Sag om erstatningsansvar for investeringsrådgivning vedrørende CFD'er

Saxo Bank A/S blev frifundet for hovedkravet om erstatning, men blev dømt til at betale en delvis sagsomkostning. Retten fandt, at Martindale ikke havde godtgjort, at Saxo Bank havde tilsidesat sin almindelige erstatningspligt i henhold til Erstatningsansvarsloven § 1, da Martindale var registreret som en erfaren investor, og bankens risikooplysninger var tilstrækkelige.

Rettens Begrundelse

Retten lagde vægt på kundeaftalens natur og sagsøgerens egen erklærede erfaring:

1. Aftalegrundlaget: Retten fastslog, at selvom bankens kommunikation til tider kunne grænse til anbefaling, var der ikke grundlag for at tilsidesætte kundeaftalens klare execution-only princip. Bankens standardbetingelser var tydelige i denne henseende.
2. Urimelighed: Med henvisning til Aftaleloven § 36, stk. 1 fandt Retten ikke grundlag for at erklære aftalens ansvarsfraskrivelse som urimelig, givet sagsøgers erfaring og den høje risiko, der er iboende i gearede produkter.

   Retten udtalte, at "det påhviler en erfaren investor som Martindale selv at vurdere risikoen forbundet med handel, når aftalen klart definerer bankens rolle som udelukkende eksekverende part."

3. Rentekrav (Delvis Medhold): Retten fandt dog, at Saxo Bank havde opkrævet et for højt rentetillæg på en periodevis overtræksfacilitet. Banken blev derfor dømt til at tilbagebetale den uberettigede rente fra stævningens dato, jf. Renteloven § 3, stk. 1.

Retten fastsatte, at sagsøgte skulle betale sagsomkostninger til sagsøgeren for den del af sagen, der vedrørte rentekravet, men forbeholdt sagsøgte en større andel af de samlede omkostninger.

Finanstilsynet politianmeldte den 28. marts 2022 Saxo Bank for bl.a. mangelfulde transaktionsindberetninger af handel med finansielle instrumenter. Byretten idømte Saxo Bank en bøde på 2 mio. kr. den 29. oktober 2025.

Sekkingstads Argumenter mod Invento

Sekkingstad AS gjorde gældende, at Invento havde tilsidesat sine rådgivningsforpligtelser og handlet i strid med god skik ved at anbefale ekstremt risikable produkter, uden tilstrækkeligt at have sikret sig, at Sekkingstad forstod de potentielle konsekvenser. Sekkingstad mente, at rådgivningen var i strid med Markedsføringsloven § 3, stk. 1 om god erhvervsskik. Invento hævdede derimod, at Sekkingstad var blevet grundigt informeret, og at de havde accepteret risikoen i jagten på et højt afkast.

Sekkingstad AS anførte, at Invento Kapitalforvaltning AS ikke havde levet op til sin pligt til at handle i kundens bedste interesse og sikre, at investeringsstrategien var passende for en erhvervsdrivende af Sekkingstads karakter og risikotolerance.

Saxo Banks Position

Saxo Bank A/S fastholdt, at de udelukkende havde ageret som mellemmand, der eksekverede handler baseret på instruktioner fra Invento og Sekkingstad. Banken afviste ethvert ansvar for rådgivningen og krævede restgælden indfriet, da Sekkingstad havde overskredet margin-kravene. Saxo Bank anførte, at aftalerne var klare og indgået på standardvilkår, som ikke kunne tilsidesættes i medfør af Aftaleloven § 36.

Rettens Bevisvurdering

Retten fandt det godtgjort, at Invento havde haft en kvalificeret rådgivningspligt over for Sekkingstad. Det blev lagt til grund, at de finansielle produkter var uegnede for Sekkingstad, og at Invento havde undladt at give tilstrækkelig og retvisende information om de risici, som de høje gearingseffekter medførte. Retten fandt, at Inventos rådgivning udgjorde et ansvarspådragende forhold.