Ændring af bekendtgørelse om energivirksomheders oplysningspligt vedrørende energiforbrug og andel af vedvarende energi

• Ændring af bekendtgørelsen om energivirksomheders og bygningsejeres oplysningsforpligtelser implementerer skærpede EU-krav om forbrugeroplysning.
• Leverandører af fjernvarme og fjernkøling skal fremover oplyse om energiforbrug og andelen af vedvarende energi i fakturaer eller på websteder.
• Bygningsejere er ansvarlige for at sikre, at slutbrugere får adgang til oplysninger om energiforbrug og VE-andel.
• Ændringerne træder i kraft den 21. maj 2025 og forventes at medføre mindre administrative omkostninger for erhvervslivet.
• Energistyrelsen præciserer, at oplysninger om VE-andel skal ajourføres mindst én gang årligt.
• Bekendtgørelsen implementerer artikel 24, stk. 1, i EU's direktiv om fremme af energi fra vedvarende energikilder (VE III-direktivet).
• Høringssvar fra Dansk Fjernvarme, Klimabevægelsen og Aalborg Portland er blevet behandlet og kommenteret af Energistyrelsen.

Ny bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder på varme- og køleområdet

Denne nye bekendtgørelse pålægger leverandører af opvarmet vand og fjernkøling en række kontraktmæssige forpligtelser over for slutkunder og slutbrugere. Den supplerer den generelle forbrugerlovgivning i Danmark, men finder ikke anvendelse, hvis anden lovgivning giver en bedre retsstilling. Bekendtgørelsen viderefører Forsyningstilsynets administrative praksis for varsling af prisændringer. Varmedistributionsvirksomheder skal fremover meddele husholdningskunder om væsentlige prisstigninger (10% eller mere, og mindst 100 kr. pr. måned) senest 3 måneder før prisstigningens ikrafttræden, jf. varmeforsyningslovens § 21, stk. 4. Dette er et strengere krav end direktivets minimum på 1 måned, for at opretholde forbrugernes nuværende beskyttelsesniveau. Øvrige prisjusteringer skal varsles senest 1 måned før ikrafttræden.

Ny bekendtgørelse om cost-benefit-analyser

Bekendtgørelsen indfører krav om, at industrianlæg (over 8 MW), servicefaciliteter (over 7 MW) og datacentre (over 1 MW) skal udarbejde en cost-benefit-analyse, når de planlægges opført eller skal gennemgå en omfattende renovering. Analysen skal vurdere udnyttelsen af overskudsvarme på og uden for lokaliteten og skal udarbejdes efter en specifik metode beskrevet i bekendtgørelsens bilag 1. For datacentre gælder det specifikt, at hvis analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, skal dette ske, med forbehold for godkendelse efter projektbekendtgørelsen og kølebekendtgørelsen. Visse anlæg kan undtages fra kravet, f.eks. anlæg tæt på geologiske lagringslokaliteter (CCUS) eller datacentre, hvor overskudsvarmen allerede udnyttes. Cost-benefit-analysen skal forelægges Energistyrelsen til godkendelse, før der kan indgives ansøgning om projektgodkendelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

De erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes generelt som begrænsede. Varmeforsyningsvirksomheder reguleres efter princippet om nødvendige omkostninger og anses ikke for at være en del af det konkurrenceudsatte erhvervsliv. Ændringen af energioplysningsbekendtgørelsen forventes ikke at medføre byrder for erhvervslivet. Den nye bekendtgørelse om kontraktmæssige rettigheder medfører primært administrative konsekvenser for energileverandørerne, som vurderes at være begrænsede. Den nye cost-benefit-analysebekendtgørelse vil medføre begrænsede negative konsekvenser i form af engangsomkostninger til udarbejdelse af analyser, men en stor del af de berørte anlæg udfører allerede lignende analyser.