Search for a command to run...
Status
VedtagetKort Titel
2021/1 SF.L L 181
Dato
28. april 2022
Vedtaget
10. juni 2022
Ikraft
22. juni 2022
Lovudkast
Åbn LinkMinisterie
Justitsministeriet
Lovforslaget har til formål at implementere EU's rekonstruktions- og insolvensdirektiv (2019/1023) og modernisere centrale dele af den danske konkurslov. Hovedformålet er at styrke mulighederne for at redde levedygtige virksomheder i økonomiske vanskeligheder og give insolvente iværksættere en hurtigere ny chance. Dette opnås gennem indførelsen af en ny procedure for forebyggende rekonstruktion samt en omfattende revision af de eksisterende regler for rekonstruktion og gældssanering.
Lovforslaget introducerer en helt ny procedure kaldet forebyggende rekonstruktion. Denne ordning giver en erhvervsdrivende skyldner mulighed for at indlede en rekonstruktion på et tidligere tidspunkt, allerede når der er sandsynlighed for insolvens, og ikke først når insolvensen er en realitet.
De eksisterende regler for rekonstruktion moderniseres for at øge fleksibiliteten og effektiviteten.
| Aspekt | Hidtidig Regel | Foreslået Ændring |
|---|---|---|
| Vedtagelseskrav | Vedtaget, medmindre et flertal stemmer imod. | Vedtaget, hvis et flertal stemmer for. |
| Afstemningsgrupper | Alle stemmeberettigede stemmer i én samlet gruppe. | Store virksomheder (ikke-SMV'er): Obligatorisk inddeling af kreditorer i afstemningsklasser baseret på interessesammenfald. Forslaget skal vedtages af et flertal af klasserne. <br> SMV'er: Kan anmode om klasseinddeling, ellers gælder afstemning i én gruppe. |
Reglerne om gældssanering gennemgår en betydelig modernisering med det formål at gøre dem mere tidssvarende og give især tidligere erhvervsdrivende en hurtigere vej tilbage.
| Skyldnertype | Hidtidig Afdragsperiode | Ny Foreslået Afdragsperiode |
|---|---|---|
| Ikke-erhvervsdrivende | 5 år | 3 år |
| Erhvervsdrivende (efter konkurs) | 3 år | 3 år |
| Særlige tilfælde (fx studiegæld) | Ofte forlænget (op til 10 år) | Kan forlænges op til 6 år |
| Særlige tilfælde (bevare bolig/erhvervsaktiver) | Ikke specifikt reguleret | Kan forlænges for at undgå salg |
Loven træder i kraft den 17. juli 2022. De nye regler finder anvendelse på rekonstruktions- og konkursbehandlinger indledt efter denne dato. For gældssaneringssager, der er startet før ikrafttrædelsen, kan skyldneren anmode om at overgå til de nye, typisk mere fordelagtige, regler.

Folketinget har vedtaget nye regler for at bekæmpe konkurssvindel, hvilket blandt andet betyder, at skyldnere ikke længere selv kan udpege deres egen advokat som kurator.
På baggrund af afsløringer i dokumentarserien "Den sorte svane" har Konkursrådet udarbejdet en udtalelse med en række forslag til lovændringer, der skal forebygge misbrug af insolvenssystemet til økonomisk kriminalitet. Udtalelsen, som er sendt i høring af Justitsministeriet, indeholder et konkret lovudkast, der sigter mod at styrke indsatsen mod bl.a. stråmandskonstruktioner og proformakonkurser.
Konkursrådets forslag fokuserer på flere centrale områder inden for insolvensretten:
1. Udpegning og valg af kurator:
En ny enhed under Finansiel Stabilitet skal fremover håndtere gældsrådgivning til tidligere minkavlere og administrere listen over godkendte rådgivere.
Hvad kan forbrugeren gøre, hvis elselskabet er gået konkurs?
2. Skærpede habilitetskrav for kuratorer:
3. Overgang fra tvangsopløsning til konkurs:
4. Misbrug af gældssaneringsreglerne:
Domstolsstyrelsen skønner, at forslaget om altid at udnævne en likvidator ved tvangsopløsning (Model A) vil medføre en årlig merudgift for statskassen på 42,0 mio. kr. Heraf vedrører ca. 22 mio. kr. udgifter til likvidations- og konkursbehandlinger, mens ca. 20 mio. kr. vedrører en forventet stigning i antallet af sager om konkurskarantæne.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har to primære formål: at forhøje antallet af dommere ved Danmarks Domstole for ...
Læs mereBetænkningen fremlægger et forslag til en gennemgribende revision og modernisering af den gældende fondslov fra 1985. Fo...
Læs mere