Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnet modtog en klage vedrørende Middelfart Kommunes afslag på dispensation til lovliggørelse af et skur, der var opført på en ejendom i Middelfart. Klagen omhandlede navnlig spørgsmål om lighedsprincippet, proportionalitetsprincippet og manglende individuel behandling af dispensationsansøgningen.

Ejendommens lokalplanforhold

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 137, "Boligområde ved Toften i Middelfart", vedtaget i 2000. Lokalplanens § 7, stk. 1 fastsætter, at åben-lav bebyggelse, herunder garager og carporte, skal opføres med en afstand på minimum 4 meter til vejskel.

Sagsforløb og kommunens afgørelser

Klager ansøgte den 21. august 2016 om lovliggørende byggetilladelse for et skur på 12,3 m², som var opført mindre end 4 meter fra vejskel. Middelfart Kommune meddelte afslag den 29. august 2016. Denne afgørelse blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, som den 21. december 2016 ophævede og hjemviste kommunens afgørelse. Begrundelsen var, at afgørelsen ikke opfyldte Forvaltningslovens § 22, da den ikke angav de hovedhensyn, der havde været bestemmende for skønsudøvelsen.

Kommunen traf en ny afgørelse den 18. januar 2017, hvor den igen meddelte afslag på dispensation. Afslaget blev begrundet med, at der tidligere var meddelt lignende afslag til andre grundejere i lokalplanområdet, og at kommunen ønskede at sikre åbenhed mod vejarealerne ved at håndhæve lokalplanens bestemmelser om vejbyggelinjer. Klager påklagede denne afgørelse den 16. februar 2017.

Klagerens anbringender og kommunens supplerende oplysninger

Klager anførte i sin klage til Planklagenævnet, at kommunen ikke havde overholdt:

  • Lighedsprincippet
  • Proportionalitetsprincippet
  • Kravet om en konkret individuel vurdering

Klager mente på den baggrund, at kommunen burde meddele en lovliggørende dispensation. Middelfart Kommune fremsendte den 17. februar 2017 supplerende oplysninger, hvori de anførte, at klagers henvisning til andre lokalplaner var irrelevant for fortolkningen af lokalplan nr. 137. Kommunen oplyste desuden, at de havde konstateret andre ulovlige forhold i lokalplanområdet via luftfotos og havde anmodet de pågældende ejere om at flytte deres bygninger 4 meter fra vejskel.

Planklagenævnet kunne ikke behandle klagen over Middelfart Kommunes afgørelse om afslag på dispensation til lovliggørelse af skuret.

Planklagenævnets kompetence og klagefrist

Planklagenævnet kan efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3 tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter planloven. En klage skal indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 2, stk. 1, nr. 1. Klagen skal indgives digitalt via selvbetjening til den myndighed, der har truffet afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om udnyttelse af tilladelser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende virkning af klage for visse afgørelser truffet efter lov om planlægning og visse andre love § 3, stk. 1.

Overskridelse af klagefrist

Middelfart Kommunes afgørelse var dateret den 18. januar 2017 og blev modtaget af klager samme dag. Klagefristen udløb derfor den 15. februar 2017. Klagen blev imidlertid først modtaget i klageportalen den 16. februar 2017 kl. 21.43, hvilket var efter klagefristens udløb. Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at nævnet så bort fra overskridelsen af klagefristen, idet praksis på området er restriktiv.

Afgørelsens endelighed

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1.

Lignende afgørelser