Konkurskarantæne idømt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandler en kurators påstand om konkurskarantæne for sagsøgte, der var direktør i Virksomhed ApS 1, på grund af groft uforsvarlig forretningsførelse. Virksomheden blev stiftet den 1. marts 2013, og sagsøgte var direktør fra den 11. november 2014 til den 31. juli 2017. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 20. september 2017, med en fristdag den 15. august 2017. Kurator nedlagde påstand om konkurskarantæne i tre år, mens sagsøgte påstod frifindelse eller subsidiært en kortere periode.

Kurators påstande

Kurator baserede sin påstand på fire hovedforhold, der udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse:

• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet opbyggede en betydelig restance til SKAT fra 2014 og frem til konkursen, i alt DKK 408.860,37 af en samlet anmeldt gæld på DKK 626.197,17. Dette ansås for groft uforsvarligt og i strid med skatte- og afgiftslovgivningen, herunder Kildeskatteloven § 46, stk. 1, Kildeskatteloven § 49 b, stk. 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7, Momsloven § 56, stk. 1, Momsloven § 57, stk. 1 og Opkrævningsloven § 2, stk. 4 og § 5.
• Uforsvarligt kapitalberedskab og drift ud over håbløshedstidspunktet: Sagsøgte sikrede ikke et forsvarligt kapitalberedskab og fortsatte driften, selvom det burde have stået klart, at det ville medføre betydelig risiko for tab for kreditorerne, herunder SKAT. Selskabets årsresultat var negativt DKK -744.492 i 2015/2016, og egenkapitalen var negativ DKK -318.653. Dette var i strid med Selskabsloven § 117, stk. 2 og § 118, stk. 2.
• Manglende overholdelse af bogføringsloven: Kurator modtog ikke fyldestgørende bogføringsmateriale for den lovpligtige 5-årige periode. Dette ansås for groft uforsvarligt og i strid med Bogføringsloven § 3, stk. 1, nr. 4, § 5, § 6, § 10, stk. 1, § 10, stk. 2 og § 13.
• Ulovligt kapitalejerlån: Sagsøgte havde optaget og udbetalt et ulovligt kapitalejerlån på minimum DKK 60.000 til privatforbrug, hvilket var i strid med Selskabsloven § 210.

Sagsøgtes påstande

Sagsøgte påstod frifindelse og anførte, at kurator ikke havde løftet bevisbyrden for groft uforsvarlig forretningsførelse. Sagsøgte forklarede, at:

• Skattebetalinger blev håndteret af en ekstern bogholder, og problemer opstod i forbindelse med et bankskifte i efteråret 2015.
• Gælden til SKAT og de samlede tab i konkursboet ikke var af en størrelse, der kunne betegnes som groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Driften blev indstillet i foråret 2016, da en større samarbejdspartner gik konkurs (tab på DKK 250.000), og der blev ikke påført yderligere gæld efter april 2016.
• De kritiserede hævninger fra selskabets konto var erhvervsmæssigt begrundede udgifter, og han havde ikke trukket penge ud til sig selv eller modtaget ulovlige lån.
• Sagsbehandlingstiden, der oversteg et år, burde medføre en kortere karantæneperiode end de påståede tre år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.

Sagsøgte gjorde gældende, at han havde handlet forsvarligt og forsøgt at genoprette selskabet, herunder ved at undlade at udbetale løn til sig selv i en længere periode.

Sø- og Handelsretten fandt, at betingelserne for at pålægge sagsøgte konkurskarantæne var opfyldt. Retten lagde til grund, at sagsøgte som direktør havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, og at han fremover var uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, jf. Konkursloven § 157, stk. 1.

Rettens begrundelse

• Tidsmæssig betingelse: Sagsøgte var direktør i selskabet senere end et år før fristdagen (15. august 2017), hvorfor den tidsmæssige betingelse i Konkursloven § 157, stk. 1 var opfyldt.
• Manglende bogføring: Retten fandt det godtgjort, at kurator ikke havde modtaget et fuldstændigt bogføringsmateriale, og at selskabet derfor ikke havde overholdt Bogføringsloven og årsregnskabsloven. Sagsøgte bar som direktør ansvaret herfor, uanset at bogføringen blev foretaget af en ekstern bogholder.
• Manglende afregning af skatter og afgifter: Selskabet havde i perioden 2015-2017 undladt at afregne moms, skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvorved der opbyggedes en gæld til SKAT på ca. DKK 400.000. Sagsøgte bar det endelige ansvar herfor, og SKAT var i væsentligt omfang anvendt som selskabets kreditfacilitet. Dette ansås for groft uforsvarlig forretningsførelse.
• Uforsvarligt kapitalberedskab og drift ud over håbløshedstidspunktet: Sagsøgte havde ikke sikret et forsvarligt kapitalberedskab eller tilstrækkelig likviditet, jf. Selskabsloven § 118, stk. 2. Retten fandt, at driften ikke fuldstændigt ophørte i marts 2016, og at sagsøgte tilsidesatte sine ledelsespligter.
• Ulovlige kapitalejerlån: Retten fandt det ikke godtgjort, at de af kurator fremhævede hævninger på ca. DKK 60.000 var selskabsrelaterede, da der manglede dokumentation. En overførsel til sagsøgtes private adresse for fjernvarme blev specifikt anset for et ulovligt kapitalejerlån til privatforbrug, i strid med Selskabsloven § 210.

Retten lagde til grund, at sagsøgte ikke havde rettet op på de groft uforsvarlige forhold inden for 1-årsfristen. Oplysningerne om samarbejdspartneres konkurser kunne ikke føre til en anden vurdering af den groft uforsvarlige forretningsførelse.

Karantæneperiode og omkostninger

Retten fandt, at der forelå særlige grunde til at pålægge en kortere konkurskarantæne end tre år, idet der var forløbet 1 år og 5 måneder siden konkursdekretets afsigelse. Sagsøgte blev derfor pålagt konkurskarantæne i to år fra kendelsens dato.

Sagsøgte blev pålagt at erstatte statskassens udgifter til sagens førelse med i alt DKK 72.500 inklusiv moms.

Sagen er kæret til Østre Landsret den 18/2-2019