Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Høje-Taastrup Kommune traf den 20. september 2016 afgørelse om ikke at tilbagekalde en byggetilladelse vedrørende ombygning af et erhvervslejemål på 164 m2 til bolig på [adresse1], [matrikel1], Taastrup-Valby By, Taastrup Nykirke. En nabo klagede over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet, og sagen blev pr. 1. februar 2017 overført til Planklagenævnet. Klageren gjorde navnlig gældende, at ejeren af ejendommen ikke havde været i god tro, og at forholdet derfor kun kunne lovliggøres ved, at kommunen traf afgørelse om, at der ikke kunne opføres en bolig, eller ved udarbejdelse af en ny lokalplan. Klageren ønskede at blive hørt, inden området forringedes.
Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 1.35.1, som har til formål at muliggøre omdannelse af en del af ejendommens erhvervsareal til to yderligere boliger. Lokalplanen fastsætter, at der kan etableres to nye boliger ud over de eksisterende fem, hvilket bringer det samlede antal boliger op på syv.
I begyndelsen af 2012 ansøgte ejeren om byggetilladelse til at indrette en ottende bolig i erhvervsarealet. Kommunen udstedte den 8. juli 2012 byggetilladelse til ombygning af erhvervslejemålet til bolig. Det fremgik af tilladelsen, at ejendommen var omfattet af lokalplan 1.35.1, og at der ikke var givet dispensation.
I maj 2016 anmodede klageren om aktindsigt og blev opmærksom på byggetilladelsen for den ottende bolig. Klageren udtrykte forundring over manglende naboorientering og spurgte til byggeriets igangsættelse. Kommunen erkendte den 16. juni 2016, at der var sket en beklagelig fejl, da lokalplanen ikke gav mulighed for en ottende bolig. Kommunen oplyste, at den ikke kunne trække byggetilladelsen tilbage, da den var en begunstigende forvaltningsakt. Efterfølgende henvendte klageren sig til byrådet for at få udstedt et standsningspåbud, hvilket førte til tilsyn på ejendommen. Kommunen udarbejdede et notat den 19. september 2016, der igen bekræftede fejlen i byggetilladelsen.
Den 20. september 2016 sendte kommunen en mail til klageren, hvori det blev bekræftet, at kommunen ikke agtede at trække byggetilladelsen tilbage, og at dette var at betragte som en afgørelse med klagevejledning efter planloven og byggeloven.
Planklagenævnet kan behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Normalt vil en byggetilladelse, meddelt i medfør af byggelovgivningen, indebære en indirekte afgørelse om, at projektet er i overensstemmelse med lokalplanen.
I den konkrete sag oplyste kommunen i byggetilladelsen, at ejendommen var omfattet af lokalplan 1.35.1, og at der ikke var givet dispensation. Kommunen har dog efterfølgende erkendt, at det var en fejl at give byggetilladelsen, da lokalplanen ikke muliggør en ottende bolig, og at der sandsynligvis ikke blev foretaget en vurdering af projektets overensstemmelse med lokalplanen.
På baggrund af disse oplysninger fandt Planklagenævnet, at byggetilladelsen ikke indeholdt en indirekte afgørelse efter planloven om overensstemmelse med lokalplanen, og heller ikke en afgørelse om dispensation. Nævnet vurderede, at kommunen alene konstaterede, hvilken lokalplan projektet var omfattet af, men undlod at undersøge og forholde sig til, om byggearbejdet var i strid med lokalplanen.
Da byggetilladelsen er meddelt i medfør af byggelovgivningen og ikke indeholder en afgørelse efter planloven, er Planklagenævnet ikke rette klagemyndighed. Nævnet har heller ikke kompetence til at vurdere, om kommunen kan tilbagekalde byggetilladelsen på grund af den manglende vurdering af overensstemmelse med planloven/lokalplanen. Kommunens e-mail af 20. september 2016 om ikke at trække tilladelsen tilbage blev derfor ikke opfattet som en afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnet afviste at behandle klagen og videresendte den til Statsforvaltningen, som er rette klageinstans efter byggelovgivningen, jf. Forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, stk. 1. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Frederikshavn Kommunes afslag på retlig lovliggørelse af et byggeri. Kommunen havde givet afslag, da de mente, at ansøgningsmaterialet var misvisende i forhold til højden på det opførte byggeri sammenlignet med et eksisterende nabohus.
Glostrup Kommunalbestyrelse har vedtaget den nye kommuneplan for 2025-2037, som fastlægger de overordnede mål for kommunens udvikling og arealanvendelse.
Danmarkskortet, som viser Ankestyrelsens afgørelser i klagesager på socialområdet, er opdateret med seneste tal.

Planklagenævnet behandlede en klage fra en grundejerforening over Hørsholm Kommunes endelige vedtagelse af kommuneplanti...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Vordingborg Kommunes afgørelse af 29. januar 2019, hvor kommunen gav dispensation fra loka...
Læs mereLov om ombygning af Aarhus H