Hjemvisning af sag vedrørende tagkonstruktion på [adresse2] grundet manglende dispensation og naboorientering

Nævnet fastslog, at bestemmelserne i en lokalplan er bindende for borgerne i henhold til Planloven § 18. Dette betyder, at dispositioner, der ikke er i overensstemmelse med planen, kræver dispensation. Lokalplan nr. 03-017 fastsætter en maksimal bygningshøjde på 8,5 meter og en begrænsning på to etager. En bygningshøjde på ca. 8,9 meter til vejsiden, målt fra naturligt terræn til tagryg, er ikke umiddelbart tilladt og forudsætter derfor dispensation fra lokalplanen, uanset at højden mod havesiden er under 8,5 meter.

Kommunens fejl og konsekvenser

Aalborg Kommune havde fejlagtigt vurderet, at dispensation var ufornøden, da den gennemsnitlige bygningshøjde angiveligt var overholdt. Som følge heraf havde kommunen ikke foretaget naboorientering i henhold til Planloven § 20, stk. 1. Nævnet fandt, at kommunens tilladelse til byggearbejdet derfor ikke var lovligt meddelt, og at der var tale om en væsentlig retlig mangel.

Nævnets afgørelse

Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen til Aalborg Kommune. Kommunen er forpligtet til at lovliggøre forholdet enten retligt ved at gennemføre en dispensationsprocedure under iagttagelse af naboorienteringsreglerne i Planloven § 20, stk. 1, eller fysisk ved at foranledige tagkonstruktionen ændret, så den overholder lokalplanens bestemmelser. Kommunen bør i den forbindelse også overveje spørgsmålet om etageantallet. Nævnet bemærkede desuden, at spørgsmålet om fastlæggelse af niveauplaner er et byggelovsspørgsmål, som Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kompetence til at behandle. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet.

Kommunens Afgørelse og Dispensationer

Helsingør Kommune meddelte byggetilladelse til opførelse af to kviste på i alt 2,7 m² og dispenserede samtidig fra lokalplanens bestemmelser:

• Dispensation fra § 5, stk. 1: Bebyggelsesprocenten forøgedes fra 32,6% til 32,9%, hvilket overskred den tilladte grænse på 25%.
• Dispensation fra § 5, stk. 10: Kvistene fik en bredde på 1,5 meter, hvilket overskred den tilladte bredde på 1,3 meter.

Kommunen undlod at foretage forudgående naboorientering, da de vurderede, at dispensationen var af underordnet betydning for naboerne.

Klagernes Indvendinger

Klagernes ejendom er naboejendom til den omhandlede ejendom, og de tilladte kviste er placeret direkte ind mod klagernes ejendom. Klagerne anførte, at kvistene, som de opfattede som karnapper, medførte betydelige indbliksgener til deres første sal, stue og køkken. De mente derfor, at der skulle have været foretaget partshøring forud for kommunens afgørelse. Klagerne rejste også tvivl om korrekt afsætning af skel, korrekt beregning af bebyggelsesprocenten (inklusive ulovligt opført bebyggelse som en loggia, et skur og en havepavillon), og at kvistene ikke var opført i overensstemmelse med de godkendte tegninger.

Kommunens Svar på Klagen

Helsingør Kommune fastholdt, at klagerne ikke var parter i sagen, da dispensationen var af underordnet betydning. Kommunen mente ikke, at lokalplanens bestemmelse om bebyggelsesprocent skulle varetage hensynet til indbliksgener, og at indbliksgenerne ikke oversteg, hvad man almindeligvis må forvente i et byområde. Bebyggelsesprocenten var beregnet ud fra BBR-oplysninger, og kommunen fandt det underordnet, om der var opført ulovlig bebyggelse. Kommunen oplyste desuden, at ejendomsudvalget i 2010 havde besluttet at skærpe praksis for bebyggelsesprocent, men at konkrete vurderinger fortsat skulle foretages. Kommunen vedlagde fotos, der viste direkte indblik fra kvistene til klagernes ejendom.