Sag om præklusion af krav mod aktionærer, bestyrelse, likvidator og revisor efter likvidation af selskab

KRP fremhævede, at likvidationen reelt kun ramte ham, mens ansatte med warrants fik et nyt tegningsprogram i køberselskabet Esplanaden Holding. Han påpegede også, at CCH to år senere, i 2005, blev solgt til Sonofon for 1,385 mia. kr., hvilket indikerede en langt højere reel værdi end de 0 kr. i 2003.

Sagsøgtes advokat for sagsøgte 1-9 anførte, at KRP havde accepteret vilkårene i vedtægterne, og at der dermed ikke var sket nogen økonomisk skadesvirkning, da han fik markedskursen (0 kr.). De anførte desuden, at likvidationen var nødvendig for at muliggøre en rekonstruktion i CyberCity A/S.

Retten frifandt samtlige sagsøgte.

Rettens Begrundelse

Retten fastslog, at beslutningen om likvidation var lovlig i henhold til Aktieselskabsloven § 116 og kunne træffes på ethvert tidspunkt. KRP havde endvidere kontraktuelt accepteret vilkårene for bortfald af tegningsretterne ved likvidation, herunder at markedskursen skulle fastsættes af revisor.

Retten konkluderede, at KRP's erstatningskrav udsprang af hans kontraktretlige krav på tegningsretterne, hvilket var et krav, der påhvilede selskabet (CCH) og ikke dets aktionærer, bestyrelse, likvidator eller revisor. En tvist om størrelsen af dette krav mod likvidationsboet skulle have været rejst ved skifteretten.

Idet kravet er prækluderet i medfør af Aktieselskabsloven § 123, stk. 2, i forhold til boet, og idet der ikke er godtgjort andet selvstændigt grundlag end beslutningen om likvidation for at rejse krav over for aktionærer og bestyrelse, frifindes sagsøgte 1 – 9.

Endvidere fandt retten, at KRP ikke havde godtgjort, at likvidator (sagsøgte 10) og revisor (sagsøgte 11) havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med deres hverv under likvidationen. De blev derfor også frifundet.

Sagsomkostninger: KRP blev pålagt at betale i alt 600.000 kr. i sagsomkostninger til de sagsøgte:

• 300.000 kr. til sagsøgte 1-9 (repræsenteret af advokat Morten Ulrich)
• 150.000 kr. til advokat Kurt Skovlund (Likvidator)
• 150.000 kr. til Klaus Honoré (Revisor)

Sagsøgernes anbringenderSagsøgerne gjorde gældende, at selskabet havde handlet culpøst og groft misligholdt sin loyale oplysningspligt ved at sælge aktier baseret på vildledende præsentationer. De centrale påstande var:- Finansielle fejl: Årsrapporterne for 2015/16–2018/19 var groft fejlagtige, idet indtægter fra salg af licensrettigheder (154 mio. kr.) var indregnet i strid med Årsregnskabsloven § 49, stk. 1. Kun ca. 6 mio. kr. var reelt indbetalt.- Produktet: Selskabet (via direktør Carsten Jensen) præsenterede produktet CleanCoat som unikt og revolutionerende, men det var reelt et “luftkastel” uden de lovede egenskaber eller reel industriel produktion i Malaysia, hvilket bekræftedes af vidneforklaringer fra tidligere ansatte (Claus Elgaard og Asger Juul-Lassen).- Retsgrundlag: Kravet støttedes på den almindelige culparegel samt køberetlige regler, særligt Købeloven § 76 om mangler ved salg af aktier, og at sagsøgerne ikke havde undersøgelsespligt, jf. Købeloven § 47. De hævdede, at da de købte egne aktier (køb, ikke tegning), var ansvarsbegrænsningerne for prospektansvar irrelevante.

Konkursboets anbringenderSagsøgte, ACT.Global A/S under konkurs, påstod frifindelse, idet et tab på aktier som udgangspunkt er et efterstillet krav efter Konkursloven § 97. De gjorde gældende, at:- Kapitalbeskyttelse: Uanset om der var tale om køb af egne aktier, gælder de særlige begrænsninger (prospektansvar) for selskabets ansvar, da en anerkendelse af kravet som simpelt ville stride mod principperne om kapitalbeskyttelse og ligebehandling af kreditorer.- Manglende agtpågivenhed: Sagsøgerne (kontrolleret af Peter McDonald, der anses for professionel investor) havde handlet på baggrund af “hype” og direktørens anprisninger, og havde forsømt deres undersøgelsespligt. Peter McDonald forklarede da også, at han ikke interesserede sig for de dokumenter, han blev præsenteret for inden købet.- Reklamation: Sagsøgerne havde ikke reklameret rettidigt og havde heller ikke dokumenteret, at aktierne var behæftet med mangler i køberetlig forstand, da de alene erhvervede en minoritetsaktiepost.