Konkurskarantæne pålagt to direktører for groft uforsvarlig forretningsførelse i ApS konkurs

Sagen omhandler kurators påstand om, at to tidligere direktører, Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2, skulle pålægges konkurskarantæne i tre år på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet Sagsøger ApS, som blev taget under konkursbehandling den 30. maj 2017 med fristdag den 24. april 2017.

Kurators påstande om groft uforsvarlig forretningsførelse

Kurator gjorde gældende, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse baseret på følgende hovedpunkter:

• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde systematisk opbygget en betydelig gæld til SKAT siden 2014, som ved konkursens indtræden udgjorde over 1,3 mio. kr. Dette omfattede A-skat, AM-bidrag og moms. Kurator fremhævede, at dette var i strid med Momsloven § 57 og Opkrævningsloven § 2.
• Manglende opbevaring af bogføringsmateriale: Kurator konstaterede, at selskabets fysiske bogføringsmateriale var ufuldstændigt, idet salgsfakturaer og salgsbilag manglede. Den elektroniske bogføring gav heller ikke adgang til underliggende bilag. Dette blev anset for at være i strid med Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10.
• Manglende kapitalberedskab og drift efter håbløshedstidspunktet: Selskabet fortsatte driften, selvom det havde et utilstrækkeligt kapitalgrundlag og løbende opbyggede gæld, især til SKAT. Kurator mente, at driften burde have været standset langt tidligere for at undgå yderligere tab for kreditorerne, hvilket var i strid med Selskabsloven § 118, stk. 2.

Sagsøgtes anbringender

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 bestred kurators påstande og anførte, at:

• Selskabets finansbogholderi var opdateret, og skatter og afgifter var indberettet rettidigt.
• Der var tilstrækkelige muligheder for indtjening til at dække restancen til SKAT, og at gæld til SKAT i sig selv ikke burde udløse konkurskarantæne.
• Ledelsen handlede ansvarligt i henhold til den i retspraksis udviklede "business judgement rule", som tillader et skønsmæssigt råderum for ledelsen i finansielle kriser.
• Sagsøgte 2 indtrådte som direktør med henblik på krisestyring og handlede forsvarligt ved at overdrage selskabets aktiviteter, da bankens kreditfacilitet blev opsagt.
• Sagsøgte 1's involvering i ledelsen var begrænset på grund af personlige forhold, og hun burde derfor ikke pålægges konkurskarantæne.

Økonomisk udvikling og gæld til SKAT

Selskabets økonomiske udvikling viste en stigende gæld til SKAT over flere regnskabsår:

Ved fristdagen den 24. april 2017 var den samlede restance til SKAT steget til ca. 1,3 mio. kr. Kurator fremhævede, at de positive resultater ville have været væsentligt mindre, potentielt negative, hvis selskabet havde afregnet sine forpligtelser til det offentlige.

Sø- og Handelsretten fandt, at både Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og derfor var uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Retten lagde til grund, at:

• Sagsøgte 1: Selvom Sagsøgte 1 forklarede, at hendes deltagelse i ledelsen var sparsom på grund af personlige forhold, kunne dette ikke friholde hende for ansvar, da hun var registreret direktør i den relevante periode.
• Sagsøgte 2: Retten fandt, at Sagsøgte 2 reelt forestod ledelsen af selskabet i hele den for konkurskarantæne relevante periode, også før hans formelle registrering som direktør.
• Manglende bogføring: Kurator havde ikke modtaget et fuldstændigt bogføringsmateriale, og selskabet havde ikke overholdt Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9 og § 10 vedrørende tilrettelæggelse og opbevaring af regnskabsmateriale.
• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde over en længere periode undladt at afregne moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvilket resulterede i et betydeligt tab for SKAT. Gælden til SKAT var løbende og betydeligt forøget i den relevante periode.
• Manglende kapitalberedskab og drift efter håbløshedstidspunktet: Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 havde ikke sikret et forsvarligt kapitalberedskab og tilstrækkelig likviditet i selskabet, som krævet af Selskabsloven § 118, stk. 2. Retten fandt, at de burde have indset, at en videreførelse af driften efter regnskabsåret 2015-2016 ville medføre betydelige tab for kreditorerne, herunder SKAT. Argumenter om nye kunder eller branchens konjunkturfølsomhed ændrede ikke denne vurdering.

Afgørelse: Retten pålagde både Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 konkurskarantæne i to år i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2, samt Konkursloven § 158, stk. 1. Karantæneperioden blev fastsat til to år, da der var forløbet mere end et år siden konkursdekretets afsigelse, og retten fandt, at dette var rimeligt under de foreliggende omstændigheder.

Begge sagsøgte blev desuden pålagt at erstatte statskassens udgifter til kurators vederlag med 25.000 kr. hver, inklusive moms.