Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra omboende mod Naturstyrelsens afgørelse af 18. december 2015. Afgørelsen fastslog, at udvidelsen af tilslutningsanlæg 36 ved Ulse, som omfatter etablering af nordvendte ramper, ikke var VVM-pligtig. Projektet har til formål at optimere adgangen til motorvejen og aflaste trafikken i nærliggende byområder, som beskrevet i Faxe Kommuneplan 2013.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klagen i henhold til Planlovens § 58, stk. 1, nr. 5, som begrænser klageadgangen til retlige spørgsmål. Nævnet vurderede, om Naturstyrelsens afgørelse om VVM-pligt var korrekt i henhold til Planloven og Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)).
Nævnet bemærkede, at projektet er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) Bilag 2, punkt 11d_bilag_2) og punkt 14_bilag_2), hvilket kræver en screening efter kriterierne i Bilag 3_bilag_3). En screening er en foreløbig vurdering, der skal kunne træffes hurtigt baseret på foreliggende oplysninger.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Naturstyrelsens afgørelse om, at etableringen af tilslutningsanlægget ikke ville medføre væsentlige miljøpåvirkninger, der udløser krav om en VVM-redegørelse. Nævnet lagde vægt på Naturstyrelsens screening, som konkluderede, at:
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give klager medhold i klagen. Naturstyrelsens afgørelse af 18. december 2015 om ikke-VVM-pligt for udvidelsen af tilslutningsanlægget ved Ulse blev derfor stadfæstet. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62.

NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.


Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening over Silkeborg Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 10-015, som muliggør anlæggelsen af en ny vej, A1, gennem et skovområde. Vejprojektet er placeret i nærheden af to Natura 2000-områder, N57 Silkeborgskovene (H181) og N49 Gudenå og Gjern Bakker (H45).
Klagen fokuserede på projektets potentielle negative påvirkning af arterne stor vandsalamander og damflagermus, som begge er på udpegningsgrundlaget for de nærliggende Natura 2000-områder. Klageren mente, at de planlagte foranstaltninger for at beskytte arterne var utilstrækkelige og burde klassificeres som kompenserende frem for afværgeforanstaltninger, hvilket ville kræve en anden og strengere procedure i henhold til Habitatdirektivets artikel 6, stk. 4.
Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.
Analyse af en strandfodringseffekt på morfologien i læsiden af en havn.
For at beskytte stor vandsalamander inkluderede projektet følgende tiltag:
For at imødegå risikoen for trafikdrab og forstyrrelse af damflagermus blev en række tiltag planlagt:
Kommunen præciserede under klagesagen, at alle afværgeforanstaltninger ville blive implementeret, før vejen blev taget i brug. Klageren rejste også spørgsmål om de kumulative effekter i kombination med et nærliggende motorvejsprojekt.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Miljøstyrelsen Aarhus' afgørelse om, at en udvidelse af et mejeri-re...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Herning Kommunes afgørelse om ikke VVM-pligt og miljøgodkendelse af ...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnets afgørelse om omfartsvej ved Strøby Egede