Frifindelse for konkurskarantæne trods skattegæld - Iværksætterbeskyttelse

Sagen omhandlede en kurators påstand om, at sagsøgte, den tidligere direktør for Sagsøger virksomhed ApS under konkurs, skulle pålægges konkurskarantæne i tre år i medfør af Konkursloven § 157. Kurator gjorde gældende, at sagsøgte havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse og var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Kurators påstande

Kurator baserede sin påstand på følgende hovedforhold:

• Betydeligt tab for SKAT: Selskabet havde oparbejdet restancer til SKAT på over 1,7 mio. kr. i form af manglende betaling af A-skat, AM-bidrag, moms og lønsumsafgift over en længere periode fra 2012 til 2016.
• Drift efter håbløshedstidspunktet: Selskabet havde haft negativ egenkapital fra 2011 til 2015, og driften burde ifølge kurator være indstillet langt tidligere end virksomhedsoverdragelsen i juni 2016.
• Manglende kapitalberedskab: Sagsøgte havde ikke sikret et tilstrækkeligt kapitalberedskab i selskabet, hvilket var en overtrædelse af Selskabsloven § 118, stk. 2.

Sagsøgtes forsvar

Sagsøgte nedlagde påstand om frifindelse, subsidiært en kortere karantæneperiode end tre år. Sagsøgte anførte følgende til sit forsvar:

• Underslæb som hovedårsag: Akkumuleringen af de ældre skatterestancer skyldtes primært underslæb begået af selskabets tidligere økonomiansvarlige i august 2013. Sagsøgte reagerede straks herpå ved at afskedige og politianmelde vedkommende.
• Forsøg på afvikling af gæld: Sagsøgte havde løbende forsøgt at afregne gælden til SKAT og indgå en afdragsordning. Dette blev vanskeliggjort af, at SKATs inddrivelsessystem (EFI) var sat i bero fra september 2015, hvilket betød, at SKAT ikke kunne oplyse den samlede gæld eller et gironummer.
• Positiv driftsudvikling: Selskabet havde positivt driftsresultat i 2015 (315.747 kr.) og i 1. kvartal 2016 (41.845 kr.), hvilket gav et reelt grundlag for at forvente en fortsat drift uden yderligere tab for kreditorerne. Sagsøgte forsøgte også at tilføre kapital via investorer.
• Begrænsning af tab: Overdragelsen af selskabets aktiver og aktiviteter i juni 2016 skete med henblik på at begrænse kreditorernes tab og bevare arbejdspladser.
• Bistand til kurator: Sagsøgte havde fuldt ud bistået kurator med information og dokumentation efter konkursens indtræden.
• Iværksætterhensyn: Sagsøgte henhørte under kategorien "iværksættere", som konkurskarantænereglerne som udgangspunkt ikke skal berøre.

Sø- og Handelsretten frifandt sagsøgte for påstanden om konkurskarantæne.

Retten lagde til grund, at sagsøgte efter den tidligere regnskabsmedarbejders fratrædelse havde medvirket til at sikre, at selskabet overholdt bogføringslovens og årsregnskabslovens regler. Der var foretaget indberetning og i et vist omfang afregning af moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag. Retten fandt det også godtgjort, at sagsøgte i efteråret/vinteren 2015 forgæves havde forsøgt at få afklaret spørgsmål omkring selskabets ældre skatterestancer med henblik på lånefinansieret afvikling af gælden.

Retten kunne ikke fastslå, at selskabets drift var fortsat udover håbløshedstidspunktet, da sagsøgte og selskabets tidligere revisor med udgangspunkt i regnskabet fra 2014 mente, at der var et reelt grundlag for selskabets fremtidige drift.

Endelig lagde retten vægt på, at sagsøgte måtte antages at henhøre under kategorien "iværksættere", som reglerne om konkurskarantæne som udgangspunkt netop ikke skal berøre. Uanset at kreditorerne havde lidt tab, herunder SKAT, fandt retten ikke, at sagsøgte havde udvist så groft uforsvarlig forretningsførelse, at hun var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Omkostninger:

• Kurator, advokat Boris Frederiksen, blev tilkendt et vederlag på 25.000 kr. med tillæg af moms (i alt 31.250 kr.).
• Sagsøgtes advokatudgifter på 31.250 kr. blev dækket.
• Statskassen betaler sagens omkostninger.