Search for a command to run...
Myndighed
Transportministeriet
Dato
12. december 2024
Område
Trafikinfrastruktur
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
1. juli 2025
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
| DOCX | |
| DOCX |
Lovforslaget omhandler udbygning af rute 9 ved Nørreballe på Lolland, som led i den politiske infrastrukturaftale fra 2021. Projektet har til formål at forbedre trafikafviklingen, øge trafiksikkerheden og reducere støjbelastningen i lokalområdet.
Lovforslaget indeholder særlige bestemmelser om:
Projektet understøtter FN's verdensmål om bæredygtig infrastruktur og vil bidrage til at forbedre mobilitet og trafikafvikling på Lolland.
Lovforslaget for anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus sendes nu i offentlig høring som led i Infrastrukturplan 2035.
Dette lovforslag bemyndiger transportministeren til at gennemføre to store infrastrukturprojekter: udbygning af rute 9 ved Nørreballe og etablering af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus. Formålet er at udmønte dele af Infrastrukturplan 2035 og forbedre trafikafviklingen. Loven fastlægger de juridiske rammer for projekterne, herunder miljømæssige forhold, klageadgange og finansiering.
Lovforslaget giver transportministeren bemyndigelse til at:
Med Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet at anlægge en ny motorvej mellem Klode Mølle og Løvel i Midtjylland. På baggrund af miljøkonsekvensvurderingen af projektet er forligskredsen nu enige om, at der skal arbejdes videre med den vestlige linjeføring af denne strækning af midtjyske motorvej.
Lovforslaget, der sætter gang i byggeriet af en vejtunnel under Marselis Boulevard i Aarhus, er vedtaget af Folketinget. Tunnelen ventes at åbne for trafik i 2035.
Loven fungerer som miljøgodkendelse for anlægsprojekterne. Dette betyder, at projekterne skal gennemføres inden for rammerne af de udførte miljøkonsekvensvurderinger, og at der ikke kræves yderligere administrative miljøtilladelser. Anlægsmyndigheden (Vejdirektoratet) er forpligtet til at udføre afværgeforanstaltninger for at modvirke skadelige virkninger på miljøet, herunder i forhold til EU's fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektivet.
For at sikre en effektiv gennemførelse af projekterne fraviger lovforslaget visse bestemmelser i anden lovgivning:
Klageadgange for kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende projekterne efter miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven, byggeloven, vandforsyningsloven og vandløbsloven afskæres til anden administrativ myndighed (f.eks. Miljø- og Fødevareklagenævnet). Disse afgørelser kan dog påklages til transportministeren. Transportministeren kan desuden overtage kommunalbestyrelsens beføjelser i specifikke sager, der er afgørende for projektets fremdrift. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens dispositioner i disse sager.
Særlige regler om forurening og gener fra anlægget af Marselis Boulevard-tunnelen kan fastsættes af transportministeren, herunder om egenkontrol, tilsyn og håndhævelse. Hvis sådanne regler fastsættes, skal der samtidig tilbydes kompensation til beboere, der udsættes for gener. Transportministeren kan også fastsætte regler om genhusning eller overtagelse af bolig for særligt udsatte beboere. Tvister om kompensation, genhusning og overtagelse afgøres af Ekspropriationskommissionen for Statens Ekspropriationer i Jylland. Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning påvirker ikke retten til offentlige ydelser.
Arbejder på ledninger i eller over projektområderne, herunder flytning af ledninger, betales som udgangspunkt af ledningsejeren (gæsteprincippet), medmindre andet er aftalt eller afgjort af en ekspropriationskommission eller kommunalbestyrelse. Anlægsmyndigheden skal drøfte planlagte arbejder med ledningsejeren for at finde den mest hensigtsmæssige løsning. Hvis der ikke opnås enighed, kan transportministeren påbyde ledningsarbejder udført, og i særlige tilfælde lade dem udføre for ledningsejerens regning. Tvister om erstatning afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne.
Aarhus Kommune og Aarhus Havn yder hver 300 millioner kroner i medfinansiering til anlægsprojektet ved Marselis Boulevard. Beløbene er faste og afdrages over 5 år med start i 2027.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, der yder tilskud til facadeisolering af helårsboliger, som er særligt støjramte efter udbygningen af rute 9 ved Nørreballe. Ansøgning om tilskud skal modtages senest 36 måneder efter vejanlæggets ibrugtagning, og ordningen ophører 60 måneder efter ibrugtagning. Vejdirektoratets afgørelser kan påklages til transportministeren.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt eller offentliggjort. Ved søgsmål om miljøforhold skal retten påse, at omkostningerne ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse. Desuden ændres lov om udbygning af motorvej E20/E45 ved Kolding m.v., så tilladelseskravet i råstoflovens § 7 fraviges for anlægget af Kalundborgmotorvejens tredje etape og udbygningen af rute 15, Ringkøbing-Herning, i forbindelse med projektspecifik råstofindvinding (sidetag).
### Baggrund og Formål Lovforslaget udmønter en del af den politiske aftale **Infrastrukturplan 2035** og har til formål...
Læs mereDette lovforslag har til formål at give transportministeren bemyndigelse til at anlægge en ca. 18 km lang, 4-sporet moto...
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnets afgørelse om vindmøller ved Knuthenborg