Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Tilknyttede dokumenter
Relaterede love
| Lov | § |
|---|---|
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes afgørelse om grødeskæring i Gudenåen. Sagen omhandlede kommunens beslutning om ikke at standse en igangværende ekstraordinær grødeskæring på strækningen mellem Silkeborg Langsø og Tange Sø i september 2020.
Silkeborg Kommune begrundede sin afgørelse med en udtalelse fra miljøministeren fra 2015, som tillader hyppigere grødeskæringer i "ualmindelige situationer" i henhold til et tillægsregulativ for Gudenåen. Kommunen anførte, at en kontrol af grødetilstanden og vandstanden den 19. august 2020 viste betydelig genvækst af vandplanter, hvilket nødvendiggjorde den ekstraordinære grødeskæring. Kommunen har tidligere foretaget ekstraordinære grødeskæringer i 2015 (to gange) og 2017.
Danmarks Naturfredningsforening anførte, at betingelserne for ekstraordinær grødeskæring ikke var opfyldt, da der ikke forelå ualmindelige forhold, og at den hyppige anvendelse af muligheden (fire gange på fem år) fratog situationen dens undtagelseskarakter. Klageren påpegede desuden, at der ikke var meddelt dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3, og at der ikke var foretaget en habitatvurdering. Det blev også anført, at den ekstra grødeskæring ville påvirke vandløbets bevaringsstatus negativt, og at tillægsregulativet ikke var miljøvurderet og derfor ugyldigt. Endelig fremhævede klageren, at Gudenåen ikke havde opnået målopfyldelse efter vandområdeplanen, og at kommunen ikke måtte godkende projekter, der forringer vandløbets tilstand eller forhindrer målopfyldelse.
Gudenåen er et offentligt vandløb, der løber gennem flere kommuner, herunder Silkeborg Kommune. Strækningen fra Ringvejsbroen ved Silkeborg til Kongensbro ligger i Natura 2000-område nr. 49 "Gudenå og Gjern Bakker" og habitatområde nr. 45. Vandløbet er udpeget som beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3 og er målsat til god økologisk og kemisk tilstand i Vandområdeplanerne 2015-2021. Den samlede økologiske tilstand på dele af strækningen er dog vurderet som ringe.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 3. september 2020 om grødeskæring i Gudenåen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, da den ikke opfyldte begrundelseskravet i Forvaltningsloven § 24.
Nævnet lagde vægt på, at afgørelsen ikke indeholdt en nærmere redegørelse for, hvilke oplysninger om sagens faktiske omstændigheder der var indgået i behandlingen, og hvilke hovedhensyn der havde været bestemmende for Silkeborg Kommunes skønsmæssige vurdering. Det fremgik heller ikke, hvorfor den pågældende grødeskæring var i overensstemmelse med regulativet, og afgørelsen indeholdt ikke en henvisning til de retsregler, den var truffet efter. Nævnet bemærkede, at en henvisning til en udtalelse fra Miljø- og Fødevareministeren ikke kunne erstatte en konkret begrundelse, jf. og og .
Nævnet fremhævede, at Gudenåen er beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3, og at den økologiske tilstand på dele af strækningen er ringe. Det blev understreget, at ekstraordinær grødeskæring, selvom den er beskrevet i et regulativ, kan være betinget af en dispensation i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 2 og underlagt en vurdering i forhold til både Habitatdirektivet og Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 6, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter § 7, stk. 2, nr. 1. Vandløbsmyndigheden er desuden forpligtet af Vandrammedirektivet og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter § 8 til ikke at træffe afgørelser, der forringer vandløbets tilstand eller hindrer miljømål. Nævnet bemærkede også, at det ikke fremgik af sagen, om tillægsregulativet havde været undergivet en strategisk miljøvurdering.
Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt i henhold til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 2, nr. 1.
Retten i Herning har frifundet Ringkøbing-Skjern Kommune i en sag om en lovliggørende dispensation til et sommerhus opført i et beskyttet naturområde.
Sagen omhandler en klage fra en ejendomsejer over Aalborg Kommunes vedligeholdelse af Hovedgrøften i Vaarst i årene 2018 og 2019. Klageren anførte, at vandløbet ikke var vedligeholdt i henhold til det gældende regulativ, hvilket førte til oversvømmelser af klagerens landbrugsarealer. Klagen omfattede flere specifikke punkter, herunder utilstrækkelig grødeskæring, for lave brinker, for stejlt anlæg, og utilstrækkelig dokumentation fra kommunens side.
Hovedgrøften i Vaarst er et offentligt vandløb, der er omfattet af "Regulativ for kommunevandløb nr. 3.13, Hovedgrøften i Vaarst" af 7. januar 2004. Ifølge regulativet skal vandløbet vedligeholdes på grundlag af krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation, baseret på en teoretisk skikkelse. Regulativet fastsætter også terminer for grødeskæring (1. juni – 30. juni og 15. august – 15. oktober) og krav til skærebredden (60-70% af bundbredden ved første skæring, fuld bredde ved sidste).
Stevns Klint blev i 2014 optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Senere rejste Stevns Kommune og Danmarks Naturfredningsforening sag om fredning af Stevns Klint.
En ny arbejdsgruppe med repræsentanter for en lang række organisationer og kommuner skal pege på en mulig løsning for Tange Sø. Vandmiljøet omkring søen er påvirket af spærringen ved Tangeværket.
Det fremgår, at Aalborg Kommune fører tilsyn med vandløbet og skal kontrollere vandløbets teoretiske skikkelse mindst én gang årligt inden 1. november. Ved tvivl om vandføringsevnen skal der foretages en opmåling af vandløbet med tværprofiler for hver ca. 100 meter. Vandløbet er desuden beskyttet efter Naturbeskyttelsesloven § 3.
Klageren fremsatte en række anbringender mod Aalborg Kommunes afgørelser af 18. marts 2019 og 13. februar 2020, som fastslog, at vandløbet var vedligeholdt i henhold til regulativet. Klageren anførte blandt andet:
Aalborg Kommune fastholdt, at vandløbet var vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet. Kommunen henviste til konstaterede overdybder og overbredder, som ifølge kommunen viste, at regulativets krav til dimensioner og vandføringsevne var overholdt. Kommunen anførte, at en fuld opmåling kun var nødvendig ved tvivl om vandføringsevnen, og at de udførte kontrolmålinger var tilstrækkelige. Kommunen oplyste desuden, at der i 2018 var udført to ordinære og en ekstra grødeskæring, som opfyldte regulativets krav.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Silkeborg Kommunes afgørelse vedrørende udpegning af et areal som be...
Læs mereSagen omhandler Lolland Kommunes afgørelse af 7. september 2018 om isætning af stemmeplanker i et reguleringsbygværk i H...
Læs mere