Planklagenævnets afgørelse om Sønderborg Kommunes vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan for biogasanlæg ved Kværs

Klagernes anbringender

Klagerne fremførte en række punkter:

• Støj: Miljørapporten har ikke korrekt beregnet støjpåvirkningen fra transporter på vejene, og støjen vil være væsentlig i landzone, hvor støjniveauet normalt er tættere på 0 dB(A).
• Materielle goder: Kommunens vurdering af ejendomspriser er forkert, da der er konkrete eksempler på prisfald i området.
• Overensstemmelse med kommuneplanen: Placeringen af anlægget er ikke tæt nok på motorvejstilslutning, som kommuneplanen angiveligt kræver for at minimere trafikgener.
• Inddragelse af offentligheden: Høringsperioden på 8 uger var for kort for et så komplekst projekt, og kommunen havde ikke hørt relevante myndigheder (f.eks. politiet om vejadgang) før høringen, hvilket forhindrede reel deltagelse jf. Planlovens § 24, stk. 7 og Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6.
• Beslutningsgrundlag: Kommunen manglede præcise oplysninger om gylleverandører og mængder, og anlægget er baseret på ukorrekte oplysninger om logistiske og infrastrukturelle forhold.
• Kommuneplantillægget: Idéoplæggets høringsperiode var for kort, og idéfase kunne ikke påbegyndes før VVM-kompetence var overdraget. Kommunen har ikke redegjort for sammenhæng med nabokommuners planlægning jf. Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15.
• Øvrige punkter: Placering af miljøklasse 7 i landzone strider mod nationale interesser og planlovens formål for landzone, overskridelse af naboretlig tålegrænse, manglende lovhjemmel for ekspropriation, urealistiske tvangsruter for chauffører og dårlige oversigtsforhold ved tilkørsel til A2.

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over miljørapporten og heller ikke i klagen over vedtagelsen af lokalplan nr. 7.4-3, Biogasanlæg ved Kværs. Lokalplanen forbliver gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1 og er endelig jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.

Planklagenævnets kompetence og prøvelse

Planklagenævnet kan alene tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3, herunder om Planloven og Miljøvurderingsloven er overholdt. Nævnet kan ikke vurdere planens hensigtsmæssighed eller politiske/økonomiske beslutninger.

• Placering af miljøklasse 7 i landzone: Erhvervsministerens oversigt over nationale interesser er ikke retlig bindende for kommunerne jf. Planlovens § 2 a. Nævnet kan ikke tage stilling til, om staten bør gøre indsigelse. Da kommunen har vedtaget en lokalplan, skal placeringen ikke vurderes efter planlovens regler om landzoneadministration. Vejledende afstandskrav i Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning er ikke retlig bindende, og spørgsmålet vedrører hensigtsmæssighed, ikke retlige spørgsmål.
• Øvrige klagepunkter, der ikke behandles: Spørgsmål om den naboretlige tålegrænse henhører under domstolene. Klager over ekspropriation behandles separat, da kommunen ikke har truffet afgørelse om ekspropriation med lokalplanen. Klagepunkter vedrørende tvangsruter og oversigtsforhold ved tilkørsel til A2 vedrører ikke retlige forhold i planvedtagelsen eller fremtidige ændringer af lokalplanen.

Miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan

Formålet med Miljøvurderingsloven er at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og integrere miljøhensyn tidligt i planprocessen jf. Miljøvurderingsloven § 1, Miljøvurderingsloven § 9 og Miljøvurderingsloven § 13, stk. 1. En miljørapport skal vurdere sandsynlig væsentlig indvirkning på miljøet jf. Miljøvurderingsloven § 12, stk. 1 og Miljøvurderingsloven § 12, stk. 2.

• Støj: Miljøvurderingsloven stiller ikke krav om bestemte målinger eller grænseværdier for støj, men har processuel karakter jf. Miljøvurderingslovens bilag 1, litra f og Miljøvurderingsloven § 7, stk. 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens valg af grænseværdier eller antage, at de ikke ville overholdes. Der var heller ikke pligt til at beregne støj fra transporter uden for virksomhedens område. Kommunen har tilvejebragt fornødne oplysninger om trafik. Klagepunktet vedrørende støj fik derfor ikke medhold.
• Materielle goder: Miljøvurderingsloven omfatter indvirkninger på menneskers brug af materielle goder, men ikke på formueværdien af disse (ejendomspriser) jf. Miljøvurderingsloven § 1, stk. 2. Kommunen var derfor ikke forpligtet til at vurdere mulige fald i ejendomspriser.

Forholdet mellem kommuneplan og lokalplan

En lokalplan må ikke være i strid med kommuneplanen jf. Planlovens § 13, stk. 1, nr. 1. Kommuneplanen fastlægger hovedstruktur, retningslinjer og rammer jf. Planlovens § 11, stk. 2, nr. 1, Planlovens § 11, stk. 2, nr. 2 og Planlovens § 11, stk. 2, nr. 3. Nævnet vurderede lokalplanen i forhold til kommuneplan 2017-2029. Retningslinje 1.1.1 om gode til- og frakørselsforhold var ikke tilstrækkeligt konkret til at konstatere strid med lokalplanen, især da anlægget ligger ca. 1 km fra en motorvejsforbindelse. Klagepunktet fik ikke medhold.

