Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en klage over Favrskov Kommunes afgørelse af 7. december 2012 om landzonetilladelse til terrænregulering på en ejendom i Lyngå. Ansøgningen vedrørte jordpåfyldning i en slugt på et omdriftsareal, der er en del af Hammel Morænelandskab, udpeget som et område af særlig landskabelig interesse i kommuneplanen. Formålet med terrænreguleringen var at forbedre landbrugsdriften ved at gøre kørsel med store landbrugsmaskiner sikrere i slugten.
Ansøger havde oprindeligt ansøgt om udlægning af ren jord i 1 til 3 meters højde på et areal på 5.400 m², med en anslået mængde på op til 11.000 m³. Senere blev det præciseret til 5.000 m³ jord i op til 1,5 meters højde. Favrskov Kommune vurderede, at terrænregulering i et sådant landskab strider imod de landskabelige interesser, men kunne tillades i begrænset omfang under hensyntagen til disse interesser. Kommunen lagde vægt på at bevare de stejle skrænter, som giver den mest markante oplevelse af istidsspor. Kommunen fandt, at en mindre del af det ansøgte kunne tilgodeses uden væsentlig påvirkning af morænelandskabet, forudsat at der blev stillet de rette betingelser.
Favrskov Kommune meddelte landzonetilladelse på følgende vilkår:
Danmarks Naturfredningsforenings afdeling i Favrskov (DN) påklagede afgørelsen. DN anførte, at påfyldning af en så stor mængde jord ville påvirke det markante morænelandskabs formationer væsentligt. De mente ikke, at hensynet til kørsel med maskiner var en tilstrækkelig begrundelse, og anså projektet for at være et regulært jorddeponi. DN fandt sagen principiel, da den kunne skabe en uhensigtsmæssig præcedens for terrænreguleringer i landskabelige interesseområder alene af hensyn til maskindrift.
Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse i sagen efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 jf. Planloven § 35, stk. 1.
Nævnet bemærkede, at Planloven § 35, stk. 1 bestemmer, at ændring i anvendelsen af ubebyggede arealer i landzone forudsætter tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Afgørelsen træffes på grundlag af planlægningsmæssige og landskabelige hensyn, og der kan henses til betydningen for lignende sager.
Natur- og Miljøklagenævnet henviste til sin praksis, hvorefter opfyldninger af landbrugsarealer (terrænreguleringer) ikke betragtes som en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter Planloven § 35, stk. 1, hvis formålet er at forbedre landbrugsdriften, og arbejderne ikke medfører, at arealerne udtages fra omdrift i længere tid. Deponering af jord på landbrugsarealer kan dog efter omstændighederne være en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse, afhængigt af deponeringens omfang, hovedformål og tidshorisont.
Henset til at jordpåfyldningen havde til formål at forbedre landbrugsdriften, og til terrænreguleringens omfang (maksimalt 5.000 m³ jord i en højde på 1,5 m) og varighed (forventet ca. to måneder), fandt Natur- og Miljøklagenævnet ikke, at der var tale om en ændret anvendelse af arealet, der forudsatte landzonetilladelse. Nævnet konkluderede, at jordpåfyldningen var umiddelbart tilladt.
Natur- og Miljøklagenævnet ophævede derfor Favrskov Kommunes afgørelse af 7. december 2012 om landzonetilladelse til terrænregulering.
Brøndby KommuneBrøndby Kommune har givet tilladelse til midlertidig anvendelse af et areal ved Vestvolden til jorddeponi under krav om fuld retablering af området.
Klimatilpasning
Kalundborg Kommune har den 21. oktober 2019 meddelt landzonetilladelse til etablering af en jordvold på ca. 270 meter langs A1 og 80 meter langs ejendommens sydvestlige beplantning på matr.nr. , A1 , 4593 Eskebjerg. Ejendommen ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom på 16,1 ha. Jordvolden, der skal opføres af ca. 30.000 m³ overskudsjord, vil på sit højeste punkt nå en højde på 9 meter.
Ansøgningen begrundes med sundhedsskadelige støjgener fra A1, hvor beregninger efter Nord2000-standarden viser støjpåvirkninger over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB ved boligens facader og i store dele af haven. Ansøgeren har anført, at jordvolden vil reducere støjniveauet betydeligt og opfylder krav om nyttiggørelse af overskudsjord.
Kommunen foretog naboorientering, hvilket resulterede i indsigelser fra tre naboer, primært vedrørende udsigtsgener fra den færdige vold samt støj- og støvgener under anlægsarbejdet. Som følge heraf justerede ansøgeren jordvoldens udformning og størrelse.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt et nyt lovforslag i høring, der skal styrke udviklingen i landdistrikterne og skærpe kravene til klimatilpasning for at forebygge oversvømmelse og erosion.
Nu går arbejdet i gang i de 23 lokale treparter, som bliver Danmarks største samarbejdsøvelse. Vi har lagt en plan, vi tror på det og forudsætningen for succes er det tætte lokale samarbejde.
Kommunen lagde vægt på den dokumenterede støjmæssige begrundelse og vurderede, at projektet ikke stred mod kommuneplanens retningslinjer, herunder for landskabskarakterområdet A2. Kommunen bemærkede, at området allerede er præget af råstofindvinding, og at jordvolden ikke ville påvirke kulturhistoriske bevaringsværdier eller værdifuldt landbrugsareal. Kommunen vurderede desuden, at anlægsarbejdet ikke ville medføre urimelige gener for naboer, og at den færdige vold ikke ville øge støjgenerne for dem.
En beboer, der bor ca. 55 meter fra den planlagte jordvold, klagede til Planklagenævnet. Klageren anførte, at kommunen ikke havde inddraget alternative forslag til jordvoldens udformning, herunder en kortere vold drejet ind mellem den eksisterende sø og ansøgerens bygninger. Klageren frygtede desuden forringelse af udsigten over søen og øgede støjgener fra A1 som følge af støjreflektion fra volden, samt gener under anlægsarbejdet.
Ansøgeren bestred klagerens klageberettigelse med henvisning til, at klageren ikke var umiddelbar nabo, og at klagerens grund lå lavere end A1, hvilket allerede spærrede for udsigten til anlægsområdet. Ansøgeren mente ikke, at projektet ville ændre udsigt, støjforhold eller ejendomsværdi for klageren.
Natur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Faaborg-Midtfyn Kommunes afgørelse om en lovliggørende landzonetilla...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet behandlede en klage over Hedensted Kommunes afgørelse om lovliggørende landzonetilladelse og ...
Læs mere