Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over København Kommunes besvarelse af henvendelser vedrørende en ejendom

Sagen omhandler en klage fra en nabo over Københavns Kommunes besvarelser af henvendelser vedrørende forskellige bebyggelsesmæssige forhold på ejendommen A 1, Vanløse. Klageren anmodede kommunen om at genoptage sagsbehandlingen af flere byggesager, idet klageren mente, at forholdene var i strid med lokalplanen, og at kommunen ikke havde haft hjemmel til at give dispensation. Klageren anførte desuden, at kommunen havde inddraget forkerte oplysninger og tilsidesat lokalplanens regler om høring/naboorientering af vejlaugets bestyrelse.

Baggrund for byggesagerne

Københavns Kommune havde tidligere givet flere tilladelser og dispensationer vedrørende ejendommen:

• 7. december 2015: Byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, litra a, b, og g, til renovering af taget, herunder genetablering af skorstenen. Vilkår inkluderede bevarelse af kvisten som oprindeligt.
• 4. februar 2016: Byggetilladelse og dispensation fra lokalplanens § 6, stk. 2, litra d, til bibeholdelse af en forhøjelse af kvisten med ca. 5 cm.
• 31. maj 2017: Afgørelse om dispensation til opførelse af et akustisk hegn/støjhegn.
• 1. februar 2019: Afgørelse om, at etablering af en havedør fra køkkenet ud mod haven var i overensstemmelse med lokalplanen.

Klageren henvendte sig den 2. december 2019 til kommunen med anmodning om genoptagelse af disse sager, idet ansøgeren angiveligt havde givet forkerte oplysninger og foretaget billedmanipulation, hvilket resulterede i forhold i strid med lokalplanen.

Kommunens besvarelser af 26. marts og 14. juli 2020

Kommunen besvarede klagerens henvendelser og gav følgende oplysninger:

• Manglende høring/naboorientering: Kommunen havde ikke foretaget partshøring, da der ikke var parter i sagen. Manglende naboorientering af naboer eller vejlaugets bestyrelse, jf. Planloven § 20, stk. 2, skyldtes formentlig, at ingen ville blive berørt. For havedøren i 2019 blev der ikke foretaget naboorientering, da forholdet var umiddelbart tilladt.
• Kvisten: Kommunen havde tidligere givet dispensation til den renoverede kvist og vurderede, at det udførte svarede til det godkendte.
• Skorstenen: Ansøgningsmaterialet viste skorstenen uden den opførte 4-benede afdækning. Kommunen vurderede dog, at den ikke ville få medhold i en klagesag om ændring, da mange skorstene i området havde tilsvarende afdækning, og lokalplanen også viste eksempler heraf.
• Havelågen: Klageren anførte, at en ny havelåge var i strid med lokalplanen. Kommunen henviste til lokalplanens § 7, stk. 2, litra b, og § 6, stk. 2, litra f, og havde anmodet ansøgeren om en redegørelse.
• Køkkendøren/havedøren: Klageren anførte, at døren og trappen ikke var udført i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen havde modtaget en redegørelse og ville anmode ansøgeren om at redegøre for dørens udseende med henblik på eventuel lovliggørelse, hvis den ikke var i overensstemmelse med lokalplanens § 6, stk. 2, litra e.

Klagerens bemærkninger til kommunens svar

Klageren fastholdt, at flere forhold var i strid med lokalplanen og krævede genoptagelse af sagsbehandlingen. Klageren bestred kommunens vurdering af skorstenen og anførte, at kommunen bevidst havde undladt at oplyse vejlaugets bestyrelse. Vedrørende kvisten mente klageren, at forhøjelsen var større end godkendt, og at kommunen ikke havde taget stilling til alle ændringer. Klageren påpegede også billedmanipulation og mente, at kommunen undlod at følge op på ulovlige forhold og fremkom med modstridende informationer.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Københavns Kommunes besvarelser vedrørende bebyggelsesmæssige forhold på ejendommen A 1, Vanløse. Afvisningen skyldtes primært, at kommunens breve ikke udgjorde nye afgørelser, som kunne påklages, og at klagefristerne for tidligere afgørelser var overskredet.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan kun tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Det er en forudsætning, at kommunen har truffet en afgørelse efter planloven.

Planklagenævnet kan ikke tage stilling til klager over selve udøvelsen af kommunens tilsynspligt, herunder tilrettelæggelse, prioritering af tilsynsopgaver, sagsbehandlingstid eller fastsatte tidsfrister i påbud. Kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1.

Vurdering af de enkelte klagepunkter

• Kvisten: Planklagenævnet fandt ikke, at kommunens breve af 26. marts og 14. juli 2020 udgjorde en ny afgørelse vedrørende kvisten. Kommunen havde dog truffet en tilsynsafgørelse om, at den udførte renovering af kvisten svarede til den byggetilladelse, der blev givet i 2016. Klagen vedrørende kvisten blev afvist, da klagefristen var overskredet.
• Manglende høring/naboorientering: En eventuel klage over manglende naboorientering skulle have været indgivet i forbindelse med de konkrete afgørelser og tilladelser fra 2015-2019. Klagefristen for disse var for længst udløbet, og Planklagenævnet kunne derfor ikke behandle dette klagepunkt.
• Skorstenen: Kommunen havde besluttet ikke at håndhæve det ulovlige forhold vedrørende skorstenen, da den vurderede, at der ikke var hjemmel til det. Planklagenævnet kan ikke tage stilling til en kommunes beslutning om ikke at træffe en tilsynsafgørelse om lovliggørelse af et ulovligt forhold, da dette falder ind under kommunens tilsynspligt. Klagen over skorstenen blev derfor afvist.
• Havelågen og farver på træværk: Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen i sine breve havde truffet en ny afgørelse vedrørende havelågens overensstemmelse med lokalplanen. Da der ikke var truffet en afgørelse, kunne nævnet ikke behandle klagen. Kommunens senere bemærkning under klagesagen om, at havelågen var i overensstemmelse med lokalplanen, var ikke en afgørelse, der kunne påklages på dette tidspunkt.
• Køkkendøren/havedøren: Planklagenævnet fandt ikke, at kommunen i sine breve havde foretaget en vurdering af, hvorvidt dørens udformning var i overensstemmelse med lokalplanen. Kommunen havde oplyst, at den ville indlede en tilsynssag herom. En eventuel fremtidig afgørelse fra kommunen ville kunne påklages til Planklagenævnet.

Klagefrist

En klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. Bekendtgørelse om Planklagenævnets virke § 2, stk. 1. For indirekte afgørelser regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om Planklagenævnets virke § 2, stk. 2.

I denne sag modtog klageren kommunens breve den 26. marts og 14. juli 2020. Klagefristen udløb henholdsvis den 23. april og 11. august 2020. Klagen blev indgivet den 12. august 2020, hvilket var efter klagefristens udløb. Kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen. Planklagenævnets praksis er restriktiv med hensyn til klagefrister, især i sager med modstående interesser, og en for sen klage afvises normalt.

Afgørelse

På baggrund af ovenstående afviste Planklagenævnet at behandle klagen. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.