Klage over Lyngby-Taarbæk Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for parkeringshus på Hollandsvej

Den 25. februar 2015 besluttede byplanudvalget at sende planforslagene i fornyet høring på grund af mindre ændringer: en udvidelse af byggefeltet fra 33 x 33,5 m til 35 x 38 m og en reduktion af det maksimale etageantal fra 7 til 6. Dette reducerede det samlede antal parkeringspladser. Den fornyede høring løb fra den 26. februar til den 22. marts 2015 (ca. 3,5 uge). Kommunen mente, at denne periode var tilstrækkelig, og at ændringerne var af mindre karakter, hvorfor der ikke var behov for et tillæg til den oprindelige miljørapport. Kommunen oplyste, at det var normal procedure at beskrive ændringer i høringsmaterialet og indarbejde dem i den endelige vedtagelse af lokalplanen.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse om endelig vedtagelse af Kommuneplantillæg 8/2013 og Lokalplan 255 med tilhørende miljørapport.

Nævnets kompetence og afgrænsning af klagesagen

Nævnet fastslog, at det alene kunne tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens udarbejdelse af en plan, herunder om miljørapporten opfyldte kravene i Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet havde derimod ikke kompetence til at efterprøve kommunens skøn vedrørende planforslagets indhold eller hensigtsmæssighed, herunder klagepunkter om indbliksgener, indskrænkninger i brug af ejendom, overskridelse af naboretlig tålegrænse, skyggepåvirkning, visuel påvirkning og fald i ejendomsværdi.

Miljørapportens tilstrækkelighed

Parkeringshuset var omfattet af Miljøvurderingslovens bilag 4, punkt 10b, hvilket krævede en miljøvurdering i henhold til Miljøvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at statuere, at kommunens beregning af den procentvise forøgelse af årsdøgntrafikken var fejlbehæftet. Miljørapportens redegørelse for trafikken levede op til kravene i Miljøvurderingslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, og nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering. De afledte klagepunkter vedrørende luftforurening, grundvandsforurening, trafiksikkerhed, støj, lysgener og sundhed, som var baseret på en forkert forudsætning om trafikforøgelsen, blev derfor også afvist. Nævnet vurderede, at miljørapporten fortsat var dækkende, selv efter de mindre ændringer i lokalplanforslaget (begrænset udvidelse af byggefelt og reduktion af etageantal), da disse ændringer samlet set ville minimere miljøbelastningen.

Planlovens krav til høring og offentliggørelse

Nævnet vurderede, at kommunens høringsproces var i overensstemmelse med Planlovens § 24, stk. 1, § 26, stk. 1, nr. 2 og § 27, stk. 1, jf. stk. 2. Ændringerne i planforslaget (udvidelse af byggefelt og reduktion af etageantal) blev ikke anset for så omfattende, at de udgjorde et helt nyt planforslag, der krævede en ny fuld høring efter Planlovens §§ 24-26. En høringsperiode på 25 dage (ca. 3,5 uge) for den supplerende høring blev anset for tilstrækkelig under hensyn til ændringernes karakter og omfang. Klagerens indsigelser var blevet forelagt kommunalbestyrelsen forud for den endelige planvedtagelse, og kommunen var ikke forpligtet til at imødekomme dem. Endvidere fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at der forelå planuoverensstemmelse mellem Lokalplan 255 og Kommuneplan 2013. Nævnet bemærkede desuden, at Lokalplan 151 var ophævet i forbindelse med den endelige vedtagelse af Lokalplan 255.

Miljøvurdering (VVM-redegørelse)

VVM-redegørelsen dækker projektets miljøpåvirkninger i både anlægs- og driftsfasen, herunder:

• Luftforurening: Vurderinger er foretaget med modellerne OSMP og OML for stoffer som CO, NOx, partikler, VOC og SO2. Beregningerne viste minimale ændringer i emissioner og overholdelse af gældende grænseværdier for NO2, Benzen og CO i boligområder. Dog var der bekymring for partikelkoncentrationer nær tunnelmundingerne. Der blev ikke foretaget beregninger for PM2,5, da det ikke var et krav på daværende tidspunkt.
• Grundvand og overfladevand: Midlertidig grundvandssænkning er nødvendig under anlægsfasen, men det færdige anlæg vil være vandtæt. Afværgeforanstaltninger og overvågning er beskrevet for at minimere påvirkninger.
• Støj: Støjberegninger er udført med Nord2000-modellen. Projektet inkluderer støjafskærmning langs vejstrækninger og rampeanlæg for at reducere støjbelastningen, især i områder der allerede er stærkt støjbelastede.

Klager og kommunens svar

To klagere indbragte sagen for Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne anførte en række punkter:

• Misvisende lokalplan og ulovlig ekspropriation: Klager 1 hævdede, at lokalplanen var forældet og misvisende, da den ikke afspejlede den endeligt valgte A0-løsning, og at varslede ekspropriationer var ulovlige, da alternative løsninger uden ekspropriationer ikke var tilstrækkeligt undersøgt. Kommunen svarede, at A0-løsningen lå inden for lokalplanens rammer, og at illustrationer var vejledende. Ekspropriationer er en særskilt proces.
• VVM-redegørelsens mangler: Klagerne kritiserede VVM-redegørelsen for manglende detaljer om geografisk beskrivelse, utilstrækkelige beregninger for støv, overfladevand og støj, samt manglende overholdelse af EU's direktiv om tunnelsikkerhed, EU-direktivet om luftkvalitet (2000) og EU-direktivet om drikkevandskvalitet (2007). Kommunen fastholdt, at VVM-redegørelsen var tilstrækkelig, at den anvendte anbefalede beregningsmetoder, og at EU-direktiverne var overholdt eller ikke relevante for Nordhavnsvej.
• Overlap mellem lokalplaner: Klager 1 mente, at Lokalplan nr. 445 overlappede Lokalplan nr. 411. Kommunen afviste dette med henvisning til lokalplanernes tekstlige afgrænsninger.
• Fremtidssikring og kapacitet: Klagerne anførte, at den valgte firesporede løsning ikke var fremtidssikret til den forventede trafikmængde, især med en potentiel havnetunnel, og at dette ville medføre uacceptable miljøpåvirkninger.
• Tidsplan og bygningsbevaring: Klagerne påpegede ændringer i tidsplanen og bekymringer vedrørende nedrivning og genopbygning af bevaringsværdige bygninger på Svanemøllens Kaserne.

Kommunen afviste de fleste klagepunkter og fastholdt, at det vedtagne plangrundlag var lovligt og tilstrækkeligt.