Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Lyngby-Taarbæk klagede den 14. december 2015 til Natur- og Miljøklagenævnet over Lyngby-Taarbæk Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen med tilhørende miljørapport. Sagen blev den 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet i henhold til Lov om Planklagenævnet § 14, stk. 2. Klagen omhandlede primært mangler i miljørapporten vedrørende vurdering af en endelig trafikløsning og redegørelse for landskabelige konsekvenser. Derudover blev der klaget over selve kommuneplantillægget med hensyn til manglende fastlæggelse af trafikløsning, afklaring af letbanens arealbehov, utilstrækkelig redegørelse for landskabelige konsekvenser og skyggegener fra højt byggeri. Kommunen havde udarbejdet miljøvurderingen efter den tidligere gældende miljøvurderingslov fra 2013, men sagen blev behandlet efter Miljøvurderingsloven § 57, stk. 2 i den senere miljøvurderingslov fra 2017, som henviser til miljøvurderingsloven fra 2015. Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 og afgørelser efter Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1.
Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes miljørapport tilhørende kommuneplantillæg nr. 14/2013. Nævnet afviste derudover at behandle klagen over selve vedtagelsen af kommuneplantillæg nr. 14/2013, da klagen var uaktuel, idet kommuneplantillægget var blevet ophævet og erstattet af kommuneplan 2017. En prøvelse ville derfor ikke kunne medføre en ophævelse af kommuneplantillægget eller kommuneplan 2017, da sidstnævnte ikke var påklaget. Nævnet bemærkede, at klagepunktet om skyggegener umiddelbart blev opfattet som et spørgsmål om planens hensigtsmæssighed, hvilket nævnet ikke har kompetence til at behandle, da det alene behandler retlige spørgsmål. Nævnet bemærkede endvidere, at planloven ikke indeholder krav om, at et kommuneplantillæg skal indeholde en endelig trafikløsning for at være gyldigt. En manglende endelig trafikløsning kan dog indebære, at bestemmelserne i kommuneplantillægget ikke umiddelbart kan realiseres med en lokalplan, men kræver et (yderligere) kommuneplantillæg.
Planklagenævnet fandt ikke, at det udgjorde en retlig mangel ved miljørapporten, at der ikke var foretaget en nærmere undersøgelse og vurdering af mulige fremtidige rampeanlæg eller andre konkrete trafikale løsninger til afvikling af trafikken. Dette skyldes, at sådanne løsninger ikke var omfattet af det kommuneplantillæg, der blev miljøvurderet. Nævnet fandt ikke, at det er et krav efter Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1, og , at en kommune i forbindelse med et kommuneplantillæg skal beslutte og vurdere konkrete trafikale løsninger. Nævnet konkluderede, at de trafikale oplysninger og vurderinger i miljørapporten var tilstrækkelige og levede op til minimumskravene i og .
Nævnet vurderede, at miljørapporten i tilstrækkeligt omfang havde beskrevet og belyst indvirkningen på landskabet, herunder synligheden i de nærmeste omgivelser, i overensstemmelse med Miljøvurderingsloven bilag 1, litra f og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2. Miljørapporten indeholdt en vurdering af påvirkningerne af by-landskabet og en række visualiseringer, som nævnet fandt gav et tilstrækkeligt dækkende indtryk af konsekvenserne af det samlede anlæg.
Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr blev ikke tilbagebetalt, da nævnet ikke gav klageren medhold eller ændrede afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og Miljøklagenævnet m.v. § 2.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.



Københavns Kommune vedtog Lokalplan nr. 445, Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 09, samt en tilhørende VVM-redegørelse og VVM-tilladelse for etablering af Nordhavnsvej. Projektet omfatter en firesporet vejforbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn, herunder tunnelstrækninger. Den endelige vedtagelse skete den 29. april 2009, med offentlig bekendtgørelse den 12. maj 2010. Projektet har gennemgået flere faser, herunder offentlige høringer af forslag og nye støjberegninger.
Nordhavnsvej er planlagt for at understøtte udviklingen af Nordhavn til et nyt bolig- og erhvervsområde. Oprindeligt blev to vejforslag (A og B) med brede nødspor undersøgt. Kommunen valgte dog en modificeret løsning, benævnt A0, som er en firesporet vej uden nødspor, med en kortere tunnelstrækning (ca. 615 m Cut & Cover tunnel) og tilslutning ved Strandpromenaden. Lokalplanen fastlægger arealer til tekniske anlæg og et overordnet tracé for vejen, mens kommuneplantillægget indeholder retningslinjer for den firesporede vejforbindelse.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:
To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:
Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.

Sagen omhandler klager over Aalborg Kommunes kommuneplantillæg 10.014 og lokalplan nr. 10-7.103 samt Vesthimmerlands Kom...
Læs mere
Sagen omhandler Helsingør Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 41 til kommuneplan 2013-2025 og lokalpla...
Læs mere