beskyttelse af drikkevand nær boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nu udløbet. 11 kommuner har fortsat ikke indberettet beskyttelse af et eneste BNBO, og 14 kommuner har kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. Nu vil miljøministeren melde dem til Ankestyrelsen.
Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:
Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.

Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse ...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Odder Kommune til ejeren af V 1 om retablering af Åkær Å. Påbuddet vedrører en strækning af...
Læs mere