Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Københavns Kommune meddelte den 14. juli 2015 dispensation til etablering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker på [adresse1]. Ejendommen er omfattet af Lokalplan 261 fra 1996, specifikt delområde I. Lokalplanens formål er at udvikle området omkring [adresse2] til blandet bolig og erhverv.
Lokalplan 261, § 3.1, fastlægger, at delområde I kan anvendes til boliger og serviceerhverv som administration, liberale erhverv, undervisning, håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses og medfører ubetydelig forurening. Det fremgår desuden, at randbebyggelse mod [adresse2] kan indeholde mindre butikker i stueetagen. Et tillæg til lokalplan 261 fra 2012 muliggør butikker på en anden matrikel, men gælder ikke for den aktuelle ejendom.
Kommunen dispenserede fra flere bestemmelser i lokalplanen, herunder anvendelsesbestemmelsen (§ 3.1), bebyggelsens omfang og placering (§§ 5.1, 5.2, 5.3), bebyggelsens ydre fremtræden (§§ 6.1, 6.3, 6.6) samt ubebyggede arealer (§ 9.1). Dispensationen tillod opførelse af en 3900 m2 boligtilbygning i fire etager ovenpå den eksisterende bygning, samt indretning af 2432 m2 i den eksisterende bygning til en dagligvarebutik (1710 m2) og udvalgsvarebutikker (722 m2).
Kommunen begrundede dispensationen fra anvendelsesbestemmelsen med, at "butik" kunne rummes inden for definitionen af "serviceerhverv" i Kommuneplan 2011, og at anvendelsen ikke stred mod lokalplanens principper. Butiksstørrelsen blev henvist til kommuneplanrammerne.
To omboende klagede over kommunens afgørelse:
Klagerne fastholdt deres synspunkter efter kommunens supplerende bemærkninger, idet Klager 1 særligt fremhævede, at forskellige regler for butikker i andre delområder understøttede, at butikker ikke var tilladt i delområde I uden en ny lokalplan eller et tillæg.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen som et retligt spørgsmål i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 4. Nævnet bemærkede, at lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. , og at afvigelser kræver dispensation.
En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver derimod en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Nævnet præciserede, at principperne i en lokalplan omfatter formålsbestemmelsen, anvendelsesbestemmelserne og den planlagte struktur, herunder fordelingen mellem friarealer og bebyggede arealer. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun meddeles i ganske særlige tilfælde, hvor anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.
Nævnet understregede, at når en lokalplan er opdelt i delområder med forskellige anvendelsesbestemmelser, skærpes vurderingen af, hvorvidt der kan meddeles dispensation til anden anvendelse end den umiddelbart tilladte i det pågældende delområde. Det blev fremhævet, at lokalplanens § 3.4 a) udtrykkeligt tillader butikker i delområde IV, hvilket yderligere understøtter, at butikker ikke er umiddelbart tilladt i delområde I.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt, at etablering af en dagligvarebutik og udvalgsvarebutikker ikke kan sidestilles med eller rummes inden for forståelsen af "boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv og undervisning, samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området og som højst medfører ubetydelig forurening", som er den tilladte anvendelse i delområde I.
En sådan afvigelse blev vurderet til at være i strid med principperne i lokalplanen og ville derfor forudsætte tilvejebringelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2.
På baggrund af ovenstående ophævede Natur- og Miljøklagenævnet Københavns Kommunes afgørelse af 14. juli 2015, hvori der var meddelt dispensation til etablering af dagligvare- og udvalgsvarebutikker på [adresse1]. Nævnet tog ikke stilling til de øvrige klagepunkter som følge af sagens resultat.

Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over [by1] Kommunes dispensationer til etablering af en flåde med fiskemarked og fiskebar. Klagen blev indgivet af naboer, der mente, at dispensationerne var i strid med lokalplanens principper, særligt anvendelsesbestemmelserne.
Sagen omhandlede:
Redegørelsen indeholder en opsummering af udviklingen i detailhandlen og redegør for kommunernes planlægning for detailhandel.
Regeringen og KL indgår en økonomiaftale for 2026, som skaber mere tryghed i den borgernære velfærd. Med aftalen løftes den kommunale serviceramme realt med 3,2 mia. kr. Det er på niveau med sidste års historiske aftale.

Sagen omhandler Egedal Kommunes afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 54, Ølstykke by, Detailhandel o...
Læs mere
Klagen omhandler Københavns Kommunes dispensation fra Lokalplan nr. 333 til etablering af en børneinstitution på en ejen...
Læs mere