Inddragelse af offentligheden

Kommunens vedtagelse af planer skal ske i overensstemmelse med Planlovens kapitel 6. Lokalplanforslaget blev fremlagt offentligt i 8 uger, hvilket Planklagenævnet fandt passende og i overensstemmelse med Planlovens § 24, stk. 5, Planlovens § 24, stk. 6 og Planlovens § 24, stk. 7. Der er ikke krav i planloven om, at tilladelser fra andre myndigheder (f.eks. politiet) skal foreligge før offentliggørelse eller vedtagelse af en lokalplan jf. Planlovens § 16, stk. 2. Klagepunktet fik ikke medhold. Henvisningen til Planlovens § 1, stk. 2, nr. 6 (formålsbestemmelsen) gav heller ikke anledning til medhold, da lovens regler om offentlighedens inddragelse var overholdt.

Beslutningsgrundlag for planvedtagelsen

Kommunen skal overholde officialprincippet, men har et vidtgående planlægningsmæssigt skøn. Nævnet fandt ikke, at kommunen havde pligt til at tilvejebringe oplysninger om leverandører eller mængder af gylle forud for vedtagelsen af lokalplanen. Vurderingen af "gode logistiske og infrastrukturelle forhold" er skønsmæssig, og nævnet fandt ikke, at kommunen havde handlet i strid med officialprincippet. Klagepunktet fik ikke medhold.

Kommuneplantillægget

Kommuneplantillæg nr. 15 er ophævet, og Planklagenævnet kan derfor ikke ophæve det. Nævnet tilkendegav dog sin vurdering af de påklagede spørgsmål.

• Foroffentlighedsfase: Den 3 ugers høring for idéoplægget blev opfattet som en foroffentlighedsfase jf. Planlovens § 23 c. Der er ingen fastsatte frister i planloven for denne fase, og der er intet til hinder for at gennemføre den før en eventuel overdragelse af VVM-kompetence.
• Planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15: Bestemmelsen kræver redegørelse for sammenhæng med nabokommuners planlægning, men den kan ikke udledes til at kræve redegørelse for gylleopland eller økonomisk grundlag for private virksomheder. Planloven sætter ikke grænser for placering af biogasanlæg tæt på kommunegrænser eller andre anlæg. Klagepunktet fik ikke medhold.

Sagens Forløb og Områdebeskrivelse

Sagen startede med en ansøgning i 2014, der førte til offentlig høring af et debatoplæg i 2015. Forslag til kommuneplantillæg og lokalplan blev vedtaget i november 2016 og sendt i offentlig høring, hvorefter de endeligt blev vedtaget i maj 2017. Planområdet, der er ca. 25 ha, ligger i landzone ca. 1,5 km nord for Asaa og består primært af opdyrket landbrugsjord. Området indeholder beskyttede søer og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven § 3. Det ligger i kystnærhedszonen, ca. 1,1 km fra kysten, og ca. 600 m øst for Natura 2000-område N14 (Fuglebeskyttelsesområde F2 og habitatområde H14).

Plangrundlag og Miljørapport

Kommuneplantillæg nr. 28 udlagde et nyt rammeområde for fem vindmøller med en maksimal totalhøjde på 140 m og tilføjede en støjkonsekvenszone. Lokalplan nr. 32-T-22.01 muliggjorde opstilling af fem vindmøller med tilhørende anlæg og adgangsveje. Lokalplanen begrundede placeringen i kystnærhedszonen med gunstige vindforhold og vurderede den visuelle påvirkning som uproblematisk, da skov afskærmer for kysten. Miljørapporten, dateret november 2016, indeholdt en miljøvurdering af planerne og en VVM-redegørelse for projektet. Den vurderede potentielle effekter på landskab, befolkning (støj, skyggekast) og natur (fugle, bilag IV-arter).

Miljørapporten konkluderede, at vindmøllerne ikke ville have væsentlig negativ effekt på Natura 2000-områder eller de udpegede fuglearter som sangsvane, pibesvane, gravand og hjejle, baseret på fugleundersøgelser og kollisionsberegninger. For bilag IV-arter (flagermus) blev det vurderet, at der ville være en lav effekt, selvom enkelte kollisioner kunne forekomme. Rapporten beskrev også den landskabelige påvirkning, støjberegninger (der viste overskridelse ved én ejendom, men overholdelse med støjdæmpning eller nedlæggelse af beboelse), og skyggekast (hvor skyggestop skulle sikre 0 timers skyggekast indenfor 1 km). Alternativer, herunder 0-alternativet og forskellige opstillingsmønstre, blev også behandlet.

Miljø- og Fødevareklagenævnet havde i en særskilt afgørelse stadfæstet VVM-tilladelsen med vilkårsændring om driftsstop for vindmølle nr. 4.