Forrentning af indskudskapital i et naturgasselskab for perioden 1982-2000

Konklusion om berettiget forventning

På baggrund af udvalgets viden, anerkendelsen af prisanmeldelsen som "behørig" og den efterfølgende mangeårige passivitet, fandt Energiklagenævnet, at Naturgas Fyn I/S med føje havde kunnet få den opfattelse, at forrentningen var godkendt. Selskabet havde dermed opnået en berettiget forventning. At der senere blev udstedt vejledninger med skærpede procedurekrav, kunne ikke med tilbagevirkende kraft ændre på dette forhold. Den foretagne forrentning blev derfor anset som godkendt.

Naturgas Fyns hovedanbringender

NGF påklagede Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet med flere hovedanbringender:

• Godkendelse via fællesanmeldelse: NGF gjorde gældende, at den fælles prisanmeldelse fra 4. august 1982, som blev godkendt af Gas- og Varmeprisudvalget den 6. oktober 1982, indebar en stiltiende godkendelse af forrentningen af indskudskapitalen. Anmeldelsen var en integreret del af det ajourføringsarbejde, der lå til grund for ændringen af varmeforsyningsloven i 1982, og forrentning var en forudsætning heri.
• Myndighedens passivitet: NGF fremhævede, at Gas- og Varmeprisudvalget og senere Energitilsynet havde udvist 21 års passivitet. Selskabet havde årligt indsendt årsregnskaber og vedtægter, hvoraf forrentningen tydeligt fremgik, uden at myndighederne reagerede. Denne passivitet skabte en berettiget forventning hos NGF om, at forrentningen var godkendt.
• Tilbagekaldelse af forvaltningsakt: Energitilsynets afgørelse blev anset for en ugyldig delvis tilbagekaldelse af en gyldig, begunstigende forvaltningsakt. Indgrebet var økonomisk indgribende (ca. 41 mio. kr.), NGF havde handlet i god tro, og afgørelsen byggede på en revurdering af gamle oplysninger efter lang tids passivitet.
• Vejledningspligt: Subsidiært anførte NGF, at hvis en særskilt ansøgning var nødvendig, havde Gas- og Varmeprisudvalget tilsidesat sin vejledningspligt i henhold til Forvaltningsloven § 7 (eller principperne herfor, da loven trådte i kraft senere). Myndigheden burde have vejledt NGF for at undgå retstab, da det måtte stå klart, at NGF anså forrentningen for godkendt.
• Materielle betingelser opfyldt: NGF argumenterede for, at de materielle betingelser for forrentning af indskudskapitalen altid havde været opfyldt, herunder at forrentningen skete af indskudskapital og med en markedsbestemt rentesats, som fastlagt i HNG-sagen (en principafgørelse fra Gas- og Varmeprisudvalget).

Energitilsynet fastholdt, at der ikke var sket en eksplicit godkendelse, og at stiltiende godkendelse ikke var mulig i henhold til Varmeforsyningsloven § 30, stk. 1, som krævede skriftlige og begrundede afgørelser. Tilsynet afviste også, at det havde tilsidesat sin vejledningspligt, og henviste til egen praksis på el-området.