Konkurskarantæne pålagt direktør og reel leder for groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandler kurators anmodning om konkurskarantæne mod X1 og X2 i forbindelse med konkursboet S ApS. Erhvervsstyrelsen besluttede tvangsopløsning af selskabet den 7. april 2014, og selskabet blev efterfølgende taget under konkursbehandling. Kurator anmodede den 18. december 2014 Sø- og Handelsretten om at indlede konkurskarantænesag mod X1 og X2, hvilket blev imødekommet.

Baggrund og Selskabets Forhold

Selskabet S ApS blev stiftet den 1. marts 2012 af X1 med det formål at drive IT-konsulentvirksomhed. X1 var registreret som direktør fra stiftelsen. Selskabet blev momsregistreret ved stiftelsen og for A-skat og AM-bidrag den 31. maj 2012. Det fremgår, at selskabet foretog nul-indberetning af moms i 2013 og ingen indberetning i 2014. Ligeledes blev der ikke indberettet A-skat eller AM-bidrag fra marts 2012 til september 2014.

Kurators gennemgang af selskabets bankkonto viste indtægter på ca. 1,66 mio. kr. fra april 2013 til august 2014. I samme periode blev der foretaget kontantudbetalinger og private bankoverførsler til X2 for i alt 316.000 kr. Selskabet stillede desuden en leaset Audi A5 til rådighed for X2, hvor leasingafgiften blev betalt af selskabet, uden at der forelå oplysninger om beskatning af denne fordel.

Kurators Påstande og Argumenter

Kurator påstod, at X1 og X2 skulle pålægges konkurskarantæne i tre år, subsidiært et kortere tidsrum. Kurator argumenterede for, at:

• Stråmandskonstruktion: Begge sagsøgte deltog i ledelsen af selskabet i perioden op til tvangsopløsningen. X1 agerede stråmand og tillod X2 at lede selskabet, selvom X1 var den registrerede direktør. X1 var bekendt med sin registrering og foretog ikke aktive skridt for at framelde sig.
• Manglende Bogføring og Regnskab: X1 og X2 havde som henholdsvis formel og reel direktør ikke overholdt kravene i Bogføringsloven § 6 til § 10 om forsvarlig bogføring og god bogføringsskik. Bogføringsmateriale var ikke tilgængeligt for kurator, og regnskabsmateriale var ikke opbevaret tilgængeligt i strid med Bogføringsloven § 12 og § 13. Årsrapport for selskabets første regnskabsår var ikke indleveret i strid med Årsregnskabsloven § 2 og § 8.
• Skatte- og Afgiftsmæssige Forhold: Selskabet havde drevet erhvervsvirksomhed med betydelige indtægter, men havde foretaget nul-indberetninger af moms og undladt indberetning af A-skat og AM-bidrag. Dette medførte en unddragelse af moms på ca. 335.000 kr., hvilket er en grov overtrædelse af Momsloven § 56, § 57 og § 81. Udbetalinger til X2 på 316.000 kr. samt fri bil blev anset som skattepligtig indkomst, ulovligt anpartshaverlån eller maskeret udbytte, hvilket medførte overtrædelse af Selskabsloven § 210, stk. 1 samt Kildeskatteloven § 2, stk. 1, § 7, § 46, § 65, Ligningsloven § 16E og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.
• Forpligtelser efter Selskabsloven: Sagsøgtes adfærd udgjorde groft misbrug af den begrænsede selskabshæftelse og var ansvarspådragende, idet de ikke havde varetaget ledelsen og sikret forsvarlig organisation og formueforvaltning i strid med Selskabsloven § 117, stk. 2 og § 118.

Sagsøgtes Påstande og Argumenter

X1's påstand og argumenter: X1 påstod frifindelse og argumenterede for, at hun aldrig havde haft med den daglige drift at gøre, var blevet vildledt af X2, og at X2's tilsidesættelse af bogføringsloven og manglende årsrapport ikke kunne tilskrives hende. Hun mente, at hun alene havde udvist forretningsmæssig udygtighed, hvilket ikke udgør groft uforsvarlig forretningsførelse, og at kreditorerne ikke havde lidt et væsentligt tab grundet hendes handlinger.

X2's påstand og argumenter: X2 påstod frifindelse, subsidiært konkurskarantæne i et kortere tidsrum. X2's advokat argumenterede for, at tilsidesættelsen af bogføringsloven og manglende årsrapport ikke udgjorde groft uforsvarlig forretningsførelse, og at den manglende årsrapport ikke havde ført til tab for tredjemand. Det blev bestridt, at der var lidt et "betydeligt tab", og bevisbyrden for groft uforsvarlig forretningsførelse påhvilede sagsøger.

Konklusion

Sø- og Handelsretten fandt, at både X1 og X2 havde udvist groft uforsvarlig forretningsførelse, der gjorde dem uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Retten lagde vægt på X2's reelle ledelse og manglende overholdelse af lovpligtig bogføring, regnskabsmateriale, moms- og skatteindberetning, hvilket havde medført et betydeligt tab for SKAT. For X1 lagde retten vægt på, at hun frivilligt havde ladet sig registrere som direktør og ikke havde sikret, at selskabet overholdt lovgivningens regler, selvom hun ikke havde den reelle ledelse. Hendes handlinger blev anset for groft uforsvarlige, da hun overlod ledelsen til X2 og dermed medvirkede til den uforsvarlige drift.

Sø- og Handelsretten afgjorde, at både X1 og X2 skulle pålægges konkurskarantæne i 3 år.

Rettens Begrundelse for X2

Retten lagde til grund, at X2 reelt fungerede som selskabets ledelse fra stiftelsen til likvidationen. Det blev anset for ubestridt, at der ikke var indberettet A-skat eller AM-bidrag, at der var foretaget 0-angivelse af moms i 2013, og at der slet ikke var indberettet moms i 2014. Retten fandt det godtgjort, at selskabet havde haft drift med indtægter i Danmark, hvilket medførte pligt til afregning af dansk moms og skat. X2's hævninger på kontoen blev betragtet som skattepligtig indkomst, alternativt ulovligt anpartshaverlån eller maskeret udbytte. Da X2 som selskabets reelle ledelse havde undladt at sikre lovpligtig bogføring og regnskabsmateriale samt indberetning af moms m.v., fandt retten, at SKAT havde lidt et betydeligt tab. Dette tab beroede på X2's groft uforsvarlige forretningsførelse, hvorfor han blev fundet uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. På denne baggrund pålagde retten X2 konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2.

Rettens Begrundelse for X1

Retten lagde til grund, at X1 frivilligt havde ladet sig registrere som direktør i selskabet og var bekendt med sin registrering. Det blev anset for afgørende, at X1 ikke havde sikret, at selskabet overholdt lovgivningens regler om moms, skat, bogføring og regnskab for den periode, hvor hun var registreret som direktør. Uagtet at X1 angiveligt ikke havde den reelle ledelse, fandt retten, at X1 ved at overlade selskabets ledelse til X2 og dermed medvirke til den uforsvarlige drift, havde handlet groft uforsvarligt. Hun blev derfor fundet uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. På denne baggrund pålagde retten X1 konkurskarantæne i medfør af Konkursloven § 157, stk. 1 og § 157, stk. 2.

Karantæneperiode og Omkostninger

Konkurskarantæneperioden for både X1 og X2 blev fastsat til 3 år, idet retten ikke fandt grundlag for at fravige udgangspunktet, jf. Konkursloven § 158. Karantæneperioden regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig.

Begge parter, X1 og X2, blev pålagt at betale sagens omkostninger til statskassen med hver 87.500 kr. inden 14 dage.