Selskabsloven § 119

Den foreslåede bestemmelse vedrører situationer, hvor det er konstateret, at et kapitalselskabs egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Retstilstanden for anpartsselskaber, jf. anpartsselskabslovens § 52, og aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 69 a, videreføres uændret. Bestemmelsen er tilpasset sprogligt.

Den foreslåede regel om kapitaltab gælder uanset størrelsen på selskabets kapital, og berører ikke det forhold, at ledelsen i øvrigt er forpligtet til at sikre, at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til kapitalselskabets drift, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, jf. de i §§ 115 – 118 foreslåede bestemmelser med tilhørende bemærkninger.

Det forhold, at den tegnede kapital ikke er fuldt indbetalt, gør ingen forskel i forhold til beregningen af, hvornår selskabets egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital. Den ikke indbetalte kapital vil i givet fald være et tilgodehavende i selskabet og indgå i beregningen som et aktiv. Der henvises i den forbindelse til den foreslåede ordning i årsgenskabslovens § 35b i § 1 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love. Hvis der i et selskab kun er indbetalt eksempelvis 25 pct. af den tegnede kapital, vil dette således ikke betyde, at der i selskabet allerede er tabt 75 pct. af selskabskapitalen.

Hvis et kapitalselskabs egenkapital udgør et beløb, der er mindre end halvdelen af den tegnede kapital, skal dette behandles på en generalforsamling. Bestemmelsen tager ikke stilling til, hvilket ledelsesorgan, der skal indkalde til generalforsamlingen. Denne pligt påhviler i medfør af den foreslåede § 92 det centrale ledelsesorgan. Bestemmelsen fastsætter alene, at ledelsen skal sikre, at generalforsamling afholdes, hvilket betyder, at der påhviler alle ledelsesorganer i et kapitalselskab en reaktionspligt i tilfælde af større kapitaltab.

Bestemmelsen gælder både, når tabet konstateres ved udarbejdelsen af årsregnskabet, og når kapitalselskabet udsættes for en pludselig og voldsom økonomisk tilbagegang i løbet af regnskabsåret. I sidstnævnte tilfælde skal det centrale ledelsesorgan, hvis 6-måneders-fristens overholdelse kræver det, indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

På generalforsamlingen skal det centrale selskabsorgan redegøre for kapitalselskabets økonomiske stilling. Såfremt det er påkrævet, skal det centrale ledelsesorgan fremsætte forslag om, hvilke foranstaltninger der bør træffes. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. være tilførsel af nye midler til kapitalselskabet eller opløsning af kapitalselskabet.

Handlepligten for det centrale ledelsesorgan beror på, hvorvidt et kapitaltab konstateres, og hvorvidt det centrale ledelsesorgan får kundskab om dette tab. Pligten betyder, at det centrale ledelsesorgan skal stille de forslag, som det finder påkrævet. Det må antages, at kravet om en forsvarlig ledelse skærpes, når et sådant kapitaltab er konstateret. Tilsvarende må der udvises særlig agtpågivenhed ved stillingtagen til udlodning af udbytte.

Ledelsen i både aktie- og anpartsselskaber har et ansvar for løbende at overvåge selskabets finansielle stilling.