Konkurskarantæne pålagt direktør for uforsvarlig forretningsførelse og manglende kapitalberedskab

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne mod sagsøgte, der var direktør for Virksomhed ApS. Selskabet blev stiftet i 2002, og sagsøgte var direktør fra 2003 til 2016. Selskabet blev tvangsopløst i november 2016 på grund af manglende ledelse og taget under konkursbehandling i januar 2017.

Kurators påstande

Kurator påstod, at sagsøgte skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Kurators anbringender inkluderede:

• Manglende bogføring: Der var ikke konstateret bogføring i selskabet for 2016, og der var ikke fundet bogføringsmateriale. Dette blev anset for at være i strid med Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9, § 10, § 12 og § 13.
• Skatteforhold: Manglende indberetning og betaling af moms, A-skat og AM-bidrag, hvilket medførte et betydeligt tab for SKAT på ca. 1.261.611 kr. Gælden til SKAT var vokset markant i perioden 2014-2017.
• Fortsat drift udover håbløshedstidspunktet: Sagsøgte fortsatte driften, selvom selskabet havde negativt årsresultat og betydelig gæld, hvilket påførte kreditorerne yderligere tab.
• Manglende opfyldelse af selskabslovens forpligtelser: Sagsøgte havde ikke sikret en forsvarlig organisation af selskabets virksomhed eller en betryggende formueforvaltning, jf. Selskabsloven § 117, stk. 2 og § 118.
• Manglende medvirken: Sagsøgte havde ikke medvirket til sagens oplysning, herunder besvaret opfordringer fra kurator.

Kurator frafaldt under hovedforhandlingen synspunktet om ulovlige anpartshaverlån.

Sagsøgtes påstande og forklaringer

Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at kurator ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne for konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, var opfyldt. Sagsøgtes hovedargumenter var:

• Bevisbyrde: Kurator har en tung bevisbyrde for groft uforsvarlig forretningsførelse og uegnethed.
• Lang driftstid: Selskabet havde været i drift i næsten 15 år, hvilket talte imod misbrug af den begrænsede selskabshæftelse.
• Manglende kontakt: Sagsøgte havde ikke modtaget kurators forespørgsler og var ikke umulig at kontakte, da han havde nyt CVR-nummer og bopæl.
• Stjålne midler: Størstedelen af gælden til SKAT skyldtes, at en tidligere bogholder havde stjålet ca. 1 mio. kr. fra selskabet i 2009. Politiet oprettede ikke sag pga. bogholderens selvmord.
• Bogføring: Revisor stod for bogføringen, og sagsøgte havde overgivet bilag til revisor. Sagsøgte havde haft professionel bistand til bogføringen.
• Driftsophør: Driften af selskabet stoppede medio maj 2016, og indbetalinger herefter relaterede sig til fakturaer fra foråret 2016.
• Håbløshedstidspunktet: Sagsøgte bestred, at driften fortsatte udover håbløshedstidspunktet. Ledelsen har ret til at forsøge at overvinde en finansiel krise, så længe der ikke påføres selskabet yderligere forpligtelser, som det realistisk set ikke kan dække.

Retten fandt, at konkursen havde medført betydelige tab for kreditorerne, herunder SKATs krav på ca. 1.261.000 kr.

Rettens begrundelse

Retten lagde til grund, at:

• Manglende bogføring: Selskabet havde undladt at bogføre i 2016, hvilket var i strid med Bogføringsloven. Driften ophørte tidligst i juli 2016.
• Skattegæld: Selskabet havde undladt at indberette og afregne moms i 2016 og i en længere periode, hvilket havde opbygget en betydelig gæld til SKAT. Gælden var vokset fra ca. 229.000 kr. i januar 2014 til ca. 1.039.000 kr. i januar 2017.
• Likviditetsproblemer: Selskabet havde i en meget lang periode haft betydelige likviditetsproblemer, med negativt driftsresultat i både 2013/2014 og 2014/2015.
• Manglende kapitalberedskab: Sagsøgte havde ikke sikret, at selskabets kapitalberedskab var forsvarligt, og at der var tilstrækkelig likviditet til at opfylde forpligtelser, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2.
• Groft uforsvarlig forretningsførelse: Den fortsatte drift, hvor det offentlige i realiteten blev anvendt som kreditfacilitet, udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse. Sagsøgtes forklaring om stjålne midler fra en tidligere bogholder ændrede ikke denne vurdering.

Retten fandt, at sagsøgte på grund af den udviste handlemåde og omstændighederne i øvrigt var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Afgørelse

Sagsøgte blev pålagt konkurskarantæne i to år fra kendelsens dato, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2 samt Konkursloven § 158, stk. 1, 2. pkt. Karantæneperioden blev fastsat til to år på grund af sagsbehandlingstiden, som strakte sig over mere end 1 år og 10 måneder fra konkursdekretets afsigelse.

Sagsøgte blev desuden pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt 75.000 kr. inkl. moms, jf. Konkursloven § 165, stk. 1 og § 165, stk. 2. Kurator og sagsøgtes advokat blev hver især tillagt et vederlag på 30.000 kr. med tillæg af moms.