Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler Syddjurs Kommunes planlægning for etablering af tre vindmøller ved […], herunder vedtagelse af Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12 samt den tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering (miljørapporten). Natur- og Miljøklagenævnet behandlede klager over kommunens afgørelser, især vedrørende miljøvurderingen af beskyttede arter.
Syddjurs Kommune vedtog den 16. december 2010 forslag til Lokalplan nr. 348 og Kommuneplantillæg nr. 12, ledsaget af en VVM-redegørelse og miljørapport. Den 25. april 2012 blev planerne endeligt vedtaget og offentliggjort. Senere, den 10. september 2012, meddelte kommunen VVM-tilladelse til etablering af tre vindmøller og afgjorde, at en ændring af mølletypen (fra 3,0 MW til Vestas 2,0 MW) ikke var VVM-pligtig. Samtidig genannoncerede kommunen den endelige vedtagelse af planerne og miljørapporten.
Natur- og Miljøklagenævnet modtog flere klager, hvoraf den første blev indsendt den 29. maj 2012. Klagerne omhandlede en række forhold, herunder:
Et centralt klagepunkt var, at lokalplanen var i strid med beskyttelsesreglerne for bilag IV-arter, særligt flagermus og stor vandsalamander. Klager anførte, at miljørapportens vurdering af disse arter var mangelfuld, da den ikke var baseret på egentlige undersøgelser, men alene på generelle data fra Dansk Pattedyratlas. Det blev også fremhævet, at rovfuglen rød glente, der er opført på EU's fuglebeskyttelsesdirektivs bilag I og rødliste, ikke var nævnt i miljørapporten, på trods af observationer i nærområdet. Klager henviste til Naturbeskyttelseslovens § 29, der forbyder forstyrrelse af oplistede arter, og påpegede tilstedeværelsen af beskyttede naturtyper (søer og vandhuller) nær vindmølleplaceringerne.
Miljørapporten, der fungerede som både VVM-redegørelse og miljøvurdering, indeholdt en vurdering af bilag IV-arter. Den nævnte, at ni dyrearter, herunder fem flagermusarter, potentielt kunne forekomme i eller nær projektområdet. Rapporten henviste til , som forbyder beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rasteområder for bilag IV-arter. På trods af dette konkluderede rapporten, baseret på generelle data og en vurdering af områdets egnethed, at de forskellige flagermusarter ikke i nævneværdig grad ville blive påvirket af projektet. Kommunen havde ikke foretaget specifikke undersøgelser af flagermus i området.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 4 og Miljøvurderingsloven § 16, stk. 1, der giver nævnet kompetence til at behandle retlige spørgsmål.
Nævnet kunne tage stilling til, om Syddjurs Kommune havde overholdt bestemmelserne i planloven, VVM-bekendtgørelsen og miljøvurderingsloven, herunder om mindstekravene til en VVM-redegørelse/miljørapport var opfyldt. Dette omfattede også spørgsmål om lokalplanens overensstemmelse med overordnet planlægning, inhabilitet og overholdelse af habitatreglerne. Nævnet understregede, at det ikke kunne vurdere afgørelsens hensigtsmæssighed eller rimelighed, men alene det retlige grundlag.
Nævnet bemærkede, at der ikke er krav om, at en VVM-tilladelse skal offentliggøres samtidig med den endelige vedtagelse af plangrundlaget. Ifølge VVM-bekendtgørelsen § 9 må en VVM-tilladelse ikke meddeles, før kommuneplanretningslinjerne er endeligt vedtaget, og tilladelsen skal offentliggøres umiddelbart efter meddelelse. Projektet var VVM-pligtigt i henhold til VVM-bekendtgørelsen bilag 1, punkt 38. Kravene til en VVM-redegørelse fremgår af VVM-bekendtgørelsen § 7, stk. 1 og 2, der henviser til bilag 4. Planlægningen for vindmøller var også omfattet af Miljøvurderingsloven § 3, stk. 1, nr. 1 og Miljøvurderingsloven bilag 4, punkt 3i. En miljørapport skal efter Miljøvurderingsloven § 7, stk. 1 og 2 beskrive og evaluere væsentlige miljøpåvirkninger.
Nævnet behandlede klagepunktet om mangelfuld vurdering af bilag IV-arter, især flagermus. Alle flagermusarter er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV, litra a, som kræver streng beskyttelse. Habitatbekendtgørelsen § 2 og Habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1 og 2 forbyder tilladelser og planvedtagelser, der kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for disse arter. Vurderingen heraf skal fremgå af planforslagets redegørelse, jf. Habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 3. Desuden forbyder Naturbeskyttelseslovens § 29a, stk. 1 forsætlig forstyrrelse af disse arter med skadelig virkning.
Nævnet fandt, at kommunens afgørelse om overholdelse af beskyttelsesreglerne for flagermus ikke var truffet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Kommunens vurdering var udelukkende baseret på generelle oplysninger fra Dansk Pattedyratlas og en generel vurdering af projektområdets egnethed, uden at der var foretaget egentlige undersøgelser, på trods af den potentielle forekomst af fem flagermusarter i eller nær området.
På baggrund af den mangelfulde sagsoplysning og den utilstrækkelige dokumentation for, at planerne ikke ville beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter, og at planerne ikke ville have den i Naturbeskyttelseslovens § 29a, stk. 1 nævnte effekt, traf Natur- og Miljøklagenævnet følgende afgørelse:
Nævnet behandlede ikke de øvrige retlige klagepunkter som følge af denne afgørelse.

