Konkurskarantæne pålagt direktør grundet groft uforsvarlig forretningsførelse og manglende overholdelse af regnskabs- og skattelovgivning

Sagen angik et konkursbos (X under konkurs) krav mod den tidligere eneanpartshaver og direktør (herefter benævnt X) om erstatning for tab lidt som følge af uforsvarlig ledelse i tiden op til konkursen, samt krav om omstødelse af specifikke transaktioner.

Baggrund og Konkursboets Anbringender

Selskabet X gik konkurs den 1. marts 2022. Konkursboet gjorde gældende, at X, i sin egenskab af direktør og reelt bestemmende part, havde handlet groft uagtsomt ved at lade selskabet fortsætte driften, selvom det var åbenlyst insolvent. Endvidere havde X foretaget en række usædvanlige transaktioner, herunder betalinger til nærtstående selskaber og overførsler til private konti, i månederne op til konkursen.

Konkursboets primære krav var baseret på to spor:

• Erstatning for uforsvarlig drift: X burde have indstillet driften eller sikret tilstrækkelig kapital i henhold til selskabsretten Selskabsloven § 115. Konkursboet hævdede, at X's handlinger havde forøget kreditorernes tab med 3.200.000 kr.
• Omstødelse: Konkursboet krævede omstødelse af to specifikke betalinger, i alt 850.000 kr., som blev anset for at være usædvanlige og foretaget i strid med kreditorinteresserne. Boet argumenterede for, at betalingerne faldt ind under de omstødelige dispositioner, idet X havde kendskab til insolvensen.

Sagsøgtes Argumentation

X (den sagsøgte) påstod frifindelse. X hævdede, at selskabet indtil kort før konkursen havde en realistisk forventning om at kunne rette op på den økonomiske situation gennem nye ordrer og ekstern finansiering. X fastholdt, at driften var drevet forsvarligt, og at der ikke var handlet groft uagtsomt.

"Sagsøgte anførte, at de omtvistede betalinger på 850.000 kr. var nødvendige betalinger til underleverandører for at sikre igangværende projekter, og at disse derfor ikke kunne anses for omstødelige eller usædvanlige i den konkrete forretningsmæssige kontekst."

Bevismæssige forhold

Retten lagde vægt på en regnskabsanalyse, der viste, at selskabets egenkapital havde været negativ i over et år, og at X gentagne gange havde ignoreret revisors advarsler. Dette understøttede konkursboets påstand om, at pligten til at agere i henhold til Selskabsloven § 210 (kapitaltab) var blevet misligholdt.

Sø- og Handelsretten fandt, at den sagsøgte (X) havde handlet groft uagtsomt i sin ledelse af selskabet i månederne op til konkursen. Retten lagde til grund, at X burde have indset insolvensen langt tidligere og indstillet driften, hvilket udløste erstatningsansvar i medfør af .