Konkurskarantæne pålagt direktør for groft uforsvarlig forretningsførelse

Sagen omhandler en direktør, X, der er blevet pålagt konkurskarantæne i tre år som følge af groft uforsvarlig forretningsførelse i selskabet S A/S u/konkurs. Selskabet blev stiftet den 2. januar 2012 med en selskabskapital på 500.000 kr. indbetalt ved apportindskud af X's bestående virksomhed. X var registreret som direktør fra stiftelsen til den 17. februar 2014.

Baggrund for Konkursen

Erhvervsstyrelsen traf den 3. februar 2014 beslutning om tvangsopløsning af selskabet. En konkursbegæring fra en lønmodtager blev modtaget i skifteretten den 22. januar 2014, som også blev fristdagen for bedømmelse af sagen, jf. Konkursloven § 157, stk. 1. Skifteretten tog selskabet under konkursbehandling og udpegede advokat Niels Valdal som kurator.

Kurators Påstande og Oplysninger

Kurator nedlagde påstand om, at X skulle pålægges konkurskarantæne i tre år. Kurator fremlagde en række forhold, der understøttede påstanden:

• Manglende Regnskab og Bogføring:

  • Selskabet indgav ikke årsrapport for den første regnskabsperiode (02.01.2012 – 30.06.2013), hvilket er i strid med Selskabsloven § 8. Dette kan i grove tilfælde være strafbart, jf. Straffeloven § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.
  • Der forelå ingen bogføring for perioden fra 30.06.2013 til afsigelsen af konkursdekretet, og mange bilag manglede som dokumentation for posteringer. Dette er i strid med Bogføringsloven § 6, § 7, § 8, § 9, § 10 og § 14, og kan i grove tilfælde være strafbart, jf. Straffeloven § 302, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

• Skatteforhold:

  • Selskabet indberettede ikke A-skat og oparbejdede en restance på 61.103 kr. i A-skat og AM-bidrag. X er som direktør ansvarlig herfor, og tilsidesættelse kan være strafbart, jf. Straffeloven § 289, Opkrævningsloven § 17, stk. 2 (jf. stk. 1, nr. 2 og § 2, stk. 1).
  • Selskabet indberettede kun moms for de to første kvartaler af 2012 og havde en momsrestance på 138.687 kr. Forholdene kan være strafbare, jf. Straffeloven § 289, Momsloven § 81, stk. 3 (jf. stk. 1, nr. 1 og nr. 2, samt § 57).

• Økonomisk Misforvaltning:

  • Der forelå et ulovligt anpartshaverlån på ca. 113.000 kr. i strid med Selskabsloven § 210, hvilket kan være strafbart, jf. Selskabsloven § 367.
  • X sammenblandede selskabets og sin egen økonomi ved at anvende sin tidligere virksomheds bankkonto til selskabets forhold.
  • X havde ikke overholdt forpligtigelser vedrørende forsvarlig organisation, bogføring, formueforvaltning og sikring af kapitalberedskab, jf. Selskabsloven § 117 og § 118.
  • Der forelå ikke oplysninger om, at ledelsen havde overholdt sine forpligtigelser vedrørende konstaterede kapitaltab, jf. Selskabsloven § 119. Dette kan i grove tilfælde være strafbart, jf. Straffeloven § 296, stk. 1, nr. 4 c.
  • X undlod at registrere alle aktiver anført i åbningsbalancen som selskabets aktiver, hvilket kan være strafbart, jf. Straffeloven § 283, stk. 1, nr. 3.

• Aktiver og Gæld:

  • Selskabets aktiver, herunder 3 biler til en værdi af 400.000 kr. i åbningsbalancen, blev ikke omregistreret til selskabet. X oplyste, at to biler var overdraget til et andet selskab som betaling for reparation.
  • De anmeldte krav i konkursboet udgjorde i alt 321.571,72 kr., hvoraf SKAT's krav udgjorde 291.601 kr.

X's Forsvar

X påstod frifindelse og anførte, at han havde gjort sit bedste for at drive selskabet med overskud. Han oplyste, at han efterfølgende havde startet et nyt selskab, Selskab2, som sælger klemsikring til døre og har patenteret et nyt produkt. Han argumenterede for, at en konkurskarantæne ville have alvorlige konsekvenser for hans nye virksomhed og investorer, og at han derfor ikke burde pålægges karantæne.

Sø- og Handelsretten fandt, at direktør X's adfærd var groft uforsvarlig og påførte kreditorerne et ikke ubetydeligt tab. Retten lagde til grund, at X som direktør havde tilsidesat regnskabs- og bogføringslovgivningen, optaget et ulovligt anpartshaverlån på ca. 113.000 kr., og sammenblandet selskabets og sin egen økonomi. En stor del af den oparbejdede gæld til SKAT (ca. 234.000 kr. af 285.000 kr.) faldt inden for den relevante periode fra den 22. januar 2013.

Retten bemærkede, at selvom det ulovlige anpartshaverlån måtte være optaget før den relevante periode, medførte det forhold, at lånet tilsyneladende ikke var tilbagebetalt, at det var omfattet af perioden.

Retten fandt, at X's anbringender om at have startet et nyt selskab og investorer, der troede på ham, ikke kunne tillægges tilstrækkelig vægt til at undlade konkurskarantæne. Dette skyldtes, at den manglende regnskabs- og bogføring samt den fortsatte oparbejdelse af gæld i selskabet stod på over en længere periode, og at X havde optaget et ulovligt anpartshaverlån. X havde desuden ikke fremlagt dokumentation for driften af sit nye selskab.

Under hensyn til X's handlemåde og omstændighederne i øvrigt fandt skifteretten det rimeligt at pålægge X konkurskarantæne, jf. Konkursloven § 157, stk. 1 og stk. 2.

Afgørelse:

• X pålægges konkurskarantæne i tre år, jf. Konkursloven § 158, stk. 1.
• Karantænen regnes fra det tidspunkt, hvor kendelsen er endelig.
• X skal betale sagens omkostninger med 10.000 kr. til statskassen inden 14 dage fra dato.

Kæret til Østre Landsret den 17. juni 2015. Stadfæstet den 8. juli 2015 (Østre Landsrets 17. afdeling jnr. B-1527-15)