Sag om ejerskab af forsyningsvirksomhed og anvendelse af salgsprovenu

Denne sag omhandler Esbjerg Kommunes salg af sin tv- og bredbåndsforsyningsvirksomhed, kaldet bynettet, til TDC i 2006. Kernen i sagen var spørgsmålet om ejerskabet af bynettet forud for salget – om det tilhørte de tilsluttede borgere eller kommunen – samt om den kommunalretlige grundsætning om "hvile i sig selv-princippet" medførte forpligtelser og begrænsninger for kommunens anvendelse af salgsprovenuet.

Sagens Baggrund

Esbjerg Kommune etablerede i 1970'erne bynettet, der leverede tv- og senere bredbånd (Esenet). Gennem årene opkøbte kommunen flere private antenneforeninger, herunder Kvaglund Antenneforening, som sagsøgeren var medlem af. Ved overtagelsen af Sædding Antenneforening i 1991 blev det anført, at købesummen skulle deponeres som a'conto tilslutningsbidrag og ikke kunne kræves tilbagebetalt. I forbindelse med Kvaglund Antenneforenings optagelse i 1997 blev det besluttet, at medlemmer, der tilmeldte sig bynettet, fik reduceret tilslutningsafgiften, mens ikke-tilmeldte fik udbetalt deres andel af foreningens likvide formue.

Kommunen udsendte i 2000 en folder om Esenet, hvori det blev angivet, at "nettet er ejet af forbrugerne selv", og at priserne var omkostningsbaserede uden overskud. En Rambøll Management-rapport fra 2005 konkluderede, at levering af internetydelser som udgangspunkt ikke var en lovlig kommunal opgave, og at hvile-i-sig-selv-princippet gjorde det vanskeligt for forsyningen at konkurrere.

I 2006 besluttede Esbjerg Byråd at sælge bynettet til TDC for 265 mio. kr. Kommunen oplyste i en pressemeddelelse, at en undersøgelse havde vist, at kommunen ejede værdierne og dermed havde krav på hele provenuet. Provenuet blev besluttet anvendt til forskellige kommunale projekter. Statsamtet Sønderjylland udtalte i 2006, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at kommunen handlede i strid med lovgivningen ved at disponere over provenuet.

Sagsøgerens Påstande

Sagsøgeren nedlagde tre påstande:

• Påstand 1: Esbjerg Kommune skulle anerkende, at tv-forsyningen og Esenet forinden overdragelsen til TDC var ejet af de tilsluttede brugere.
• Påstand 2: Esbjerg Kommune skulle anerkende, at provenuet ved salget skulle bogføres på forsyningsområdets konti og ikke overføres til den skattefinansierede del af kommunens økonomi.
• Påstand 3: Esbjerg Kommune skulle betale sagsøgeren 8.874 kr. med procesrente, som hans andel af salgsprovenuet, subsidiært som erstatning for ansvarspådragende handling.

Sagsøgeren argumenterede for, at "hvile i sig selv-princippet" medførte, at brugerne var medejere af forsyningen, og at provenuet derfor skulle komme dem til gode. Han henviste til kommunens egen kommunikation, der skabte en berettiget forventning om ejerskab.

Esbjerg Kommunes Påstande

Esbjerg Kommune påstod principalt afvisning af påstand 1 og 2 og subsidiært frifindelse. Over for påstand 3 påstod kommunen frifindelse. Kommunen anførte, at den ejede ledninger og kabelskabe, dækkede eventuelle underskud, og at brugerne frit kunne opsige abonnementer. Kommunen bestred, at brugerne kunne anses for ejere, og at "hvile i sig selv-princippet" regulerede salgssituationer eller provenuanvendelse.

Afvisning af påstand 1 og 2

Landsretten afviste sagsøgerens påstande 1 og 2 om ejerskab og bogføring af salgsprovenuet. Begrundelsen var, at disse påstande alene havde betydning som anbringender til støtte for betalingspåstanden (påstand 3). Sagsøgeren havde derfor ikke en konkret og individuel retlig interesse i en særskilt prøvelse af påstand 1 og 2.

Frifindelse for påstand 3

Landsretten frifandt Esbjerg Kommune for sagsøgerens påstand 3 om betaling af 8.874 kr. Retten lagde til grund, at:

• Bynettet var ejet af kommunen og ikke af de tilsluttede brugere.
• Der var ikke givet løfter eller beskrevet forhold i de vilkår, kommunen stillede i forbindelse med antenneforeningernes optagelse i bynettet, eller i øvrige dokumenter (herunder folderen om Esenet), som kunne føre til, at antenneforeningernes medlemmer med rette kunne gå ud fra, at de efter optagelsen reelt blev medejere af bynettet. Udsagnet i folderen om Esenet, at "nettet er ejet af forbrugerne selv", havde ikke retligt bindende karakter.
• Hvile-i-sig-selv-princippet drejer sig primært om levering af ydelser til kostpris under driften af en forsyningsvirksomhed og kan ikke uden videre udstrækkes til at gælde et salgsprovenu ved en overdragelse af forsyningsvirksomheden.
• Begrænsninger eller forpligtelser i relation til en kommunes anvendelse af et salgsprovenu ved overdragelse af en forsyningsvirksomhed forudsætter sikker hjemmel. Lovgivning om salg af andre forsyningsvirksomheder (elforsyning, varmeforsyning, vand- og spildevandsforsyning) med modregning i statstilskud bestyrker, at kommunerne forud for disse love havde en ubegrænset adgang til at råde over provenuer fra salg af forsyningsvirksomheder.
• Der var ikke fornødent grundlag for at pålægge kommunen at udbetale salgsprovenuet til de tilsluttede brugere eller at anvende provenuet til opgaver eller ydelser, der udelukkende kom de tilsluttede brugere til gode.
• Der var heller ikke grundlag for at anse kommunen for forpligtet til at pålægge køber særlige restriktioner i relation til den fremtidige drift af bynettet, herunder at sikre, at salget ikke ville medføre højere priser for brugerne. Det var ikke bevist, at kommunen ved salget af bynettet havde handlet erstatningspådragende.

Sagsomkostninger

Statskassen blev pålagt at betale sagsomkostninger til Esbjerg Kommune med i alt 625.000 kr., der dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms. Beløbet skal forrentes efter Renteloven § 8 a.