Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage indgivet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling Haderslev til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagen vedrører Haderslev Kommunes afgørelse af 11. maj 2015 om landzonetilladelse til opførelse af en garage/hal på 160 m² på ejendommen [adresse1], Skovby, Vedsted.
Ejendommen, der ligger i landzone, består af to matrikler, [matrikel2] og [matrikel1], med et samlet areal på 2.370 m², som efter udvidelse ville blive 2.738 m². På ejendommen findes allerede en bolig på 120 m² og en garage på 50 m². Den ansøgte bygning er en stålhal på 160 m² i grå og sorte farver, med en højde på ca. 4,5 meter og en sidehøjde på 3 meter. Den var tiltænkt brug som hobbyværksted og til opbevaring af gamle biler. Kommunen vurderede, at byggeriet krævede landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, da det ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne i Planlovens § 36 og Planlovens § 37.
Haderslev Kommune havde meddelt tilladelse med den begrundelse, at den ansøgte garage/hal ville blive opført i umiddelbar tilknytning til den eksisterende bebyggelse og bag eksisterende beplantning. Kommunen mente derfor ikke, at byggeriet ville skæmme landskabet eller forringe de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Ejendommen er beliggende i et område, der i Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune er udpeget som:
Danmarks Naturfredningsforening anførte i sin klage, at den betydelige forøgelse af bygningsmassen var i strid med planlovens landzonebestemmelser og Natur- og Miljøklagenævnets praksis. De fremhævede bygningens synlighed fra Hærvejen og kritiserede, at kommunen ikke havde fastsat vilkår om bevarelse af den eksisterende beplantning. Kommunen svarede, at bygningen næppe ville være synlig, hvis bevoksningen langs vejene blev bevaret, og at de var villige til at indsætte et vilkår herom. Ansøger bekræftede, at træerne ikke ville blive fældet.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1, jf. Planlovens § 35, stk. 1, og ændrede Haderslev Kommunes landzonetilladelse til et afslag.
Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning i det åbne land og at sikre, at bymæssig udvikling sker i planlagte områder. Reglerne skal administreres under hensyntagen til landskabelige, rekreative og arealressourcemæssige hensyn. Områder i landzone skal som udgangspunkt friholdes for spredt og uplanlagt bebyggelse, medmindre det er nødvendigt for driften af landbrug, skovbrug eller fiskeri. Nævnet lægger stor vægt på lovens almene formål og den præcedensvirkning, en afgørelse kan have for fremtidige sager.
Ifølge Planlovens § 36, stk. 1, nr. 7 kræves der ikke landzonetilladelse til garager, carporte, udhuse og lignende bygninger på op til 50 m² i tilknytning til enfamiliehuse. Nævnets praksis tillader normalt udhuse og garager i størrelsesordenen 50-100 m², hvor den konkrete vurdering inddrager ejendommens størrelse, eksisterende udhusbygninger og placering. Der gives dog almindeligvis ikke tilladelse til udhusbygninger på mere end 100 m², medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Natur- og Miljøklagenævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en landzonetilladelse til en garage/hal på 160 m². Nævnet vurderede, at det ansøgte ville være i strid med de landskabelige og planlægningsmæssige hensyn, der skal varetages med planlovens landzonebestemmelser. Dette skyldes navnlig, at området er udpeget som værdifuldt landskab og værdifuldt kulturmiljø i kommuneplanen. Nævnet lagde desuden vægt på, at der allerede var en garagebygning på 50 m² på ejendommen. Endelig indgik det i nævnets vurdering, at en tilladelse til det ansøgte kunne skabe en uønsket præcedensvirkning i strid med reglernes formål. På baggrund heraf ændrede Natur- og Miljøklagenævnet Haderslev Kommunes afgørelse til et afslag.
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin vil med en ændring af planloven give kommunerne mulighed for at placere nye boliger i det åbne land, fx når boliger må nedrives i forbindelse med etablering af grøn energi eller udvidelse af motorveje mv.
Akademiraadet
Brøndby Kommune
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Ikast-Brande Kommunes landzonetilladelse til opførelse af en lagerhal og opstilling af en husstandsmølle. Klagen blev indgivet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande.
Akademiraadet efterlyser et regionalt helhedssyn i kommuneplanerne for at løse fælles klimaudfordringer og undgå ressourcespild.
Brøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Brønderslev Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et stuehus....
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilla...
Læs mere