Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af ejeren af en ejendom i Gistrup til Statsforvaltningen Nordjylland, som videresendte den til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Aalborg Kommunes byggetilladelse til en genboejendom, hvor der er opført en overetage med ændret tagkonstruktion. Klager gjorde gældende, at byggeriet overskred den maksimale bygningshøjde på 8,5 meter, som fastsat i Lokalplan nr. 03-017 fra 1989, og at det reelt udgjorde tre etager i strid med lokalplanens to-etagers begrænsning. Desuden påpegede klager, at kommunen ikke havde foretaget naboorientering eller indlagt et niveauplan i byggetilladelsen, og at der ikke var givet dispensation, selvom bygherren angiveligt havde søgt herom.
Lokalplan nr. 03-017 har til formål at fastlægge retningslinjer for tæt-lave boligbebyggelser. For det pågældende område (A1) fastsætter planen, at bebyggelse ikke må opføres med mere end to etager og ikke med en større højde end 8,5 meter. Aalborg Kommune havde den 24. juli 2012 udstedt byggetilladelse til opførelse af en overetage på 91 m² på ejendommen. Kommunen vurderede, at byggeriets gennemsnitshøjde ville være 8,55 meter og anså denne overskridelse på 0,05 meter som mindre væsentlig. Kommunen mente, at byggeriet overholdt lokalplanen og byggeretten, og at dispensation derfor var ufornøden, hvorfor projektet ikke havde været i partshøring.
Kommunen oplyste, at bygningshøjden i projektet var angivet fra tagryg til terræn, med 8,883 meter mod vejen og 8,362 meter mod haven. Terrænet på grunden falder ca. 1,00 meter fra baghaven til forhaven, og ejendommen har en høj, delvist frilagt kælder mod vejen. Kommunen havde ikke indlagt et niveauplan, men baserede sin sagsbehandling og helhedsvurdering på ansøgers oplysninger.
Ejeren af den omhandlede ejendom oplyste, at det tidligt stod klart, at byggeriet med en almindelig 45-graders taghældning ville overstige den maksimale bygningshøjde i den ene ende på grund af det skrånende terræn. Ejeren ønskede ikke dispensation og sendte en forespørgsel til kommunen. Selvom byggefirmaet havde formuleret ansøgningen som en ansøgning om dispensation, opfattede ejeren kommunens byggetilladelse som en bekræftelse på, at byggeriet kunne holdes inden for lokalplanens bestemmelser uden dispensation.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4, som giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven. Nævnet skulle vurdere, om ændringen af tagkonstruktionen på ejendommen krævede dispensation fra Lokalplan nr. 03-017.
Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, kræver dispensation. Lokalplan nr. 03-017 fastsætter en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og en begrænsning på to etager. En bygningshøjde på ca. 8,9 meter til vejsiden, målt fra naturligt terræn til tagryg, er ikke umiddelbart tilladt og forudsætter derfor dispensation fra lokalplanen, uanset at højden mod havesiden er under 8,5 meter.
Aalborg Kommune havde fejlagtigt vurderet, at dispensation var ufornøden, da den gennemsnitlige bygningshøjde angiveligt var overholdt. Som følge heraf havde kommunen ikke foretaget naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunens tilladelse til byggearbejdet derfor ikke var lovligt meddelt, og at der var tale om en væsentlig retlig mangel.
Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen til Aalborg Kommune. Kommunen er forpligtet til at lovliggøre forholdet enten retligt ved at gennemføre en dispensationsprocedure under iagttagelse af naboorienteringsreglerne i Planloven § 20, stk. 1, eller fysisk ved at foranledige tagkonstruktionen ændret, så den overholder lokalplanens bestemmelser. Kommunen bør i den forbindelse også overveje spørgsmålet om etageantallet. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmålet om fastlæggelse af niveauplaner er et byggelovsspørgsmål, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Regeringen vil forhandle om tiltag, der kan gøre det nemmere, hurtigere og bedre at opstille vedvarende energi på land og imødekomme naboer til solceller og vindmøller.


Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage fra ejerne af en naboejendom over Helsingør Kommunes afgørelse af 1. marts 2011. Afgørelsen omhandlede en byggetilladelse og dispensation fra lokalplanen til opførelse af to kviste på en ejendom i Hornbæk.
Den omhandlede ejendom er beliggende inden for Lokalplan nr. 5.12 fra 1999, der har til formål at bevare Hornbæk byområde og fiskerleje, herunder at ændringer af bebyggelsens ydre fremtræden sker med respekt for den oprindelige arkitektur. Ejendommen ligger i Enhed 1, som er udlagt til boligformål. Lokalplanen fastsætter specifikke bestemmelser for bebyggelsens omfang og placering, herunder at bebyggelse kun må opføres i én etage med udnyttet tagetage, at facadehøjden skal være mellem 2,5 og 3,5 meter, den samlede bygningshøjde ikke må overstige 7,5 meter, og bebyggelsesprocenten ikke må overstige 25. Desuden må kviste ikke være bredere end 1,3 meter.
Ny rapport fra Københavns Universitet undersøger, hvordan hensynet til klima spiller ind, når vi planlægger vores byer – og hvordan kommunerne kan gøre det endnu bedre.
Siden 1. januar 2021 har spildevandsselskaber håndteret klimatilpasning af tag- og overfladevand efter nye regler. Nu vurderes den praktiske anvendelse af reguleringen i en ny evaluering udarbejdet af Energistyrelsen og Miljøstyrelsen.
Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:
Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.
Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.
Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Aalborg Kommunes byggetilladelse til en til- og ombygning af en ejen...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes dispensation fra en byggelinjebestemmelse i Lo...
Læs mereForslag til Lov om boligforhold