Energiklagenævnets afgørelse om pålæg om berigtigelse af energimærke grundet væsentlige fejl og forsømmelighed

Registreringsudvalget vurderede, at disse fejl skyldtes energikonsulentens forsømmelighed. Det blev fremhævet, at energikonsulenten burde have indhentet tilladelse til boreprøver eller foretaget et konservativt skøn, hvis tilladelse ikke kunne opnås. Desuden burde energikonsulenten ikke ukritisk have lagt ejeroplysninger til grund, især for en ejendom fra 1868, som typisk ville være ringe isoleret.

Energistyrelsens bemærkninger

Energistyrelsen støttede Registreringsudvalgets afgørelse og fastholdt, at energikonsulenten havde begået en væsentlig fejl ved at udarbejde rapporten ud fra en potentiel fremtidig tilstand i stedet for den faktiske tilstand på besigtigelsestidspunktet. Energistyrelsen understregede, at energimærkningen skal være en objektiv information og vejledning til borgerne. Det blev også bemærket, at energikonsulenten ikke kunne dokumentere at have overholdt Håndbogens krav om aftaleseddel vedrørende boreprøver og konsekvenserne af manglende undersøgelser. Ifølge Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 26, stk. 1, nr. 1 og Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 26, stk. 3 skal energikonsulenten sikre korrekt dokumentation og informere rekvirenten om konsekvenserne af manglende undersøgelser. Klageren havde ikke overholdt disse krav.

Energiklagenævnet stadfæstede Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes afgørelse af 8. juli 2005.

Nævnets vurdering og afgørelse

Nævnet bemærkede, at Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger § 3 sammenholdt med forarbejderne klart fastslår, at energimærkning skal udarbejdes på grundlag af ejendommens tilstand på registreringstidspunktet.

Nævnet fandt, at den konstaterede afvigelse i beregningen af ejendommens olieforbrug (fra klagerens A3/2.474 l til Registreringsudvalgets C1/5.600 l) samt de øvrige fejl, primært forkerte registreringer og basering på ejendommens fremtidige tilstand, samlet set udgjorde en væsentlig fejl. Denne fejl måtte tilskrives klagerens manglende omhu som særlig sagkyndig. Registreringsudvalget havde hjemmel til at pålægge berigtigelse og registrere fejl i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 1, Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 2 og Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 3.

Nævnet vurderede, at sanktionen i form af pålæg om udarbejdelse af en ny energimærkerapport var passende, da formålet med tilsynsordningen er at sikre dens velfungerende karakter og tillid hos modtagerne af energimærkerne. Klagerens anbringender kunne ikke føre til et andet resultat.

Afgørelsen blev truffet i henhold til Lov om fremme af energibesparelser i bygninger § 29, stk. 1.

Registreringsudvalget fastholdt, at energimærket var behæftet med fejl på fire punkter, hvoraf tre kunne henføres til klagerens forsømmelighed, og at fejlene samlet set udgjorde en væsentlig fejl. Udvalget vurderede sagen i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 1, som giver købere eller andre mulighed for at klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold ved energikonsulenters ydelser. Udvalget kan i den forbindelse pålægge konsulenten at berigtige fejl og mangler i energimærkningen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 2, og i særlige tilfælde inddrage godkendelsen, jf. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 30, stk. 3. Spørgsmål om erstatning behandles ikke af udvalget, men skal afgøres efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler, jf. Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 26, stk. 3.

Energimærkningen skulle udføres efter retningslinjerne i "Håndbog for Energikonsulenter", som er udstedt af Energistyrelsen i henhold til Bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger § 26, stk. 1, nr. 1.

Konstaterede fejl i energimærkerapporten

Registreringsudvalget konstaterede følgende faktuelle fejl i energimærkerapporten:

• Ydermur: Registreret som uisoleret hulmur, men besigtigelse viste, at den var isoleret. Dette blev anset for en væsentlig fejl, da det påvirkede varmeberegningen med 24%.
• Gulvkonstruktion: Registreret som direkte mod jord, men besigtigelse viste træbjælkelag med 100 mm isolering. Selvom dette var en faktuel fejl, blev det ikke tilskrevet energikonsulentens forsømmelighed, da skønnet var i overensstemmelse med praksis for huse fra 1977.
• Loftisolering: Registreret som 250 mm, men besigtigelse viste 275 mm. Dette blev anset for en mindre væsentlig forsømmelighed.
• Røgtab: Energikonsulenten havde arbejdet med et røgtab på 10%, hvor tallet på oliekedlen viste 8,4%. Dette blev anset for en mindre væsentlig forsømmelighed.

Registreringsudvalget vurderede, at energikonsulenten burde have indhentet tilladelse til boreprøver for at sikre korrekt registrering af ydermuren, især da ejendommen var fra 1977, hvor boreprøver anbefales. Manglende indhentning af tegninger og forbrugsoplysninger blev også bemærket. Udvalget fandt, at energikonsulenten burde have anført forbehold for energimærkningen på forsiden af rapporten, når der manglede ejeroplysninger og tilladelse til destruktive undersøgelser.