Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Skive Kommune traf den 28. oktober 2014 afgørelse om endelig vedtagelse af Lokalplan 260 Vindmølleområde Krejbjerg og Kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport. Plangrundlaget omfatter opstilling af tre vindmøller med en totalhøjde på op til 140 meter nordøst for Krejbjerg. Projektet er VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsens bilag 1, pkt. 38, og kræver en miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1.
Der blev indgivet tre klager til Natur- og Miljøklagenævnet over kommunens afgørelse. Klagerne omhandlede en række forhold:
Klagerne anførte, at adgangsvejen til møllerne overskrider søbeskyttelseslinjen, og at det ikke var beskrevet i miljørapporten, hvilket materiale vejen består af. Det blev også fremført, at kommunens planer om at sløjfe slusen/diget mellem Hjerk Nor og Limfjorden ville få vandet til at stige, hvilket ville medføre, at søbeskyttelseslinjen ikke længere kunne overholdes. Klagerne mente, at dette burde fremgå af miljørapporten, og at manglende oplysning var i strid med Forvaltningslovens § 19, stk. 1.
Klagerne henviste til, at landets kystområder skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, jf. Planlovens § 5a, stk. 1. De argumenterede for, at vindforholdene inde i landet var på samme niveau som i planområdet, og at store møller ikke er afhængige af samme vindforhold som små møller. Det blev også anført, at den visuelle påvirkning af Hjerk Nor, et område med høj landskabelig værdi, var markant og i strid med Planlovens § 1.
Klagerne mente, at to sommerhuse lå i et støjfølsomt område, og at syv naboboliger ville få en støjbelastning tæt på grænseværdien. Der blev udtrykt undren over forskelle i støjbelastning for ejendomme med samme afstand til møllerne.
Klagerne anførte, at miljørapportens konklusion om et beskedent fugleliv var forkert, og at der ikke var foretaget tilstrækkelig optælling af fugle, herunder rød- og gullistede arter som rørdrum, rørhøg og fiskeørn. Det blev også påpeget, at odder, en bilag IV-art, var observeret i området, selvom miljørapporten angav, at der ikke fandtes egnede biotoper. Flagermus, herunder den sjældne damflagermus, var også observeret, og det blev kritiseret, at flagermusundersøgelsen fra september 2014 blev udarbejdet efter høringsperioden, hvilket forhindrede kommentarer og var i strid med .
En klager anførte, at kommunens indsigelse af 1. maj 2014 mod plangrundlaget ikke var besvaret.
Klagerne påpegede uoverensstemmelser i antallet af eksisterende møller i miljørapporten og kritiserede, at samspillet med mølleområdet ved Otting ikke var tilstrækkeligt belyst.
Det blev anført, at miljørapporten ikke indeholdt en vurdering af, om en eventuel grundvandssænkning kunne påvirke grundvandsmagasiner og -kvalitet, og at grundvandet i området ikke stod så lavt som angivet. Der var også bekymring for okker i vandet.
Klagerne mente, at der manglede visualiseringer fra det planlagte mølleområde ved Otting, og at møllerne ved Krejbjerg ville fremstå meget dominerende og forstyrre oplevelsen af det sårbare kystlandskab.
Skive Kommune afviste klagepunkterne og henviste til:
Natur- og Miljøklagenævnet kunne ikke give medhold i klagerne over Skive Kommunes afgørelse af 28. oktober 2014 om vedtagelse af lokalplan 260 og kommuneplantillæg nr. 1 med tilhørende miljørapport. Afgørelsen står således ved magt. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Natur- og Miljøklagenævnet § 17. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Planlovens § 62, stk. 1.
Nævnet har truffet afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1. Det er et retligt spørgsmål, om planlovens, VVM-bekendtgørelsens og miljøvurderingslovens bestemmelser er overholdt, herunder om mindstekravene til en miljørapport er opfyldt.
Nævnet fandt, at planlægningen for vindmøllerne ved Krejbjerg opfyldte planlovens krav til en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for nye anlæg i kystnærhedszonen, jf. Planlovens § 5b, stk. 1, nr. 1. Der blev lagt vægt på, at der er gode vindforhold i området, hvilket er en anerkendt funktionel begrundelse.
Nævnet afviste at realitetsbehandle spørgsmålet om, hvorvidt de nævnte ejendomme skulle betragtes som støjfølsomme områder. Dette skyldes, at kommunalbestyrelsens afgørelser om klassificering af områder i forhold til støjfølsom arealanvendelse er endelige og ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, jf. Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 13. Nævnet lagde til grund, at de gældende støjgrænser i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller § 4, stk. 1 kan overholdes baseret på miljørapportens beregninger.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at de planlagte vindmøller fremstår som et særskilt anlæg, og at det samlede udtryk ikke er betænkeligt, selvom afstanden til eksisterende møller er mindre end 28 gange totalhøjden, jf. Vindmøllecirkulæret § 2, stk. 4. Kommunens vurdering af, at vindmølleområdet ved Otting ikke skulle indgå i vurderingen, blev tiltrådt.
Nævnet fandt, at visualiseringerne i miljørapporten gav et rimeligt dækkende indtryk af den visuelle påvirkning, og at miljørapportens beskrivelse af påvirkningen af landskabet opfyldte kravene i VVM-bekendtgørelsen § 7, stk. 1.
På baggrund af de naturfaglige vurderinger af påvirkningen af flagermus fandt nævnet ikke grundlag for at antage, at realiseringen af planerne kunne medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde, jf. Habitatbekendtgørelsen § 11, stk. 1. Nævnet bemærkede, at ledelinjer for flagermus ikke kategoriseres som beskyttede yngle- eller rastepladser. Den supplerende flagermusundersøgelse, der understøttede konklusionen med indførelse af restriktioner for cut-in speed, blev ikke anset for at udgøre en retlig mangel, der krævede fornyet høring.
Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at projektet ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arten odder.
Nævnet fandt ikke, at kommunens beskrivelse af fuglelivet i og omkring mølleområdet var mangelfuld, og underkendte derfor ikke kommunens faglige vurdering af møllernes påvirkning af fugle.
Nævnet fandt ikke, at det udgjorde en mangel ved miljørapporten, at de eventuelle konsekvenser for søbeskyttelseslinjen af en fremtidig sløjfning af diget mellem Hjerk Nor og Limfjorden ikke var belyst. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af projektets påvirkning af beskyttet natur i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 3.
Nævnet fandt på baggrund af kommunens oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af påvirkning af grundvandet.
Nævnet fandt, at kommunen havde inddraget klagers indsigelse i behandlingen af planforslaget og havde opfyldt sine forpligtelser i henhold til Planlovens § 27, stk. 1.
Nævnet afviste at behandle klagerne vedrørende dispensationen fra søbeskyttelseslinjen, da klagerne ikke var omfattet af kredsen af klageberettigede i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 86, stk. 1, og klagen desuden var indgivet for sent.

Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.

Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
På baggrund af nye oplysninger i forbindelse med arbejdet med miljø- og habitatskonsekvensvurderingen af udvidelse og tilpasning af Østerild Testcenter igangsættes en supplerende høring med frist 2. marts 2025.
Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens tilladelser til to havvindmølleparker, hvilket betyder, at etableringen af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt kan fortsætte som planlagt.
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Lolland Kommunes vedtagelse af lokalplan 360-35 og kommuneplantillæg...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse omhandlede Lolland Kommunes vedtagelse af Lokalplan 360-39 og Kommuneplantillæg 6 ...
Læs mere