Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Lemvig Kommunes lovliggørende tilladelse til rørlægning af 330 meter vandløb på en ejendom i Lemvig. Rørlægningen blev udført mellem 2010 og 2013. En opstrømsbeliggende nabo klagede den 24. november 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen overgik den 1. februar 2017 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at grundvandet på klagers ejendom var steget med ca. 25 cm efter rørlægningen, at grøften nu krævede årlig oprensning mod tidligere hvert femte år, og at vandløbet sjældent var tørlagt, i modsætning til ansøgerens oplysninger.
Det private, delvist rørlagte vandløb er ca. 1.150 meter langt og udmunder i Ramme Å, som er et målsat vandløb. Den omstridte rørlægning er 334 meter lang med en dimension på ø15 cm. Lemvig Kommune konstaterede ved tilsyn, at grøften opstrøms den rørlagte strækning var ca. 1,5 meter dyb, med et vandspejl ca. 1,3 meter under terræn.
Lemvig Kommune meddelte den 19. oktober 2015 lovliggørende tilladelse. Kommunen baserede sin afgørelse på beregninger fra rådgivningsfirmaet Orbicon, som viste, at rørledningens kapacitet var ca. 9 l/s. Dette betød, at afstrømninger i ca. 8 % af tiden ville overstige rørets kapacitet. Kommunen vurderede, at den resulterende opstuvning af vand ville blive bortledt hurtigt, og at dette ikke ville stride mod afvandingsinteresserne hos andre lodsejere, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 18. Kommunen vurderede desuden, at rørlægningen var ubetydelig i forhold til målsætningen for Ramme Å, og at den ikke havde negative konsekvenser for bilag IV-arter eller Natura 2000-områder, da den rørlagte strækning ikke udgjorde en særlig attraktiv biotop.
Den rørlagte strækning var ikke målsat i den første Vandplan for Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord 2009-2015, og er heller ikke målsat i den nye Vandområdeplan 2015-2021. Ramme Å er dog målsat som ”godt økologisk potentiale”. Det nærmeste Natura 2000-område, Nissum Fjord, ligger ca. 740 meter fra strækningen.
Under sagens behandling har Orbicon oplyst, at rørledningens kapacitet er beregnet ved indløbet, men at en mere retvisende beregning for oplandet nedstrøms røret ville vise en medianmaksimumafstrømning på ca. 15 l/s ved udløbet. Lemvig Kommune har senere korrigeret sin beregning af afledningstiden for en 5-årshændelse fra ca. et døgn til ca. 179 timer. Kommunen har dog ikke besvaret nævnets spørgsmål om betydningen af disse nye oplysninger for vurderingen af afvandingsinteresserne eller konsekvenserne for opstrømsliggende arealer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet har i denne sag valgt at prøve spørgsmålet om Lemvig Kommunes vurdering af de afvandingsmæssige konsekvenser af rørlægningen, jf. Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 18, samt vurderingen efter habitatbekendtgørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at rørlægningen ikke ville påvirke det nærliggende Natura 2000-område og bilag IV-arterne i området.
Nævnet fandt, at Lemvig Kommune ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af samtlige afvandingsinteresser. Dette skyldtes flere forhold:
Nævnet vurderede, at grundlaget for kommunens afgørelse var utilstrækkeligt i forhold til varetagelse af Bekendtgørelse om vandløbsregulering og –restaurering m.v. § 18.
Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at Lemvig Kommune ved den fornyede behandling af sagen skal forholde sig til det nugældende plangrundlag (vandområdeplanen) i forhold til, om rørledningen kan påvirke det nedstrømsbeliggende målsatte vandløb, Ramme Å. Nævnet påpegede desuden, at vedligeholdelsespligten af det private vandløb påhviler begge bredejende lodsejere.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Lemvig Kommunes afgørelse af 19. oktober 2015 om lovliggørende tilladelse til rørlægning af 330 meter vandløb og hjemviste sagen til fornyet behandling i overensstemmelse med Vandløbsloven § 17 og Vandløbsloven § 80, stk. 1.
Med initiativer for knap 2,5 mia. kr. sætter regeringen gang i arbejdet for bedre miljø i vores vandløb og søer.
Klimatilpasning
Brøndby Kommune
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en sag om Aalborg Kommunes tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner, Lille Vildmose. Klagen blev indgivet af flere lodsejere, der anførte, at tilladelsen var i strid med Vandløbsloven og andre relevante bestemmelser.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Aalborg Kommune meddelte tilladelse til vandstandshævning i Smidie Fenner med henvisning til Vandløbslovens § 2, Vandløbslovens § 6, Vandløbslovens § 7a, Vandløbslovens § 17 og Vandløbslovens § 48. Kommunen vurderede, at projektet ikke ville have negative konsekvenser for områdets afvandingsmæssige evne eller miljøforhold.
Miljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes afgørelse om, at et naturgenopretningsprojekt i ...
Læs mereMiljø- og Fødevareklagenævnet behandlede en klage over Holbæk Kommunes afgørelse om, at en rørledning under klagers matr...
Læs mere