Afgørelse om landzonetilladelse til husstandsmølle ved Fiskbæk Ådal

Viborg Kommune meddelte den 8. oktober 2013 landzonetilladelse til opstilling af en husstandsmølle på en ejendom beliggende ved Fiskbæk Ådal. Denne afgørelse blev efterfølgende påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening Afdeling Viborg (DN).

Ansøgers og kommunens indledende vurderinger

Ansøger ønskede at opstille en trevinget Thymølle på en 21 meter høj gittermast, placeret 20 meter vest for ejendommens bebyggelse. Møllen havde en rotordiameter på ca. 7,3 meter og var placeret 4,23 meter fra skel og mellem 86,76 og 154,8 meter fra de nærmeste naboer. Ansøger fremhævede, at små vindmøller i landdistrikter er i harmoni med grøn omstilling, og at den valgte gittermast ville fremstå mindre synlig. Ansøger mente desuden, at møllen ikke ville genere naboer med skygger eller støj, og henviste til eksisterende større vindmøller i området.

Viborg Kommunes forvaltning indstillede oprindeligt til et afslag, idet de vurderede, at møllen ville blive meget synlig i ådalen og fremstå som et dominerende fremmedelement i det åbne landskab, som er meget sårbart over for høje anlæg. Forvaltningen henviste til tidligere afgørelser, hvor lignende ansøgninger på kanten af ådale var blevet afslået. De vurderede dog, at der ikke ville opstå støjmæssige problemer for naboer, og at projektet ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller flagermusarter. På trods af forvaltningens indstilling besluttede Klima- og Miljøudvalget at meddele tilladelse, da de vurderede den landskabelige påvirkning som begrænset, og møllen var placeret uden for et beskyttelsesområde.

Danmarks Naturfredningsforenings klagepunkter

DN klagede over kommunens afgørelse og anførte, at der ikke var taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier. De fremhævede, at ejendommen ligger på kanten af Fiskbæk Ådal, som er udpeget som værdifuldt landskab i Kommuneplan 2013-2025. Ifølge kommuneplanens retningslinje 4 for vindmøller må husstandsmøller ikke opstilles uden for værdifulde landskabsområder, hvis det i særlig grad forringer de landskabelige værdier. DN argumenterede for, at møllens placering i kote 4 på kanten af dalsystemet ville gøre den markant synlig vidt omkring, især fra Vesbæk Bro og kommunevejen over ådalen.

DN rejste også bekymring for flagermusbestanden. De påpegede, at ejendommen ligger tæt på Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber, som er vigtige overvintringssteder for flagermus, herunder den sjældne damflagermus. Ådale fungerer som ledelinjer for flagermus, og der var risiko for, at møllen ville udgøre en trussel, da rotationsfeltet ofte passer med flagermusenes flyvehøjde. Endelig mente DN, at tilladelsen ville skabe præcedens og var i strid med kommunens tidligere afslag i lignende sager fra 2009.

Natur- og Miljøklagenævnet behandlede sagen i henhold til , jf. , som fastsætter krav om kommunalbestyrelsens tilladelse til ny bebyggelse i landzone. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til planlægningsmæssige og landskabelige forhold, samt eventuelle urimelige gener for naboer og præcedensvirkning. Et centralt formål er at sikre, at landskabelige hensyn tilgodeses, og at udviklingen sker i overensstemmelse med den overordnede planlægning.