Den nationale energikrisestab (NEKST) foreslår konkrete tiltag for at fjerne barrierer og sikre en firedobling af vedvarende energi frem mod 2030.



Sagen omhandler Lolland Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan 360-41 "Vindmøller ved Knuthenborg" og kommuneplantillæg 7, herunder tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af en række omboende og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Omboende (Klager 1) fremførte en række klagepunkter:
Energistyrelsen har givet den endelige etableringstilladelse til Danmarks største havvindmøllepark, der med en kapacitet på 1 GW skal stå klar i Nordsøen i 2027.
En supplerende undersøgelse fra Kammeradvokaten dokumenterer mangler i miljøvurderinger af danske olie- og gasanlæg i perioden 1988 til 2022.
Danmarks Naturfredningsforening (Klager 2) påklagede specifikt:
Lolland Kommune fastholdt, at planlægningen var i overensstemmelse med gældende regler og kommuneplanen. Kommunen vurderede, at udpegningen som vindmølleområde ikke var i væsentlig konflikt med frilufts- og landbrugsområder, og at projektet "Porten til Lolland" stadig kunne gennemføres. Kommunen anførte, at der var en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for placering i kystnærhedszonen, idet vindressourcerne var bedre langs kysterne, og store skovarealer slørede kystnærheden. Kommunen mente, at borgerinddragelsen havde fulgt gældende regler, og at miljørapporten tilstrækkeligt belyste sikkerhedsforhold, landskabspåvirkning, støj, lavfrekvent støj og skyggekast, idet grænseværdier og anbefalinger var overholdt eller kunne afhjælpes. Vedrørende flagermus henviste kommunen til, at feltundersøgelser var foretaget, og at møllerne ikke forventedes at have en væsentlig negativ effekt på flagermusbestande, da de ikke truede kolonier, dags- eller vinteropholdssteder. Kommunen mente at have iagttaget Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder § 11.

Brønderslev Kommune vedtog den 24. maj 2017 kommuneplantillæg nr. 28 og lokalplan nr. 32-T-22.01 for vindmøller ved [Adr...
Læs mere
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Thisted Kommunes vedtagelse af lokalplan nr. 300.001 og kommuneplant...
Læs mere