Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse om vindmøller ved Krejbjerg

Kommunens manglende besvarelse af indsigelse

En klager anførte, at kommunens indsigelse af 1. maj 2014 mod plangrundlaget ikke var besvaret.

Samspil med andre vindmøller

Klagerne påpegede uoverensstemmelser i antallet af eksisterende møller i miljørapporten og kritiserede, at samspillet med mølleområdet ved Otting ikke var tilstrækkeligt belyst.

Grundvandssænkning

Det blev anført, at miljørapporten ikke indeholdt en vurdering af, om en eventuel grundvandssænkning kunne påvirke grundvandsmagasiner og -kvalitet, og at grundvandet i området ikke stod så lavt som angivet. Der var også bekymring for okker i vandet.

Landskabelig påvirkning

Klagerne mente, at der manglede visualiseringer fra det planlagte mølleområde ved Otting, og at møllerne ved Krejbjerg ville fremstå meget dominerende og forstyrre oplevelsen af det sårbare kystlandskab.

Kommunens bemærkninger

Skive Kommune afviste klagepunkterne og henviste til:

• At der var meddelt dispensation fra søbeskyttelseslinjen for adgangsvejen den 11. april 2014.
• At der var en funktionel begrundelse for placeringen i kystnærhedszonen på grund af gode vindforhold, og at projektet ville bidrage til en "oprydning" i landskabet ved nedtagning af seks ældre møller.
• At ejendommene ikke blev betragtet som støjfølsomme områder, og at støjberegningerne overholdt Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.
• At flagermusundersøgelsen var en ekstra sikkerhedsforanstaltning, og at de engelske anbefalinger for afstand til skovbryn var overholdt. De pålagte afværgeforanstaltninger i VVM-tilladelsen var de hidtil skrappeste i Danmark.
• At vurderinger af fugle og odder var tilstrækkelige, og at odder ikke ville blive påvirket.
• At klager havde modtaget kvittering og svarskrivelse for sin indsigelse.
• At samspillet med andre møller var behandlet for de relevante eksisterende møller, og at Otting-området ikke var relevant.
• At de nærmeste Naturbeskyttelseslovens § 3-områder ikke ville blive berørt.
• At grundvandet stod lavt, og at risikoen for forurening var ubetydelig.

Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Skive Kommunes afgørelse af 28. oktober 2014 om vedtagelse af lokalplan 260 og kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport. Afgørelsen står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.

Nævnet har truffet afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1. Det er et retligt spørgsmål, om planlovens, VVM-bekendtgørelsens og miljøvurderingslovens bestemmelser er overholdt, herunder om mindstekravene til en miljørapport er opfyldt.

Kystnærhedszonen

Nævnet fandt, at planlægningen for vindmøllerne ved Krejbjerg opfyldte planlovens krav til en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for nye anlæg i kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1. Der blev lagt vægt på, at der er gode vindforhold i området, hvilket er en anerkendt funktionel begrundelse.

Støjpåvirkning af naboboliger

Nævnet afviste at realitetsbehandle spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte ejendomme skulle betragtes som støjfølsomme områder. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsens afgørelser om klassificering af områder i forhold til støjfølsom arealanvendelse er endelige og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 13. Nævnet lagde til grund, at de gældende støjgrænser i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, stk. 1 kan overholdes baseret på miljørapportens beregninger.

Samspil med andre vindmøller

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at de planlagte vindmøller fremstår som et særskilt anlæg, og at det samlede udtryk ikke er betænkeligt, selvom afstanden til eksisterende møller er mindre end 28 gange totalhøjden, jf. Vindmøllecirkulæret § 2, stk. 4. Kommunens vurdering af, at vindmølleområdet ved Otting ikke skulle indgå i vurderingen, blev tiltrådt.

Påvirkning af landskabet i øvrigt

Nævnet fandt, at visualiseringerne i miljørapporten gav et rimeligt dækkende indtryk af den visuelle påvirkning, og at miljørapportens beskrivelse af påvirkningen af landskabet opfyldte kravene i VVM-bekendtgørelsen § 7, stk. 1.

Beskyttelse af bilag IV-arter

Flagermus

På baggrund af de naturfaglige vurderinger af påvirkningen af flagermus fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at realiseringen af planerne kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde, jf. Habitatbekendtgørelsen § 11, stk. 1. Nævnet bemærkede, at ledelinjer for flagermus ikke kategoriseres som beskyttede yngle- eller rastepladser. Den supplerende flagermusundersøgelse, der understøttede konklusionen med indførelse af restriktioner for cut-in speed, blev ikke anset for at udgøre en retlig mangel, der krævede fornyet høring.

Odder

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten odder.

Fugle

Nævnet fandt ikke, at kommunens beskrivelse af fuglelivet i og omkring mølleområdet var mangelfuld, og underkendte derfor ikke kommunens faglige vurdering af møllernes påvirkning af fugle.

Naturbeskyttelseslovens § 3 og § 16

Nævnet fandt ikke, at det udgjorde en mangel ved miljørapporten, at de eventuelle konsekvenser for søbeskyttelseslinjen af en fremtidig sløjfning af diget mellem Hjerk Nor og Limfjorden ikke var belyst. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af projektets påvirkning af beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.

Grundvandssænkning

Nævnet fandt på baggrund af kommunens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af påvirkning af grundvandet.

Kommunens besvarelse af indsigelse fra klager 1

Nævnet fandt, at kommunen havde inddraget klagers indsigelse i behandlingen af planforslaget og havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til Planlovens § 27, stk. 1.

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Nævnet afviste at behandle klagerne vedrørende dispensationen fra søbeskyttelseslinjen, da klagerne ikke var omfattet af kredsen af klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, og klagen desuden var indgivet for sent.

Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:

• Støj: DN anførte, at Vindmøllebekendtgørelsen § 4 var et utilstrækkeligt beslutningsgrundlag på grund af rapporter om sundhedsskadelige effekter fra lavfrekvent støj.
• Flagermus: DN gjorde gældende, at tilladelsen var i strid med Naturbeskyttelseslovens § 29a og Naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 2, da alle danske flagermusarter er opført på habitatdirektivets bilag IV. De mente, at undersøgelserne var utilstrækkelige, især da Maribo Søerne er en vigtig flagermuslokalitet, og at tab af få individer kunne true bestanden. DN opfordrede nævnet til at fastlægge en principiel afgørelse om minimumskrav til flagermusundersøgelser og et overvågningsprogram.

Kommunens udtalelser

Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.