Afvisning af klage over lokalplan for vejprojekt med fokus på beskyttelse af flagermus og stor vandsalamander

Nævnet skelnede mellem afværgeforanstaltninger, der er en integreret del af projektet og forhindrer skade, og kompenserende foranstaltninger, der træder i kraft, når skade ikke kan undgås. Nævnet konkluderede, at de planlagte tiltag i denne sag var afværgeforanstaltninger.

Afgørelse vedrørende Stor Vandsalamander

Planklagenævnet fandt, at etableringen af nye og forbedrede vandhuller samt en faunapassage var direkte knyttet til at modvirke vejens barriereeffekt. Foranstaltningerne blev anset for egnede og tilstrækkelige til at sikre, at projektet ikke ville påvirke bestanden negativt. Der var derfor ikke tale om kompensation.

Afgørelse vedrørende Damflagermus

For damflagermus vurderede nævnet, at de samlede afværgeforanstaltninger var tilstrækkelige til at fjerne enhver rimelig tvivl om skadelige virkninger. Nævnet lagde afgørende vægt på:

• At den lave flyveaktivitet langs tracéet betød en lav risiko for trafikdrab.
• At den effektive hastighedsnedsættelse til 50 km/t, håndhævet via signalanlæg, var en robust foranstaltning.
• At kommunen havde forpligtet sig til at implementere alle foranstaltninger, herunder eventuelle justeringer baseret på monitering, før vejen åbnede for trafik. Dette eliminerede den usikkerhed, klageren havde påpeget.

Kumulative effekter

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke ville opstå negative kumulative effekter i samspil med det nærliggende motorvejsprojekt, blandt andet fordi nedlæggelsen af den gamle vej (A5) forbedrede den økologiske forbindelse andre steder.

Lokalplanen blev derfor anset for at være gyldig.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.